Stort set alle vores kropslige processer er afhængige af vekslingen mellem lys og mørke – en stabil døgnrytme er altså afgørende for vores velbefindende. Alligevel er der opstået en tendens til at undervurdere og nedprioritere dette grundlæggende behov, når der planlægges og implementeres lys i de bygninger, vi færdes i til dagligt – og det har konsekvenser. Et lysdesign, der ikke tager højde for vores naturlige lys- og mørkebehov, er nemlig decideret sundhedsskadeligt for os.
Langt de fleste steder, hvor vi færdes, er lyset statisk. Det vil altså sige at lyset har samme intensitet og farve uanset tid på døgnet, og ofte har lyset ganske få indstillinger, der tit er kogt ned til "tænd og sluk"-funktionen. Desuden er det heller ikke ualmindeligt, at lys planlægges ud fra standarder, æstetiske parametre og personlige præferencer, fremfor brugernes reelle behov. Men hvorfor er det overhovedet vigtigt at være opmærksom på menneskets lysbehov, når der skal udvikles lysdesign til det byggede miljø? Og hvor farligt kan et ’dårligt’ lysdesign lige være?
Nøglen til en velfungerende hjerne
Menneskers mentale helbred er dybt afhængigt af at få det rette lys på det rette tidspunkt og af en stærk døgnrytme. Vi har brug for den aktive og lyse dag, samt den mørke og hvilende nat for at have en velfungerende hjerne og psyke. Tænk bare på den træthed og tristhed man kan opleve i vintermånederne, hvor himlen er grå, dagene korte og solen en mangelvare. Vinterdepression er faktisk et klassisk eksempel på, hvad en forstyrret døgnrytme kan gøre ved mennesker, for forskningen har vist, at manglen på dagslys er den direkte årsag til vinterdepression. Mangel på naturligt dagslys eller udsættelse for det forkerte lys på de forkerte tidspunkter kan altså forstyrre vores krops indre ur, og det kan føre til problemer som søvnløshed om natten eller overdreven søvnighed om dagen. Fælles for alle søvnproblemer er det, at de er forbundet med øget risiko for depression, og på længere sigt også demens. Helt konkret kan et dårligt lysdesign, som f.eks. kraftigt hvidt lys om aftenen og natten, medvirke at vores produktion af mørkehormonet melatonin hæmmes – og melatonin spiller en altafgørende rolle for vores natlige restitution og søvn. Det betyder altså at dårligt lysdesign kan give en forstyrrelse af døgnrytmen, hvilket giver søvn- og restitutionsproblemer samt humørpåvirkning og øget risiko for depression. Men det er ikke bare vores humør og mentale helbred, der bliver påvirket af det lys, vi udsættes for.
Lysets mørke side
Selvom der er kommet et større fokus på et sundt indeklima i det byggede miljø, så peger pilen oftere på luftkvalitet og støjniveau end på lysdesign, og det på trods af at forkert lys på de forkerte tidspunkter har en negativ indvirkning på vores grundlæggende helbred. Vores døgnrytme danner nemlig grundlaget for hele vores sundhed og trivsel, og uden en god og stabil døgnrytme kan vi simpelthen ikke fungere på en god måde. På samme måde som vores humør og mentale helbred er afhængigt af lysets naturlige rytme, så er mange af vores fysiologiske processer det også. Med andre ord har lys altså også en mørk side, når det ikke anvendes og designes korrekt.
Med forkert lys på de forkerte tidspunkter vil mange af vores kropslige processer blive forstyrret, sat på pause eller helt komme ud af rytmen og begynde at modvirke hinanden. Det kan lyde voldsomt, men hvis man hovedsageligt opholder sig i det forkerte lys på de forkerte tidspunkter, så er man ikke bare i fare for at lide psykisk last, man kan også opleve fysiske problemer såsom nedsat immunforsvar, overvægt og sukkersyge, dårlig søvn og lavere muskelstyrke. Aktuelt foregår der meget forskning på lige præcis det her område, og der kommer flere større studier frem, hvor disse sammenhænge dokumenteres.
Ingen blænding og flimmer
Det er dog ikke kun styrke og intensitet (at give det rette lys på de rette tidspunkter), der skal tages højde for i et lysdesign. Lys, der producerer såkaldt blænding eller flimmer kan nemlig også betyde noget for vores velvære. Det er bare ikke altid at blænding og flimmer er synligt for det blotte øje, men konsekvenserne ved det kan mærkes. Det kan give psykisk ubehag som stress og irritabilitet, men det kan også give fysisk ubehag i form af øjenbelastning og hovedpine.
Skab gennemtænke belysningsmiljøer
Lysdesign handler altså om meget mere end æstetik. Det spiller en afgørende rolle for vores mentale og fysiske sundhed. Uden at tage stilling til lysets betydning for mennesker i det byggede miljø, kan vi risikere at ende med 1) et dårligt lysdesign, der 2) forstyrrer vores døgnrytme og 3) ender med at være decideret sundhedsskadeligt for os. Vores behov for kunstig belysning går med al sikkerhed ingen steder. Derfor er det helt afgørende, at vi prioriterer velgennemtænkte belysningsmiljøer og udvikler lysdesigns, der understøtter og fremmer vores fysiske og mentale velbefindende.
Vores bud på et godt lysdesign er: Sørg for at den implementerede belysning giver det rette lys på det rette tidspunkt – uden blænding og flimmer – og sørg for, at det er designet til at understøtte brugernes specifikke behov.