Skip to content
ChromaTable_cover
Monica Silvia Nielsenjuni 16, 20232 mins læsetid

Chromaviso introducerer ny arbejdslampe

Som noget nyt lancerer Chromaviso fra foråret 2023 bordlampen Chroma Table til skrivebordsbrug i miljøer med det evidensbaserede døgnrytmelys Chroma Zenit ®.

I samspil med Chromavisos evidensbaserede døgnrytmelys kan Chroma Table derfor gøre det muligt for ansatte på hospitaler og plejehjem at få en direkte lyskilde på arbejdsbordet på kontor eller i observationsrum/overvågningsrum. Bordlampen er udviklet med fokus på komfort og funktionalitet i design og lysteknologi, hvilket gør den både nem at betjene og visuelt enkel.

Chroma Table White

Det perfekte samspil

Chromavisos evidensbaserede døgnrytmelys forandrer sig automatisk i takt med døgnets gang. Lysets blide solopgang samt det kraftigt dagslys skaber den gode døgnrytmeforankring, energi og søvn. Med bordlampen Chroma Table bliver det nu muligt for sygehus- eller plejepersonalet at få mange af de samme fordele, når de arbejder ved skrivebordet.

Via sin Dim2Amber-teknologi simulerer Chroma Table en naturlig solnedgang, hvilket giver de perfekte betingelser for en uforstyrret døgnrytme og en god nats søvn. Chroma Tables lysintensitet kan justeres gennem en simpel rotation af knappen på lampefoden. Fordi Chroma Table har integreret farvetemperatur og lyssensitivitet, øges og sænkes lysets farvetemperatur i takt med at lysstyrken skrues op og ned. Det gør det nemt for de ansatte at tilpasse både lysstyrke og farve, så det passer til det øvrige døgnrytmelys i afdelingen.
BAENUE The New Lamp Dim2Amber illustration DA

Skræddersyet til enhver situation

Chroma Table er optimeret til at skulle forstyrre mindst muligt uden at gå på kompromis med belysningen på selve arbejdsfladen. Chroma Table er specialudviklet til at skulle bruges ved et skrivebord, og netop derfor egner lampen sig godt til journalføring og andre stationære opgaver, fordi lampens størrelse og rækkevidde er baseret på standardiserede skrivebordsmål – og så tager lampens højde hensyn til de skærme/monitors, som de ansatte arbejder ved.

BAENUE vs konventionel lampe DA

Chroma Tables minimale kontrolpanel er designet til at kunne anvendes af alle, da lampens indstillinger styres gennem intuitive og analoge knapper, imens lysprojektionen kan flyttes via en lille ”shutter”. Det er derfor en yderst brugervenlig skrivebordslampe, der hverken kræver oplæring eller uddannelse inden brug. På trods af de mange indstillingsmuligheder er der ingen risiko for blænding eller refleksion, hvilket gør bordlampen til en komfortabel og sikker lyskilde.

Smarte features gør arbejdet lettere

Chroma Table har infrarød-sensor, som kan slås til eller fra efter behov. Når sensoren er slået til, slukker lampen automatisk ved inaktivitet under lyset, imens den tændes igen, når aktiviteten genoptages. Det mindsker brugen af unødigt lys, når den ansatte går fra arbejdsbordet. Er sensoren derimod slået fra kan lampen tændes og slukkes manuelt på knappen. Chroma Tables lampefod har trådløs opladefunktion, men der er også mulighed for opladning via kabel. Derudover har lampen en indbygget sleep-timer funktion, der kan indstilles på henholdsvis 20, 40 eller 60 minutter og aktiveres ved at trykke på sleep-timer-knappen. Når timeren er aktiveret, dæmper lampen lyset indenfor det angivne tidsinterval, hvorefter lampen slukker.

Kontakt os på info@chromaviso.com for at høre mere om Chroma Table.

RELATEREDE ARTIKLER