PSYKIATRIEN
RO, SUNDHED OG TRIVSEL PÅ PSYKIATRISK AFDELING
Understøt behandlingen af patienterne med evidensbaseret belysning og optimer hvert rums anvendelse med det rette lys.
DØGNRYTMELYS BIDRAGER TIL BEHANDLING
Chroma Zenit døgnrytmelys anvendes med stor effekt i psykiatrien. Her tilpasses lyset individuelle behov for stimulering af patienterne, og bidrager dermed til at understøtte behandlingen af patienterne. Samtidig skaber de rolige og trinløse overgange i lyset i løbet af døgnet en afslappende og behagelig stemning.
Belysningen understøtter kroppens naturlige rytme og har derved en positiv indvirkning på sundhed og trivsel hos både patienter og personale. Patienterne oplever blandt andet reduceret natteaktivitet og derved bedre søvn. De får mere ro og slapper generelt mere af. Personalet, der opholder sig i vagtskifte over hele døgnet, oplever øget energiniveau om dagen, falder bedre i søvn om aftenen, når de kommer hjem, har fysisk velvære og mere ro i hverdagen.
BLÅTFRIT NATLYS
Det afdæmpede natlys indeholder alle farver undtagen de blå, der primært påvirker kroppens vågenhed om natten. Det betyder, at personalet har gode visuelle forhold, uden at det påvirker deres egen eller patienternes døgnrytme og søvnkvalitet. Lyset anvender nyeste teknologier inden for LED og er en energieffektiv løsning.SIKKERHED & BRUGERVENLIGHED
På et psykiatrisk sygehus er der en række særlige sikkerheds- og driftsmæssige hensyn, som installationen skal overholde. Det er fx vigtigt, at installationer ikke kan smadres og bruges til at skade andre eller sig selv.
For at sikre optimal anvendelse er brugervenlighed i fokus. Betjeningen af lyset består af både centrale touchskærme i personalerummet og trykpaneler på stuerne. Personalet har overblik over alle stuerne og mulighed for at indstille lyset, alt efter hvilken behandling, stemning eller aktivitet, de ønsker at understøtte.
EN AFPRØVET OG DOKUMENTERET BELYSNINGSLØSNING
Chroma Zenit er baseret på en unik platform af erfaring og viden inden for det psykiatriske område.
“Mange af vores patienter, som har haft svært ved at falde til ro om aftenen, har haft stor glæde af døgnrytmelyset, fordi det dæmpede lys gør dem mere afslappede end normalt lys. Det har givet dem en bedre og mere rolig søvn.”