Overlæge Søren Meisner, der er leder af Endoskopiafsnittet på Bispebjerg Hospital, har gennem årene udviklet nye, originale og internationalt anerkendte teknikker ved at forholde sig kritisk til det eksisterende og tænke ud af boksen. Hans drivkraft er ønsket om at skabe bedre resultater for patienterne. Hans livslange fascination af ny teknologi er vejen til målet. Søren Meisner holder øjne og ører åbne – og satser gerne på nye ideer, hvis han kan se, de gør en åbenlys forskel. Ergonomisk Lys er seneste eksempel på teknologisk nytænkning i afdelingen.
Bedre resultater gennem ny teknologi
— Jeg har altid været fascineret af de muligheder, der ligger i ny teknologi. Faktisk har jeg studeret datalogi i nogle år sideløbende med mit medicinstudie, fortæller overlæge Søren Meisner, og fortsætter:
— Det er ikke teknologien i sig selv, der er interessant – men det, den kan bruges til. Ny teknologi skal bruges til at opnå bedre resultater. Det skal gøre en forskel for patienterne før det er interessant. Balancen ligger i, at være kritisk og samtidig åben overfor nye ideer. Her på afdelingen udfører vi ca. 4000 endoskopier om året. Vi fører små kikkerter og instrumenter ind gennem kroppens naturlige åbninger og gennemfører undersøgelser og behandlinger i mave-tarm regionen. Det er fortrinsvis patienter med tyktarmscancer eller endetarmscancer, vi har med at gøre. Så bedre behandlingsmetoder kan betyde liv og død. Men mindre tiltag har også deres eksistensberettigelse. Hvis noget er originalt tænkt og ikke set før – og samtidig forbedrer vores arbejdsbetingelser, så slår jeg til og kæmper for det. Sådan var det også med Ergonomisk Lys, som jeg hørte om fra vores Olympus leverandør. Han havde set det i funktion i Nyborg og var blevet begejstret for konceptet. Det må jeg høre mere om, tænkte jeg – og som sagt så gjort.
En skræddersyet justerbar succes
— I endoskopirummet følger vi vores arbejde på computer-, røntgen-, og TV-skærme. For at undgå refleksion i skærmene har vi altid arbejdet i mørke – eller snarere i tusmørke 37 timer om ugen. At stå i halvmørke altid, kan godt gøre en lidt smådeprimeret og ufokuseret, mener Søren Meisner.
— Behovet for nytænkning på belysningsfronten var der. Vi kunne aldrig læse i den belysning, vi havde. Så måtte vi tænde lyset og slukke det igen. De forskellige funktioner har forskellige behov undervejs – hvilket heller ikke blev tilgodeset tidligere. Nogle skal åbne pakker eller sætte små dimser sammen. Lægen kigger på skærmen. Der er undertiden yngre læger i oplæring. Og ofte har patienterne glæde af at kigge med. Ergonomisk Lys er justerbart – og konceptet er udviklet til at opfylde alle behov hos de implicerede – både personalet og patienten. Hver funktion har sin farve, der er skræddersyet til behovet – og det gør den samlende løsning genial. Patienternes oplevelse er central. De føler sig mere trygge og kompetent behandlede. Belysningen virker beroligende – det tager fokus væk fra det kliniske og fremmer dialogen med patienten. Ergonomisk Lys gør helt sikkert en forskel – og vi er kommet af med det tungsind, der tidligere har hvilet over rummet, konstaterer Søren Meisner og tilføjer:
— Men i første omgang havde vi faktisk slet ikke ressourcer til Ergonomisk Lys. Løsningen var igen at tænke alternativt.
Ergonomisk Lys med stort potentiale
— Jeg kontaktede Claus Puggaard fra Chromaviso – og vi fik hurtigt en dialog i gang. Her på afdelingen kunne vi se alle fordelene ved Ergonomisk Lys på vores endoskopistuer, men i første omgang kneb det med finansieringen. Potentialet var stort – man skulle bare gange med antallet af endoskopiske undersøgelsesrum over hele landet for at se mulighederne. Så jeg tilbød Claus, at han kunne etablere en stue med Ergonomisk Lys hos os og benytte den til demonstrationsbrug – og han slog til, fortæller Søren Meisner.
— Resultaterne er lige så gode, som vi håbede på. Personalet foretrækker alle stuen med Ergonomisk Lys. Min kollega, som er fuldtids kikkertlæge, har langt færre migræneanfald. Patienternes trivsel er øget – og nu virker det absurd, at arbejde i mørke, når alternativet i form af Ergonomisk Lys er tilgængeligt. Min vision er klart, at vi får Ergonomisk Lys på de øvrige stuer. I dag har vi det kun på to stuer – og det skyldes flere faktorer, siger han.
Nye indkøbsprocedurer
— På sigt skal der bygges en ny bygning på området – og derfor er der holdt lidt igen med investeringer til interiør. I dag er der en anden kamp om pengene. Vi skal kæmpe i et større system, forklarer Søren Meisner.
— Tidligere fik hvert enkelt hospital tildelt midler fra egne puljer plus fra en central pulje. Nu er det regionen, de råder over midlerne – koncernregionen, koncernindkøb. Det betyder, at man kan indkøbe større mængder til fordelagtig pris. EU udbudsreglerne følger deres egen procedurer. For os kan det betyde forsinkelse på udstyr og mindre smidighed. Da vi i sin tid byggede afdelingen op – og undervejs, hvor vi har udviklet flere nye teknikker fx tyktarmsstenten, har vi nydt godt af de korte beslutningsveje og den gode støtte, vi har fået fra afdelingsledelsen i Afdeling K og fra hospitalets øverste ledelse. Fremskridt og udvikling er ikke gratis, pointerer han.
Klare visioner og langtidsplanlægning
— Konceptet med Ergonomisk Lys er godt tænkt. Det er udtryk for en innovativ tankegang – og det tiltaler mig. Siden jeg sagde ja til at starte Endoskopiafsnittet op i 2000, har visionen været, at præge udviklingen på området og turde tænke ud af boksen. Det tog ti måneder at bygge det nye afsnit op og få fuld gang i hjulene. Klare visioner og langtidsplanlægning var vejen frem. Det var vores hemmelige målsætning, at være internationalt kendte i 2004 – og det lykkedes for os. Jeg kan langt fra tage æren alene. Lige fra begyndelsen har jeg arbejdet tæt sammen med Finn West, der fungerer som afsnitsleder – en alternativ afdelingssygeplejerske. Oprindeligt er Finn uddannet medicotekniker, og det er en stor gevinst for afdelingen at have ham her. Han har 30 års endoskopierfaring, stor teknologisk indsigt og er dygtig til indkøb, hardware og personaleledelse. For at det kunne lade sig gøre, har vi søgt dispensation i Dansk Sygeplejeråd. Først som et-årigt pilotprojekt, der siden er blevet permanent, siger Søren Meisner.
Iderigdom og entusiasme
— Finn West og jeg udgør afsnitsledelsen, og vi supplerer hinanden godt. Vores bekendtskab går tilbage til 1986, hvor jeg skrev speciale her på Bispebjerg. Vi delte lokale og interesse for ny teknologi. Sammen udviklede vi Danmarks første elektroniske endoskopi database – vel at mærke før harddisken var opfundet. I samme periode lærte jeg at programmere – og sammen med en kammerat udviklede jeg medical software. Det var software til computeropkobling af forskellige måleapparater fx iltmåler, trykmåler mv. Vi så, at apparaterne havde stik til computeropkobling – og da der ikke var udviklet noget softwareprogram, gjorde vi det selv. Det er samme motivation, jeg har i dag. Ved at være fremme i skoene, udvikler vi nye teknikker, der optimerer resultaterne. Når alt er beregnet, beskrevet og dokumenteret, er der mindst gået 1 1/2 år, men det er besværet værd. Det vigtigste er, at man aldrig løber tør for ideer og holder sin entusiasme intakt, slutter Søren Meisner.