Døgnrytmelys har vist sig at være en effektiv behandling af indlagte patienter og demensramte borgere. Men for at sikre den optimale effekt, stiller et nyt forskningsprojekt nu skarpt på betydningen af implementering samt på, hvordan lyset påvirker personalet i sundhedssektoren.
Forskning fra Rigshospitalet har vist, at et danskudviklet døgnrytmelys reducerer depression, angst, døgnrytmeforstyrrelser og træthed for indlagte patienter. Disse resultater har bevirket, at hospitaler og plejehjem i dag anvender døgnrytmelys som en integreret del af plejen og behandlingen. Det har skabt et behov for at undersøge og systematisere måden hvorpå, døgnrytmelyset tages i brug.
— Implementeringen definerer måden lyset anvendes på, og har derfor en direkte indflydelse på effekten. Så for at sikre den gode effekt, er implementeringsprocessen afgørende, siger Kathrine M. Schledermann, ErhvervsPhD-studerende, MSc.
Kathrine M. Schledermann skal stå i spidsen for det nye forskningsprojekt som sætter fokus på implementering og effekt.
Metode valideret i forskning
Udover at udvikle en forskningsbaseret metode til implementering af døgnrytmelys til Chromaviso, skal projektet dokumentere effekten på personalet som arbejder i Chromavisos døgnrytmelys.
— Erfaringerne fra hospitaler og plejehjem er, at døgnrytmelys er en forandring i hverdagen for både patienter og personale. De mærker en effekt på deres søvn, humør og sundhed, samtidig med, at lyset medfører nye vaner og adfærdsmønstre. For eksempel påvirker den automatiske solopgang og solnedgang morgen og aftenrutinerne. Det kræver en tilvænning og det er vigtigt, at personalet forstår baggrunden for lyset, for at forandringen modtages positivt og udbredes, forklarer Kathrine M. Schledermann.
Den forskningsbaserede implementeringsmetode vil blive udviklet på baggrund af dybdegående undersøgelser af de barrierer og udfordringer, som har betydning for implementeringssuccesen. Samtidig vil studiet følge en række hospitaler og plejehjem i Danmark og Sverige med Chromaviso døgnrytmelys, både før, under og efter installation.
— Implementering har altid været en vigtig del af vores løsninger, og en forudsætning for høj brugertilfredshed. Eftersom vores lys er dokumenteret i forskning, og i dag anvendes som behandling, stiller det yderligere krav til vores implementering. Med en forskningsbaseret metode, sikrer vi, at den dokumenterede effekt bliver til virkelighed på alle vores projekter, siger Anders Kryger, CEO i Chromaviso.
Personale spiller en større rolle
Interessen for effekten på personalet er opstået i kølvandet på Rigshospitalets resultater på patienterne. Flere og flere hospitaler og plejehjem har stigende fokus på rekruttering og fastholdelse af medarbejderne.
— De tilbagemeldinger der er på Chromaviso døgnrytmelys er, at lyset skaber trivsel, medarbejderglæde, forbedrer søvn og reducerer sygefravær. I dette studie vil vi dokumentere effekten på personalet yderligere og undersøge sammenhængen til implementeringen, siger Kathrine M. Schledermann.
Blandt andet har Odense Kommune evalueret effekten af Chromaviso døgnrytmelys på Herluf Trolle Plejecenter. Her viste undersøgelsen bl.a. at sygefraværet blev reduceret med omkring 20%.
— Vi oplever i stigende grad, at hensynet til personalet sidestilles med patienternes behov. Flere og flere hospitaler og plejehjem vælger døgnrytmelys for at forbedre personalets arbejdsmiljø. Derfor bliver forskningsresultaterne på personalet en vigtig løftestang for yderligere udbredelse af døgnrytmelys fremover, forklarer Anders Kryger.
Tværfaglig forskning
Forskningsprojektet er et 3-årigt erhvervs-Ph.d.-studie, og resultaterne bliver løbende publiceret i internationale tidsskrifter og på anerkendte konferencer.
— Med de positive resultater på patienter, er det nu relevant, at forskningen undersøger effekten af døgnrytmelys på personale og betydningen af implementering. Implementering af døgnrytmelys i meget følsomme miljøer kræver en ny, tværfaglig tilgang med både antropologisk feltarbejde samt dybdegående, kvalitative undersøgelser, og kombineret med kvantitative målinger. Studiet tilfører forskningen et mere nuanceret billede af døgnrytmelys, uanset om det er et hospital, hvor formålet er behandling, eller ældreplejen, hvor fokus er på livskvalitet, forklarer Michael Mullins, Associate Professor ved Aalborg Universitet.
For Chromaviso er studiet en del af virksomhedens strategi for international skalering.
— Forskning og dokumentation er adgangsbilletten til de internationale markeder. Med dette projekt bygger vi oven på vores eksisterende viden om, hvordan vi skaber sundhed for patienter. Vi kommer – som de første – ud med dokumentation på både personale og implementering, fortæller Anders Kryger.
Formål
3-årigt erhvervs-ph.d. projekt som har til formål at:
- Undersøge barrierer og udfordringer ved implementering af døgnrytmelys
- Udvikle en forskningsbaseret metode til implementering af døgnrytmelys
- Undersøge effekten af døgnrytmelys på personale i forhold til jobtilfredshed, arbejdsgange og sygefravær.
Både danske og svenske plejehjem og hospitaler med Chromaviso døgnrytmelys vil indgå i
studiet. De første resultater forventes i 2021.
Metode
Studiet vil kombinere både kvalitative og kvantitative forskningsmetoder, for at opnå en
nuanceret analyse. Med en antropologisk tilgang med feltstudier indsamles kvalitative interviews, observationer på hospitaler og plejehjem suppleres med kvantitative spørgeskemaundersøgelser.
Deltagere
Projektet er initieret af Chromaviso og Aalborg Universitet – med støtte fra Innovationsfonden. Chromaviso er førende eksperter i sundhedsfremmende lys og står bag mere end 100 projekter i Skandinavien.