Lysteknologierne udvikler sig med hastige skridt. Nyeste tiltag på markedet er belysning, som understøtter kroppens døgnrytme. Men hvad er egentlig op og ned på de forskellige lyskategorier, og hvornår skal man vælge hvad? Få svaret her.
Nøglen til den rette belysning ligger i det konkrete behov. Så kort kan det siges, ifølge lysekspert og civilingeniør Torben Skov Hansen, der arbejder som innovations- og kvalitetschef hos Chromaviso, en belysningsvirksomhed, som har specialiseret sig i sundhedsfremmende belysning.
På Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet Glostrup forskes netop nu i effekten af det nye døgnrytmelys på patienter og personale. I 2016 kommer resultater fra patientmålinger på Aarhus Universitetshospital samt Rigshospitalet Glostrup.
Vi håber at kunne dokumentere nogle tendenser om lysets effekt i forhold til døgnrytme, søvn og trivsel.
— Klinisk sygeplejespecialist og Ph.d. Leanne Langhorn, Aarhus Universitetshospital
Døgnrytmelys til 24-7
Men hvornår skal man vælge døgnrytmelys? Torben Skov Hansen giver sit bud:
— Døgnrytmelys er til områder, der er bemandet hele døgnet, 24-7. Lyset forandrer sig over døgnet – lige som det naturlige lys uden for – med kraftigst lys midt på dagen. Om natten ændres lyset til et særligt natlys, som ikke forstyrrer kroppens døgnrytme. Det hjælper personale og patienter til bedre søvn, bedre trivsel og bedre adfærd.
Døgnrytmelyset indeholder et natlys, som er specialdesignet til at understøtte kroppens døgnrytme og samtidig sikre gode lysforhold for personalet, som er på arbejde. Det er baseret på en klinisk valideret lysprotokol, som kræver udvalgte armaturer, der er i stand til at give et bredspektret lys hele døgnet.
— Populært sagt kaldes lyset blåtfrit, men det er i virkeligheden den unikke sammensætning af alle andre farver, der er nøglen til den optimale nattebelysning for både kroppen og synet, forklarer Torben Skov Hansen.
Ud over den fysiologiske påvirkning tilbyder døgnrytmelyset ergonomiske lysindstillinger til udvalgte zoner og aktiviteter.
— Nogle aktiviteter eller situationer kræver et andet lys end det automatiske døgnrytmelys. Det kan være en spot ved patienten, varmt lys til samtale, klart lys til medicindisponering eller kraftigt lys til akutte situationer. Det skal være nemt og intuitivt at betjene – både for patienten, pårørende og personalet, pointerer han.
Dynamisk lys til dagsbemandede områder
Dynamisk lys er en mindre avanceret lysløsning, som ofte kaldes dagslyssimulering, tunable white eller kelvin change og er kendetegnene ved at være hvidt lys, der kan variere i farvetemperatur og intensitet.
— På områder, hvor man kun opholder sig i dagstimer, er dagslyssimulering med dynamisk lys en god løsning. Her er det vigtigt, at der er tilstrækkeligt lys og at lyset automatisk forandrer sig over dagen, forklarer Torben Skov Hansen. Derudover kan det hvide lys suppleres med RGB-farvet lys til at skabe en stemning.
— Døgnrytmelyset understøtter både kroppens døgnrytme og trivsel og giver et visuelt godt lys. Derimod har RGB- farvet lys udelukkende fokus på det visuelle, fortæller han og understreger, at det hvide lys ikke bør anvendes om natten, da det har en uhensigtsmæssig effekt på patienters og personalets sundhed.
Statisk lys opfylder simple lysbehov
Selvom de nye lyskategorier vinder mere frem i sundhedssektoren, er der stadig behov for statisk lys. Det er en basal løsning, som består af enten hvidt eller farvet lys og kan indeholde en lysdæmperfunktion.
— Statisk lys dækker de simple lysbehov, som for eksempel i lokaler, hvor man opholder sig i kortere perioder. Med en dæmpbar løsning får man mulighed for at tilpasse lysstyrken til lokalets varierende lysbehov samtidig med, at man tager toppen af uhensigtsmæssighederne i det hvide lys, slutter Torben Skov Hansen.
