HVORFOR EVIDENSBASERET BELYSNING?
Forskning har gennem tiden dokumenteret lyset påvirkning på mennesker, og vi ved derfor, at vi er afhængige af det rigtige lys på de rigtige tidspunkter hele døgnet for sikre den gode døgnrytme, der giver trivsel, sundhed og bedre ydeevne. I den gode døgnrytme har vi behov for både kraftigt hvidt lys til at give energi, men vi har også brug for biologisk mørke til at sikre den gode søvn.
Mennesker opholder sig generelt indenfor 90% af tiden, og ofte arbejder vi også i de mørke timer. Derfor er vi afhængelige af kunstige lyskilder for at kunne se, men med det kunstige lys følger også stor fleksibilitet i, hvordan vi anvender lys gennem døgnet, og dermed øger vi risikoen for at anvende lyset forkert. Det forkerte lys kan have enorme konsekvenser på vores helbred og trivsel.
Særligt mennesker med dårligt helbred og dem, som arbejder om natten har brug for lys, der understøtter døgnrytmen og til at kunne udføre deres arbejde. Derfor har vi siden 2006 fokuseret på at udvikle og designe belysning til netop denne gruppe.
Vi har i samarbejde med kirurger, læger og forskere inden for døgnrytme, søvn og psykiatriske lidelser arbejdet på at kunne tilbyde den optimale belysning inden for ergonomisk arbejdslys og til at understøtte menneskets døgnrytme. Det har været centralt, at vores løsninger har effekt og virkning, og derfor har vi også fået det dokumenteret gennem kliniske studier og i praksis.
Begge vores lyskoncepter, Chroma Zenit og Chroma Zona, er blevet dokumenteret gennem større forsknings- og PhD studier på AUH og Rigshospitalet. Resultaterne er blandt andet reduceret træthed, depression og angst samt forbedret døgnrytme og trivsel. Disse resultater er igen fundet i praksis gennem adskillige brugerundersøgelser i sundhedssektoren. Med dette fokus sikrer vi, at belysningen får direkte positiv effekt på menneskers helbred. Læs mere om forskningen her.
På denne side kan du dykke ned i begreberne døgnrytmelys og ergonomisk lys samt lære mere om vores koncepter og løsninger og den konkrete effekt af evidensbaseret ergonomisk lys og døgnrytmelys.
KONTROLLER DEN GODE DØGNRYTME
Døgnrytmelys genskaber de gavnlige effekter af naturligt lys. Det forandrer sig automatisk i takt med døgnets gang, og med en blid solopgang og et kraftigt dagslys skabes den gode døgnrytmeforankring, energi og søvn.
ARBEJDSMILJØ OG PATIENT BEHOV I FOKUS
Ergonomisk lys er et zoneopdelt, farvet og hvidt lys til operations- og undersøgelsesstuer. Det sikrer blandt andet bedre skærmbillede, mindre træthed og færre fejl.
LYS MED FOKUS PÅ MENNESKET
Human Centric Lighting – også forkortet til HCL – er begrebet om at lys skal tage udgangspunkt i mennesket og understøtte mennesket døgnrytme. Alle mennesker har brug for det rigtige lys på det rigtige tidspunkt for at opretholde en god og sund døgnrytme. Hvis vi udsættes for dårligt lys eller lysforurening, har det betydning for vores trivsel og sundhed.
— Dagslyset påvirker vores døgnrytme på flere områder fx vores søvn, vågenhed, kropstemperatur, velvære – og her kan traditionelt elektriske lys almindeligvis ikke være med. Når vores døgnrytme bliver forstyrret, så reagerer vi.
BELYSNING TIL SUNDHEDSSEKTOREN
I Chromaviso drives vi af at forstå lysets betydning for os mennesker, og hvordan vi gennem lysdesign kan skabe optimale forhold for patienter, beboere og personale. Vi har vores daglige gang blandt det kliniske personale på hospitalerne og er specialiseret i at forstå og omsætte deres komplekse behov til enkle og anvendelige lysløsninger med stor brugertilfredshed.