Det er spørgsmålet, der undersøges i en ny artikel af Kathrine M. Schledermann, lysdesigner og ErhvervsPhD-studerende hos Chromaviso. Artiklen indgår som en del af Erhverv-ph.d. studiet i et samarbejde mellem Kathrine, Chromaviso og Aalborg Universitet. Studiet er delvist finansieret af Innovationsfonden og undersøger implementering af døgnrytmelys på plejehjem og hospitaler med fokus på personalets arbejdsmiljø. Denne artikel afdækker tiden forud for implementering af døgnrytmelys.
Forskning* fra Rigshospitalet har vist, at et danskudviklet døgnrytmelys reducerer depression, angst, døgnrytmeforstyrrelser og træthed for indlagte patienter. Disse resultater har bevirket, at hospitaler og plejehjem i dag anvender døgnrytmelys som en integreret del af plejen og behandlingen. Det har skabt et behov for at undersøge og systematisere måden hvorpå, døgnrytmelyset tages i brug.
I den nye artikel undersøges, hvordan det traditionelle lys blev opfattet hos sygeplejersker, der arbejder på Afdeling for Bedøvelse og Intensivbehandling 6021, Neurocentret, på Nordfløjen, som er en del af Rigshospitalet forud for installationen af integrative lyssystemer. Der bliver kigget på fordele og ulemper ved det traditionelle belysningsanlæg i forbindelse med deres daglige arbejde og rutiner.
Hvordan den traditionelle belysning bliver anvendt og andre centrale observationer
Der er i studiet lavet en række observationer omkring anvendelsen af belysningsanlægget på hospitalet i sygeplejerskernes daglige arbejde:
- Patienternes behov og helbred spiller en stor rolle for, hvordan sygeplejersker anvender belysningen. F.eks. arbejder aften- og nattevagterne ofte i nærmest mørke for at skåne patienterne og minimere forstyrrelser i deres døgnrytme. Dette kunne bl.a. ses ved deres brug af en pupillygte, der ofte blev anvendt, når de skulle tjekke medicin og andre instrumenter om natten, som patienterne var tilsluttet.
- Sygeplejerskerne oplevede at de ofte befandt sig i et dilemma mellem at vælge lys der passer til patienterne eller lys, som giver dem god arbejdsbelysning.
- Flere patienter bliver forstyrret, når én patients skal tjekkes på en flersengsstue, da sygeplejerskerne skal tænde lys på hele stuen til undersøgelse, fordi de ikke kunne zoneopdele lyset på stuen.
- Sygeplejerskerne satte stor pris på at kunne justere lysstyrken af loftlyset manuelt og selv bestemme højde og vinkel af en skrivebordslampe. Men sygeplejerskerne fandt også kreative måder at bruge f.eks. en skrivebordslampe, for at undgå at tænde loftarmaturerne, så de stadigvæk kunne udføre deres arbejde.
- Det var ikke alle, der fandt belysningsanlægget nem at betjene og prøvede sig ofte frem, indtil de fandt en passende indstilling. Sygeplejerskerne stillede også kritiske spørgsmål til hensigten med det traditionelle belysningsanlæg, og hvornår det er bedst at bruge forskellige lysindstillinger.
- Sygeplejerskerne anvendte ofte plejebordene som en arbejdsstation til at parkere medicin, medicinsk udstyr, handsker m.v. på stuerne, men de havde ikke lys til plejebordene. I stedet anvendte sygeplejerskerne skrivebordslampen, som de drejede 180 grader væk fra skrivebordet for på den måde at lyse på plejebordet, der hvor det var muligt. Generelt var de ret glade for skrivebordslampen, da den har en varmere farvetemperatur og kan justeres i højde og kan roteres – og nogle påpegede de manglede sådan en lampe ved patienterne.
- Sygeplejerskerne manglede muligheden for at tilbyde varme farvetemperaturer til at skabe hyggelige atmosfærer til patienterne og deres pårørende – eller til f.eks. afsked med et familiemedlem. De manglede også at lyset ændrede sig i løbet af dagen, som nogle af sygeplejerskerne havde haft på deres gamle afdeling, før de flyttede til Nordfløjen. De har mange patienter, der er lysfølsomme, og manglede derfor også varmere, dæmpet lys til denne patientgruppe. Særligt på opvågning (PACU), hvor patienterne skal vågne efter en operation.
Resultater og konklusioner
Studiet finder frem til flere væsentlige pointer, når det handler om at hjælpe både til patienters velbefindende og understøttelse af sygeplejerskernes arbejdsopgaver og arbejdsrutiner.
Overordnet bliver det konkluderet, at det er væsentligt at inkludere personalet i designfasen, da de kan bidrage med viden om konkrete behov og anvendelse af lyset, som der ellers ikke nødvendigvis vil blive taget højde for i designet. Derudover konkluderes der, at selv nye byggerier ikke lever op de aktiviteter og brugere, der er i et komplekst miljø som et intensivafsnit (Neurointensiv) og opvågning (PACU).
Baseret på studiets resultater er der opstillet en række anbefalinger, der bl.a. fremhæver:
- Introducer og uddan personalet i anvendelsen af lys og de forskellige indstillinger samt hvilken påvirkning lyset har på menneskers døgnrytme.
- Design belysning og betjening til hver afdelings specifikke behov.
- Zoneopdel lys på f.eks. flersengsstuer så andre patienter ikke forstyrres om natten, når én skal undersøges.
- Lav fleksible lysløsninger der kan justeres efter installation, i takt med at nye behov opstår.
- Installér lys til specifikke opgaver og arbejdsflader i et rum. F.eks. håndtering af medicin og medicinsk udstyr.
- Design en dynamisk lysprofil der understøtter menneskers naturlige døgnrytme, med natbelysning der giver mulighed for at udføre arbejde uden påvirkning af patienter og personalets søvn.
Find alle resultater og anbefalinger fra studiet i artiklen, som du her kan læse i sin helhed.
*Anders West – PhD: The effects of Naturalistic Lighting in stroke patients, Copenhagen University 2018.