Skip to content
Sygeplejerske Else Hove Kristensen i rosafarvet ergonomisk lys fra Chromaviso
Ane Eskildsennovember 28, 20142 mins læsetid

Forbedret arbejdsmiljø med Ergonomisk Lys på Endoskopiafsnittet i Køge

En spørgeundersøgelse målrettet de primære brugere på Endoskopiafsnittets stue 3, der har installeret Ergonomisk Lys, taler sit tydelige sprog.

Samtlige brugere oplever forbedret funktionalitet, mindre øjenbelastning, mindre træthed og færre tilfælde af  hovedpine. Sygeplejerske Else Hove Kristensen, der har arbejdet godt og vel et år som klinisk ansvarlig sygeplejespecialist på afdelingen støtter op om undersøgelsens resultater.

Markant forbedring af arbejdsmiljøet

— Jeg er forholdsvis ny på afdelingen – og da jeg startede i marts 2008, var jeg fra første dag meget optaget af det Ergonomiske Lys, der var sat op som en prøveinstallation på stue 3 og havde været det siden september 2007, indleder Else Hove Kristensen og fortsætter:

— Jeg kommer fra en tilsvarende afdeling i Næstved og havde aldrig hørt om Ergonomisk Lys – men som alle andre indenfor vores område kendte jeg til, at arbejde i halvmørke og skulle skelne små bitte ting og remedier, der skal sættes ind i hinanden. Du bliver træt i dit hoved af at stå i mørke en hel dag med anstrengte øjne. Derfor var Ergonomisk Lys en markant forbedring af mit velbefindende i hverdagen – og dermed af mit arbejdsmiljø. Spørgeundersøgelsen blev lavet før min tid, men jeg kan nikke genkendende til samtlige konklusioner omkring formindsket genskær i skærmen og skarpere kontraster på objekter på skærmbilledet under procedurer.

Sygeplejerske Else Hove Kristensen anvender Chromavisos betjeningspanel

Mindre træthed og mindre hovedpine

— På den oprindelige ”prøvestue”  laver vi fortrinsvis små endoskopiske undersøgelser – og behovet for at få flere stuer med Ergonomisk Lys opstod hurtigt, da samtlige sygeplejersker kunne mærke en positiv forskel. Da de to nye stuer på afdelingen skulle indrettes, var der i første omgang ikke kalkuleret med Ergonomisk Lys – og det synes vi alle var trist. Heldigvis blev der lyttet til vores betragtninger – og her i marts i år har vi fået yderligere to velfungerende stuer med Ergonomisk Lys, hvor vi foretager mere avanceret endoskopier. Forskellen er bemærkelsesværdig – jeg er ikke så træt i øjnene og hovedet efter en lang dag. Vi ser skærmbilledet meget bedre og kan håndtere de forskellige remedier uden at skulle anstrenge øjnene. Det kører tjept i løbet af en dag, hvor vi kører undersøgelserne i en stadig strøm med kun fem til ti minutters udskiftning. Det farvede lys er så behageligt, at vi undertiden ikke skifter over til hvidt lys mellem patienterne. Rundt regnet står vi i farvet lys mindst ¾ af tiden – det er et lækkert lys og venligt for øjnene. Når man først har prøvet det, er det svært at arbejde på en traditionel stue – så vores store ønske er, at få Ergonomisk Lys på de to sidste stuer også, slutter Else Hove Kristensen.

RELATEREDE ARTIKLER