Kort fortalt er melanopisk EDI, der står for Melanopic Equivalent Daylight Illuminance, en måde at forklare, hvor meget en lysindstilling påvirker menneskers non-visuelle system, heriblandt døgnrytmen. Det lidt kryptiske navn fortæller noget om, at måleenheden består af et ækvivalent. Det er altså en målemetode, der består i at måle, hvor meget dagslys der skal til, for at give samme påvirkning, som den lysindstilling, man måler.
Baggrunden for melanopisk EDI
Enhver lysindstilling påvirker synet og døgnrytmen forskelligt. I lysbranchen har man traditionelt set målt lys ud fra visuelle parametre som belysningsstyrke (lux), som er skalaen for, hvor meget belysningen påvirker det visuelle syn. Altså et mål for hvor kraftigt lyset er, for den som ser det. Grunden til at man udelukkende har målt lys ud fra dets påvirkning af det visuelle syn er, at man – indtil 2002 – troede, at det menneskelige øje udelukkende havde billeddannende sanseceller i nethinden. Vi troede altså kun, at øjnene have et visuelt syn. Men i 2002 fandt forskere imidlertid ud af, at det menneskelige øje faktisk også har celler, hvis funktion ikke er at se former og farver, men derimod at se tiden på døgnet, hvilket blandt andet er med til at sikre og bevare sundhed i krop og sind. De nyopdagede celler hedder intrinsiske fotosensitive retinale ganglieceller (forkortes ipRGC-celler), og det er dem, der ligger til grund for målestokken melanopisk EDI.
Melanopsinen som markør
På ipRGC-cellernes overflademembran findes der et specialiseret fotopigment kaldet melanopsin. Melanopsin kan også beskrives som en slags lysmåler i vores nethinde, der har til opgave at justere vores døgnrytme. Da man skulle finde en skala, der kunne måle styrken af lys' døgnrytmepåvirkning, fandt man ud af, at melanopsin er den bedste markør. Melanopsin er meget lysfølsomt over for blåligt lys – og denne lysfølsomhed tager melanopisk EDI højde for, når man måler belysning.
Målestokken er altså baseret på det faktum, at eksponering for blåligt lys om aftenen og natten får melanopsinen (vores ”døgnrytmeregulator”) til at sende et signal til vores hjerne om, at det stadig er dag. Det forhindrer udskillelsen af vores mørkehormon melatonin, som spiller en afgørende rolle i at holde kroppen sund og døgnrytmen intakt. Sagt med andre ord, er Melanopisk EDI en målestok, der gør os i stand til at sikre, at det belysningsmiljø vi opholder os i, tager højde for vores fundamentale behov for en lys-mørke cyklus – en god døgnrytmeforankring. Men der er et problem.
Melanopisk EDI, der er defineret af den internationale standardiseringsorganisation CIE, måler ikke direkte på melanopsinens følsomhed, for måleenhederne i SI-systemet indeholder ikke denne følsomhed. I stedet er skalaen udformet sådan, at den måler døgnrytmepåvirkning ved at sammenligne en lysindstilling med dagslys.
Forskere sætter standarden
Mange års intensiv forskning har mundet ud i en konsensuspublikation*, hvor forskere på området har opstillet en række anbefalinger, der understreger, at mennesker bør få høj melanopisk EDI i dagtimerne og lav til ingen melanopisk EDI om natten. En ting er dog sikker: Ved at kvantificere den melanopiske EDI kan forskere og belysningsfagfolk vurdere den potentielle virkning af forskellige lyskilder på døgnrytmen. Det betyder, at de kan træffe informerede beslutninger om belysningsdesign og implementering på baggrund af målingen til gavn for brugerne. Den melanopiske EDI er altså uden tvivl en meget vigtig egenskab ved lys, som kommer til at blive meget mere anvendt i fremtiden.
*Brown TM, Brainard GC, Cajochen C, Czeisler CA, Hanifin JP, Lockley SW, et al. (2022) Recommendations for daytime, evening, and nighttime indoor light exposure to best support physiology, sleep, and wakefulness in healthy adults. PLoS Biol 20(3): e3001571. https://doi.org/10.1371/journal.pbio.3001571