Skip to content
Tre sygeplejersker på en hospitalsstue med døgnrytmelys på sygehus i Thisted
Ane Eskildsennovember 25, 20143 mins læsetid

På intensiv-afsnittet i Thisted står den på solskin hele ugen

Selv på en trist gråvejrsdag er der rigeligt med klart sollys på intensiv-afsnittet i Thisted, hvis man vel og mærke befinder sig på en af de fem sengestuer, der har installeret Ergonomisk Døgnrytmelys. Og spørger man personalet, falder svaret prompte – døgnrytmelyset gør en mærkbar forskel fordi det skaber bedre forhold for patienterne og øget medarbejdertrivsel.

Fleksibilitet og blød stemning

Midler fra Den A.P. Møllerske Støttefond gjorde det muligt at få Ergonomisk Døgnrytmelys installeret på dele af intensivafsnittet i Thisted i begyndelsen af 2014. Lyset har så god effekt, at personalet drømmer om at få Ergonomisk Døgnrytmelys på den resterende afdeling til glæde for både patienter og medarbejdere.

Portræt af sygeplejerske Jane Tovsig

For sygeplejerske Jane Tovsig opfylder Ergonomisk Døgnrytmelys et langvarigt ønske om mere fleksibelt og blødere lys.

— Døgnrytmelys er nemt at bruge og let at forstå. Vi får god feedback på det bløde lys fra de patienter, der kan tale. Fleksibiliteten er en fordel, og alt efter behov kan vi slå over på stemningslys eller skrue op og ned for styrken. Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at vi også fik døgnrytmelys på kontoret især til om natten. På et tidspunkt gik vi med solbriller i nattevagten, fordi lyset var alt for stærkt. Nu har vi fået en justeringsknap, men det er ikke det samme som døgnrytmelyset, fortæller hun. 

Stabil døgnrytme understøtter behandlingen

Behandling og pleje af intensiv-patienterne på afdelingen foregår i alle døgnets timer. Patienterne skal tilses flere gange hver nat og helst uden at blive forstyrret. Mennesket trives bedst med en stabil døgnrytme med dagslys om dagen og mørke om natten, så produktionen af det vigtige melatonin hormon ikke forstyrres. Melatonin er en antioxidant, der fremmes i mørke og hæmmes ved dagslys. For intensiv-patienter er en normal døgnrytme særlig vigtig for at behandlingen og plejen skal give de bedste resultater. Ergonomisk Døgnrytmelys er udviklet med et særligt natlys, der ikke forstyrrer.

Portræt af sygeplejerske Mai Klarskov

— Jeg var på barsel, da døgnrytmelyset blev sat op, og har ikke fået samme introduktion som mine kolleger. Men det tog ikke ret meget mere end 30 sekunder at forstå det. Noget af det bedste er overgangen fra nat til dag – og fra dag til nat. Om natten virker natspottet rigtig godt, når man lige skal ordne noget uden at forstyrre patienten. Effekten er tydelig, når man sammenligner med stue 5, hvor vi fortsat har det gamle lys, fortæller Mai Fredsø, sygeplejerske.

Fordelagtigt for både patienter og personale

Afdelingssygeplejerske Mie Landbo Mulberg er en af de ihærdige sjæle, som har gjort en stor indsats for at få Ergonomisk Døgnrytmelys på intensiv-afsnittet i Thisted.

— Vi hørte om døgnrytmelyset helt tilbage i 2009 – og lige siden stod det på vores ønskeliste. Da afdelingen skulle renoveres, sendte vi en række ansøgninger ud til forskellige fonde – og det endte med at give pote. Vores ønske om at få Ergonomisk Døgnrytmelys udspringer af behovet for skabe en afbalanceret døgnrytme og større ro for vores intensiv-patienter. Samtidig får personalet et bedre arbejdsmiljø, forklarer hun. 

Sygeplejerske Laila Stausholm fortæller, at hun oplever en øget trivsel med det nye lys.

Portræt af sygeplejerske Laila Stausholm

— Døgnrytmelys er fantastisk behageligt at arbejde i. Jeg er specielt glad for den varme farve, og at vi har mulighed for at tilpasse lyset til den enkelte patients behov. Lyset skaber en særlig stemning på afdelingen, når vi sidder og giver rapport om morgenen, kan vi se, hvordan solen står op på stuerne, fortæller hun. 

Ergonomisk Døgnrytmelys

Ergonomisk Døgnrytmelys bidrager til en naturlig døgnrytme for personale og patienter på afdelinger med aktivitet døgnet rundt. Ergonomisk Døgnrytmelys er aktivitetsbaseret og zoneopdelt, hvilket gør det muligt for personalet at udføre deres arbejde uden at forstyrre patienten. Ergonomisk Døgnrytmelys følger solens rytme gennem døgnet og er udstyret med et særligt natlys, der ikke forstyrrer produktionen af søvnhormonet melantonin.

Hospitalsstue med hospiitalsseng og døgnrytmelys med natlys på væggen

Det bedste for mennesker er, at opholde sig udenfor i det rigtige dagslys. Det næstbedste er, at få menneskeskabt lys, der følger solens rytme med stærkest lys midt på dagen og mørke om natten. Aktuelt bliver effekten af Ergonomisk Døgnrytmelys dokumenteret gennem klinisk forskning på Aarhus Universitetshospital og på Glostup Hospital.

RELATEREDE ARTIKLER