Vi er omgivet af mange forskellige lyskilder på en almindelig dag. Måske starter vi dagen med at cykle på arbejde i solens stråler, imens vi bruger vores arbejdsdag inden døre i lampernes skær. Men hvad er forskellen på de forskellige lyskilder egentlig?
Den største forskel på naturligt og kunstlys er, at det naturlige lys, som navnet angiver, kommer fra en naturlig kilde, hvorimod kunstlys kommer fra en elektrisk kilde. Man kan også differentiere de to typer ved at spørge sig selv, hvor meget kontrol man har på lyskildens intensitet af lys. For hvor kunstlyset tillader fuld kontrol gennem justering, tænd og sluk, så kan det naturlige lys ikke kontrolleres – og dog. For faktisk lever et lejrbål op til definitionen af naturligt lys, og det på trods af, at vi kan justere på både varighed og mængden af ildens lys, hvilket jo på ingen måder er muligt, når det kommer til den ultimative lyskilde: Solen.
Farvefordeling og lysstyrke
Både solens stråler og kunstlys udsender lys i alle regnbuens farver, men selve fordelingen af farverne i kunstlys er meget forskellig fra sollyset, hvis farvefordeling er mere jævn og den, som menneskets øjne har udviklet sig til at se som det naturlige. Desuden adskiller naturligt og kunstlys sig også fra hinanden på lysstyrken, som måles i lux. På en skyfri sommerdag ved stranden er lyset ofte helt oppe på 100.000 lux, imens det ofte kun er på ca. 500 lux ved arbejdsstationen og 50 lux hjemme i stuen. Sollyset udsender også lys, såsom varmestråling, der kaldes infrarøde stråler (IR) og ultraviolette stråler (UV), der ikke kan ses med øjet, men dog kan ses på vores hud, som kan blive brun eller rød, hvis vi opholder os længe nok i solen.
De væsentligste forskelle
Forskellen mellem naturligt lys og kunstlys ligger altså primært i lysets oprindelse og egenskaber. Her er nogle af de væsentlige forskelle:
- Oprindelse: Naturligt lys kommer fra solen og spredes uden menneskelig indblanding. Jordens position og rotation styrer, hvornår der er lys og mørke, ligesom skydækket bestemmer hvor meget lys og hvilke farver, der når ned til os. Kunstlys derimod er skabt af mennesker ved hjælp af forskellige teknologier som f.eks. glødelamper, lysstofrør, LED-lys osv.
- Farvespektrum: Naturligt lys består af et bredt spektrum af farver fra violet og blå til orange og rød. Kunstlys kan have forskellige spektre afhængigt af lyskildens teknologi og design, men størstedelen har et farvespektrum, der er meget anderledes i farvefordeling end naturligt lys. Nogle kunstige lyskilder kan dog også efterligne det naturlige spektrum og indeholde alle de farver, vi kan se.
- Intensitet: Naturligt lys varierer i intensitet afhængigt af lokation, tidspunkt, årstid og vejret. Ved middagstid og om dagen er sollyset intenst, mens det om morgenen og aftenen er mere dæmpet. Kunstlys derimod er oftest konstant i intensiteten, men afhængigt af lyskilden og dens indstillinger, er justering af intensiteten også en mulighed.
- Biologisk påvirkning: Naturligt lys spiller en afgørende rolle i reguleringen af vores døgnrytme på grund af dets varierende intensitet og spektrale egenskaber. Det påvirker vores søvn-vågne-cyklus, humør, hormonproduktion og vores produktion af D-vitamin. Kunstlys kan også have biologisk indflydelse, især når det kommer til døgnrytmelys, der er designet til at efterligne rytmen i naturligt lys og bevarer vores biologiske rytmer.
- Tilgængelighed og styring: Naturligt lys er tilgængeligt i løbet af dagen, når solen er synlig. Det kan ikke kontrolleres direkte af mennesker, men vi kan drage fordel af det ved at placere os selv i områder med mere eller mindre lysafskærmning. Kunstlys er tilgængeligt efter vores behov og kan styres i form af lysstyrke, farvetemperatur og tænd/sluk-funktioner for at opfylde vores præferencer.
Hvilken lyskilde er bedst for os?
Det er svært at svare på, men en ting er sikker: Lys er en fundamental del af menneskets natur.
Hvis vi ikke udsættes for nok sollys, kan det have flere helbredsmæssige konsekvenser – både psykiske og fysiske. Det hænger tæt sammen med vores døgnrytme, der helt evolutionært er synkroniseret med solens rytme. Vi er altså skabt til at være aktive i dagtimerne, hvor vi har brug for at få en masse blåligt lys fra solen, der kan holde vores krop og hjerne vågen. På samme måde skal vi have mørke og mindst muligt blåligt lys om natten. Det sikrer nemlig, at produktionen af vores mørkehormon melatonin bevares. Hvis vi opholder os i lys uden blålige toner om dagen, vil vi føle os groggy og trætte, ligesom blåligt lys fra vores fjernsyn og telefoner kan holde os ufrivilligt vågne om aftenen, og det er alt sammen med til at forstyrre vores indre biologiske ur, vores døgnrytme. Desuden er det også kun om dagen, at vi har de fysiske evner til at se og navigere i verden omkring os, da det menneskelige øje ikke har nattesyn. Det vidner også om, at natten er tid til dvale og søvn, fordi manglen på lys gør det upraktisk for os at være aktive, imens mørket gør det praktisk for os at restituere.
Både naturligt lys og kunstlys har deres unikke fordele og anvendelsesmuligheder. Naturligt lys understøtter vores biologiske processer og døgnrytme, ligesom det understøtter en masse andre vitale processer på Jorden. Kunstlys giver os derimod fleksibilitet, styring og mulighed for at skabe specifikke belysningsmiljøer, der passer til vores aktiviteter og behov. Så hvad er bedst?
Umiddelbart kunne man foranlediges til at tro, at naturligt lys per definition er det bedste for os, og det er det på mange måder også, når det kommer til dets intensitets- og farverytme. Alligevel er der dog faktorer såsom årstid og lokation, der gør, at det naturlige lys ikke altid er tilstrækkeligt – eller endda nogle gange kan være for meget af det gode. Lyset fra naturens side er altså ikke altid nok til at holde os sunde og raske, og derfor er kunstige eller elektriske lyskilder ofte et vigtig tilskud og endda en livgivende nødvendighed for mange. Det bedste for mennesker er altså, at vi får den rette mængde lys på det rette tidspunkt.