Skip to content

HVORFOR HAR VI BELYSNINGSSTANDARDER?

Når du planlægger et nyt belysningsprojekt til arbejdspladser, og skal skabe det optimale lysmiljø er det essentielt at kende til både internationale og nationale standarder og lovgivning for belysning på arbejdspladsen samt at kunne forstå og følge dem. Når det kommer til belysning, er det væsentlig at inkludere både de visuelle og ikke-visuelle faktorer, som begge har betydning for lysets påvirkning på os. Den visuelle påvirkning handler i høj grad om hvordan vi opfatter lyset, om det er kraftigt og blænder eller om det er svagt og det bliver svært at se. Begge dele besværliggør de opgaver vi udfører, men det kan også lede til belastning af øjet. Den ikke-visuelle påvirkning giver kroppen signaler, som fx besked om tidspunkt på døgnet, energi eller afslapning og styrer derfor vores døgnrytme. På denne side taler vi primært ind i standarder, der guider i fht. den ikke-visuelle påvirkning.

Belysningsstandarder sikrer, at belysning anvendes på en effektiv, sikker, sundhedsmæssig og bæredygtig måde, og de spiller en central rolle i at skabe optimale belysningsforhold i forskellige kontekster.

DE VIGTIGSTE STANDARDER

I Europa er der en række nøglestandarder, som vi skal kende og følge ved design og implementering af belysningssystemer på arbejdspladser.

De vigtigste standarder for lys og belysning er følgende:

  • DS/EN 12464-1 Lys og belysning – Belysning ved arbejdspladser – Del 1: Indendørs arbejdspladser
  • DS/EN 12665 Lys og belysning – Grundlæggende begreber og kriterier til beskrivelse af krav til belysning
  • DS/EN 1838 Belysning – Nødbelysning og DS/EN 50172 Belysningssystemer til nødudgange
  • FprEN 17037 – Den europæiske dagslysstandard for rum og bygninger
  • CIE S 026 - Standarden for Belysningsmålinger

BELYSNING PÅ ARBEJDSPLADSEN

Ved belysningsprojekter til arbejdspladser, uanset om det er i sundhedsfaciliteter, produktionsmiljøer, kontorer eller andre typer arbejdspladser, er der særligt to europæiske standarder, som vi skal kende, forstå og følge.

DS/EN 12464
Lys og Belysningstandarden

DS/EN 12464 er en fælles europæisk standard, der fastlægger krav og retningslinjer for belysning i arbejdsområder, skoler, sundhedsfaciliteter og offentlige rum. Den omfatter parametre som belysningsstyrke, farvegengivelse, ensartethed og blænding. Når du følger DS/EN 12464 sikrer du, at belysningen opfylder grundlæggende krav for at skabe et behageligt, funktionelt og sikkert miljø.

Det er vigtigt at holde sig løbende orienteret omkring indholdet, da standarden opdateres jævnligt og senest i 2022.

Albertshoj_outdoor_evening_square

 

CIE S 026
Belysningsmålinger

CIE S 026 er udarbejdet af Commission Internationale de l'Éclairage (International Commission on Illumination) og fokuserer på metoder til måling og evaluering af lys og farve. Denne standard tilbyder præcise retningslinjer for måling af lysstyrke, farvetemperatur, farvegengivelse og andre vigtige parametre. CIE S 026 er central for at sikre nøjagtige og pålidelige målinger, hvilket er afgørende for design og kontrol af belysningskvalitet.

Standarden fokuserer desuden også på måling af de ikke-visuelle effekter og lysets påvirkning på menneskekroppen. Metoden til at måle med hedder Melanopic EDI – også kendt som M-EDI. EDI står for Equivalent Daylight Illuminance. Målestokken gør os i stand til at sikre, at det belysningsmiljø vi opholder os i, tager højde for vores fundamentale behov for en lys-mørke cyklus – en god døgnrytmeforankring. Læs mere om M-EDI her

CIE

 

SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN

Standarderne får stadig mere og mere fokus på at sikre sundheden gennem belysning og hvilken betydning belysningen har på menneskers sundhed. Primært bliver der taget højde for de visuelle effekter, men M-EDI er et vigtigt skridt i at få tænkt de ikke-visuelle effekter ind i kravene til belysningen. Der kræves et endnu større fokus, da vi i dag opholder os mere end 90% tiden indenfor og meget af den tid foregår på vores arbejdsplads.

Vi ved at menneskets fysiologi og adfærd er tilpasset en vekslen mellem lys og mørke over 24 timer og til forskellige dagslængder i løbet af året. Mennesket er genetisk programmeret til at være dagaktiv for at maksimere sin kognitive og fysiologiske evne om dagen, med en høj energimobilisering, mens celle-reparation, vækst og restitution når sit højdepunkt om natten.

For at kroppen tilpasses til døgnet har vi lyssensorer i øjets nethinde, hvorfra signaler sendes videre til koglekirtlen, som producerer hormonet melatonin, et hormon der regulerer døgnrytmen. Melatonin spredes via blodbanen til alle celler i kroppen, som via melatoninreceptorer kan tilpasse deres endogene rytmer til døgnet. Melatonin har dermed en central betydning for regulering af biologiske rytmer.

Dette betyder at lyset vi som mennesker udsættes for tolkes i kroppen til at regulere døgnrytmen. Når vi opholder os udenfor, påvirkes vi naturligt af lyset, men indenfor er vi afhængige af kunstige lyskilder til at kunne se og til at give kroppen den tilstrækkelige lyspåvirkning på de rigtige tidspunkter. Fordi vi opholder os 90% af tiden indenfor er krav til belysningen vigtigere end nogensinde før.

Hvis belysningen ikke er optimal, forringer det vores sundhed, trivsel og dermed produktivitet. Med optimal belysning vil vi i stedet opleve mindre træthed, stress og hovedpine samt forøgelse af koncentration og mere energi.

GLOWLight_square_600x600 pix

 

Kontakt os

HAR DU BRUG FOR MERE VIDEN?

Vil du vide mere om belysningsstandarder og hvad du skal være opmærksom på når du står med et belysningsprojekt, så tag fat i vores ekspert.
TOUCH
ANNE METTE RAHBEK Sales and Relation Manager
ANNE METTE RAHBEK Sales and Relation Manager