En vigtig komponent ved døgnrytmelyset er natindstillingen, der med sit ravfarvede lys understøtter den gode døgnrytme hos alle, der opholder sig i det. Som noget ganske særligt tilgodeser natlyset både personalets behovet for lys og patienternes eller beboernes behov for mørke på samme tid. Men hvordan er det overhovedet muligt? Og hvad er fordelene ved det? Lad os forklare!
Hver eneste dag står solen op om morgenen og går ned igen om aftenen. Den har en rytme, der fortæller os, hvornår det er tid til at stå op, men også hvornår det er tid til at forberede os på søvn og restitution. Selvfølgelig har faktorer som lokation, årstid og vejr, indflydelse på vores opfattelse af sollyset, men en ting er sikker: Solen står op og går ned hver dag. Denne rytme er dybt indlejret i vores krop og er med til at regulere vores indre biologiske ur, vores døgnrytme.
Det er præcis det, altså vores grundlæggende behov for en lys-mørke-cyklus, som døgnrytmelys tager udgangspunkt i. For i en hverdag, hvor vi bruger over 90% af vores tid indenfor i de statiske lampers skær, så er der, måske mere end nogensinde før, et behov for at komme "back to the basics" – og her kommer døgnrytmelyset ind i billedet.
På trods af at døgnrytmelys ofte er en avanceret lysteknologi, så sigter det i alt sin enkelthed mod at synkronisere vores indre biologiske ur ved at genskabe den naturlige rytme mellem dag og nat, og her er et afgørende aspekt farvefordeling og intensitet. For gennem brugen af dynamisk lysstyring af både farvetemperatur og intensitet til at gengive solnedgangen i slutning af dagen, gøres kroppen klar til hvile. Men inden vi udforsker det særlige ved døgnrytmelysets natlysindstilling, så lad os se nærmere på, hvad døgnrytme egentlig er for noget.
Hvad er døgnrytme?
Vi har alle sammen et indre ur i kroppen, kendt som døgnrytmen, der regulerer forskellige biologiske processer, herunder vores søvn-vågnecyklus, hormonproduktion og stofskifte. Døgnrytmen påvirkes primært af eksterne signaler – og allermest af lys. Når vi udsættes for kraftigt lys i løbet af dagen, sender det et signal til vores krop om, at den skal være vågen og opmærksom. Når mørket falder på, sker det modsatte. Vores kroppe begynder at øge produktionen af mørkehormonet melatonin, der derimod signalerer, at det er tid til at hvile os. Dette gentager sig om og om igen hele vores liv. For de fleste vil der dog være perioder i livet, hvor døgnrytmen bliver forstyrret. Det kan blandt andet være fordi, man rejser (jetlag), fordi man er blevet syg eller fordi man arbejder i nattetimerne. En ting er dog konstant: Menneskekroppen har det bedst, når den er aktiv om dagen og hviler om natten.
Blåligt lys* kan drille døgnrytmen
En af de helt store syndere, når det kommer til at skubbe vores døgnrytme, er eksponering for blåligt lys i aften- og nattetimerne. Ofte opholder vi os i lys, der har samme styrke og farve på alle tidspunkter af døgnet. Tænk bare selv over, hvor mange steder, du oplever, at lyset skifter farve og intensitet i takt med dagen? Det kraftige blålige lys kan skubbe vores behov for søvn og forstyrre vores døgnrytme, hvis vi bliver udsat for det om aftenen og natten. Det skyldes, at vi helt evolutionært har udviklet os til at afkode kraftigt blåligt lys som dag, og derfor holdes vores krop frisk og produktiv, når vi udsættes for det. Samtidig hæmmes produktionen af vores mørkehormon, melatonin, når vi eksponeres for blåligt lys i aftentimerne, hvilket betyder, at vores hjerne ikke registrerer, at det er mørkt og dermed tid til at sove. Det hele handler altså om, at vi som mennesker bør have det rigtige lys på det rigtige tidspunkt.
*Blåligt lys er ikke blåt på samme måde som blinklysene på en politibil, det er faktisk et helt klart hvidt lys med blå farvetoner – noget de fleste ville kalde klart eller koldt hvidt lys.
Biologisk mørke i sundhedssektoren
Vi har alle sammen behov for komplet mørke om natten. Men der er steder, hvor der er behov for lys døgnet rundt. I sundhedssektoren skal patienter og borgere tilses både dag og nat, og derfor har de ansatte behov for lys for at passe deres arbejde, imens patienterne/borgerne har brug for mørke for at sikre en stabil døgnrytme og en effektiv rehabiliteringsproces. Derfor er det vigtigt med en lysløsning, der tilgodeser alles behov – og det gør døgnrytmelys.
Én vigtig komponent af døgnrytmelys er det ravfarvede natlys. Døgnrytmelyset dæmpes i takt med at dagen går på hæld, præcis ligesom en solnedgang, der fortæller os, at natten er på vej, og det er tid til søvn. Om natten dæmpes døgnrytmelyset helt til det ravfarvede natlys. Det har den funktion, at det giver lys til det visuelle system, imens det opleves som "biologisk mørke" for det non-visuelle system. Det vil altså sige, at natlyset giver lys til personalet, der har behov for at se, for at kunne udføre deres arbejde, samtidig med at det giver mørke til patienterne og borgerne, der har behov for søvn for at restituere. Det ravfarvede natlys kan nemlig ses af synet, men ikke af den del af øjet, der registrerer vores døgnrytme. Derfor kan de endokrine funktioner fortsat reguleres og fungere som normalt. Blandt andet bevares den naturlige produktion af mørkehormonet melatonin, hvilket er essentielt for at sikre den gode døgnrytmeforankring.
Døgnrytmelyset muliggør en mere glidende overgang til søvn end blåligt lys, der sender signal til vores hjerne om, at den skal holde sig vågen. Ved at minimere eksponeringen for blåligt lys om aftenen og sikre biologisk mørke via det ravfarvede natlys, kan vi støtte den naturlige søvn-vågnecyklus og derved opretholde en sund døgnrytme. Det fører i sidste ende til øget sundhed og velvære, både fysisk og psykisk, hvilket er til gavn for både personalet, der arbejder døgnet rundt, men også for patienterne, der har behov for de bedst mulige betingelser for at komme sig hurtigt.
Sådan virker det i praksis
Døgnrytmelyset Chroma Zenit® er specialudviklet til at tage hensyn til alle på én og samme tid. Det betyder, at ingen skal gå på kompromis eller udsættes for uhensigtsmæssigt lys ligegyldigt tidspunkt på døgnet. Men hvordan fungerer det i praksis?