Sidste år gik fem virksomheder fra Schweiz, Polen og Danmark sammen med et dansk plejehjem for at forbedre belysningsforholdene på europæiske plejehjem. Projektet er finansieret af EU programmet AAL – ”Ageing Well in the Digital World” og tager udgangspunkt i den anerkendte viden om, at lys kontrollerer menneskers døgnrytme og er afgørende for vores fysiske og psykiske helbred.
Projektet hedder PerCiLight og bygger på det evidensbaserede døgnrytmelys, Chroma Zenit med udgangspunkt i den ældre borgers personlige behov for at øge sundhed og trivsel.
Sideløbende er der initieret to større videnskabelige studier, der skal analysere og dokumentere effekten af belysningen på Bauneparken plejehjem i Hillerød kommune, der tester PerCiLight løsningen i 22 lejligheder. Studierne har hvert deres fokusområde og undersøger derfor forskellige aspekter i projektet.
Personaliseret døgnrytmebelysning til plejehjemsbeboere
Gennem forskning og flere større studier er det bevist at lys har en afgørende betydning for menneskers sundhed. Samtidig er der lavet forskning, der har dokumenteret at Chroma Zenit døgnrytmelys har en gavnlig sundhedsmæssig effekt for plejehjemsbeboere.
Med PerCiLight projektet tager vi teknologien til næste niveau og kigger på mulighederne for at tilpasse lyset individuelt, og dermed personaliserer det lys, som plejehjemsbeboerne bliver udsat for i løbet af døgnet. Det interessante er så, hvilken betydning, det har for beboernes sundhed og livskvalitet at anvende belysning langt mere personaliseret. Dette undersøges i det ene videnskabelig studie, som ledes af Elisabeth Flo-Groeneboom fra Universitetet i Bergen (UiB) som er professor i klinisk psykologi, og leder for forskningsgruppen Bergen Research Group for Innovation, Growth, Health and Technology (BRIGHT).
Dette studie har til formål at undersøge, hvordan lys kan forbedre den mentale sundhed og søvn for de ældre – både med og uden demens – og finde ud af hvilken ekstra værdi det har når belysningen personaliseres.
Elisabeth Flo-Groeneboom, som tidligere har undersøgt lysets effekt for mennesker med demens, har store forventninger til projektet, da vi nu har teknologien til at tilbyde personaliseret belysning og dette studie vil derfor give vigtig indsigt i, hvad vi kan opnå med avanceret belysningsteknologi. Hun uddyber:
”Vi er kommet til et punkt, hvor vi rent faktisk har teknologi til rådighed, som kan personaliseres, er fleksibelt og kan tilpasses, så derfor bliver det yderst interessant at se, hvordan det påvirker beboerne på plejehjemmet.” Hun forsætter: ”Lys er ikke bare lys. Forskning viser, at timingen af den rigtige type lys og mørke på det rigtige tidspunkt er afgørende for vores døgnrytme og søvn. Nu har vi taget teknologien til næste niveau og kan anvende det aktivt i det krævende plejemiljø.”
I det videnskabelige feltstudie kigger Elisabeth og hendes team på flere forskellige hypoteser, som fx om hvilken effekt individualiseret lys har på søvn, uro, depression og mental sundhed generelt.
Dataindsamlingen er netop begyndt og består af flere faser. Først en undersøgelse, hvor Bauneparken har normal belysning og senere et studie, når interventionen er gået i gang. Derudover tager de i studiet højde for årstiderne og det naturlige lys, og laver derfor opfølgende undersøgelser hen over året.
I studiet inkluderes en gruppe af beboerne, som får lysinterventionen i deres bolig og i fællesarealer samt en tilsvarende kontrolgruppe, som ikke har lysinterventionen i deres bolig.
Studiet af Bauneparkens beboere ville ikke være muligt hvis ikke personalet og ledelsen havde bakket om projektet fra en start. Elisabeth fortæller: ”Jeg synes Bauneparken er et fantastisk plejehjem med uddannet og vidende ledelse og personale. De er meget åbne over for projektet og interesseret i ny viden og har søgt denne i tæt samarbejde med os under dataindsamlingen. Jeg vil derfor virkelig bifalde plejehjemmet. Jeg synes, de virkelig har vist, at de er meget interesseret, motiveret og vidende i måden, de er gået til projektet.”
Effekt og anvendelse af ny teknologi hos personalet
Sideløbende med studiet, der har fokus på de ældre borgere på plejehjem, er det også interessant at kigge på plejepersonalet, der typisk over mange år arbejder på plejehjemmet med vagter på alle tider af døgnet. Deres arbejde foregår i det miljø, hvor lysinterventionen anvendes og udsættes derfor også for døgnrytmelys. Men hvilken effekt har den på personalet og hvilken forskel gør det, at belysningen er individualiseret? Hvordan understøttes de af belysning i deres arbejde? Samtidig er personalet den gruppe, som skal betjene belysningen og den nye teknologi. Personalet har fra starten være involveret i udviklingen af brugergrænsefladen som en del af innovationssamarbejdet, så hvordan påvirker det teknologiaccepten?
Alt dette er noget, som Thomas Bjørner undersøger i sit videnskabelige studie. Thomas er til daglig leder af forskningsenheden Media Innovation & Game Research på Aalborg Universitet. Hans mission er netop at kigge på personalet, da det sjældent er dem, man har fokus på i forskningen.
”Formålet med vores studie er todelt. På den ene side kigger vi på well-being hos medarbejderne og om lysinterventionen forbedrer deres livskvalitet. På den anden side kigger vi på teknologiaccept, brugerinddragelse og brugbarheden i den nye innovative teknologi ”, siger Thomas Bjørner.
Studiets omdrejningspunkt er en treenighed mellem brugere, teknologi og kontekst. Teknologien er personaliseret og individualiseret døgnrytmelys udviklet til at understøtte de ældres hverdag på plejehjemmet og med betjeningsmuligheder for personalet. Brugerne er personalet. Disse er forskellige alt efter erfaring, alder, funktioner, uddannelse, og hvornår på døgnet, de arbejder. Konteksten er derfor både de forskellige situationer hvor belysningen anvendes samt, hvem brugerne er af teknologien.
En vigtig del af PerCiLight projektet er medinddragelsen af brugerne i processen fra start. Thomas Bjørner fremhæver dette som en stor styrke og grundlaget for en succesfuld implementering og teknologiaccept. ”Det er væsentligt at kigge på, hvordan personalet bruger teknologien og implementerer metoden undervejs. På den måde opfanger vi mest muligt, som kan justeres løbende i stedet for at skulle lave større ændringer til sidst,” siger Thomas.
”Vi skal lytte meget mere til, hvad brugerne har at sige undervejs, så vi bedre kan sætte os ind i, hvordan brugerne forstår systemet og anvender det,” fortsætter Thomas. Han fremhæver desuden træning i at betjene belysningen og i det hele taget at facilitere anvendelsen hos personalet.
Ligesom i det sideløbende studie begynder Thomas Bjørner og hans team dataindsamlingen, som består af både spørgeskemaer og interviews. Det er vigtigt i dataindsamlingen at forstå, at lys og oplevelsen af lys kan være svært at sætte ord på, og at folk har forskellige præferencer for lysindstillinger. Alt dette planlægges nøje i studiet for at komme hele vejen rundt og til sidst være i stand til at besvare de indikatorer og hypoteser, der er fremsat i projektet.
Over den kommende periode arbejdes der i begge studier med dataindsamling og databehandling. Det bliver interessant, hvad resultaterne af disse videnskabelige studier bliver. Ligeledes fortsætter vi arbejdet i PerCiLight projektet og med at innovere på belysning til ældreplejen. Følg med på vores website og på Linkedin for at få nyheder om projektet og studierne.
Om Elisabeth Flo-Groeneboom
Elisabeth er psykolog og professor ved Institut for Klinisk Psykologi, Det Psykologiske Fakultet, Universitetet i Bergen (UiB), og leder af Human Light Lab og Bergens forskningsgruppe for innovation, vækst, sundhed og teknologi (BRIGHT). I dag fokuserer hendes forskning og undervisning på master og ph.d.-kurser på ikke-farmakologiske interventioner, søvn og døgnrytmer, mentale sundhedsmæssige udfordringer i løbet af levetiden og funktion hos ældre voksne og personer med demens. (Kilde: https://www.uib.no/en/persons/Elisabeth.Flo-Groeneboom)
Om Thomas Bjørner
Thomas Bjørner er leder af forskningsenheden Media Innovation & Game Research på Aalborg Universitet. Thomas' videnskabelige hovedkompetencer ligger inden for brugerevalueringer, kvalitative og blandede metoder, i teknologirelaterede projekter. Hans forskning omhandler udover metodiske fremskridt inden for brugerevalueringer, teknologiaccept, interviews, observationer og feltstudier/etnografi også karakteriseringen af teknologibrug i forskellige sammenhænge. Et af formålene med Thomas Bjørners forskning er at fokusere på anvendte kvalitative metoder med øget validitet og reliabilitet i teknologirelaterede projekter. (Kilde: https://vbn.aau.dk/en/persons/109009)
