Demens er en udfordrende tilstand, der påvirker millioner af mennesker og deres pårørende verden over. Mens der ikke findes nogen egentlig kur mod demens, så er der stadig måder, hvorpå vi kan forbedre livskvaliteten for dem, der lever med det. Én af de metoder er anvendelsen af døgnrytmelys.
Døgnrytmelys kan bruges som et effektivt redskab til at reducere demenssymptomer, hvilket gør det muligt at forbedre velvære og livskvaliteten hos demente. Samtidig kan man også lette arbejdet for plejerne ved at mindske de dementes episoder med angst, depression og agitation. Men inden vi dykker ned i lysets gavnlige effekter på demensramte, så lad os kortlægge, hvad demens er.
Hvad er demens?
Demens er, kort og godt, når hjernecellerne holder op med at fungere, som de plejer og dør hurtigere end de gør hos raske mennesker. Demens er ikke en sygdom i sig selv, men en betegnelse for sygdom i hjernen, der viser sig ved svækkede kognitive funktioner. Oftest ses det i form af svigtende hukommelse, svækket koncentrationsevne, manglende orientering, forstyrrelser i sproget samt personligheds- og adfærdsændringer. Demens er altså en overordnet paraply, der dækker over en længere række sygdomme, hvoraf den nok mest velkendte er Alzheimers.
På nuværende tidspunkt er der ikke en kur mod demens, men der findes flere forskellige metoder, der kan sænke udviklingen og mindske symptomerne. En af de metoder er døgnrytmelys, hvilket er et vigtigt redskab, fordi demensramte er særligt udfordret i deres søvn- og vågencyklus.
Mangel på søvn forværrer symptomer
Personer, der er ramt af demens, lider ofte af søvnproblemer. Det skyldes, at mange demensramte har en ustabil søvn- og vågencyklus, hvor de ofte vågner om natten og falder i søvn i løbet af dagen. Studier har endda vist, at mange med demens sjældent er vågne eller sover i flere timer i streg. De mangler derfor den rytme, som de fleste voksne mennesker ellers har. Søvnforstyrrelserne er ikke bare skidt for de dementes døgnrytme, det kan også være med til at forværre andre demenssymptomer. Men hvorfor har demente egentlig døgnrytmeproblemer?
Et kontrolcenter uden signal
Døgnrytmen er vores indre ur, der styrer mange af vores biologiske processer. Døgnrytmen udspringer fra et ”kontrolcenter” i vores hjerne, der kaldes for den suprachiasmatiske kerne (SCN) , og den er primært reguleret af lys. Det er fra kontrolcenteret (SCN), at vores krop modtager signal om, hvornår det er lyst og tid til at være vågen og aktiv samt hvornår, det er mørkt og tid til inaktivitet og søvn. Sådan er det bare ikke for personer med demens, og særligt ikke dem, der lider af Alzheimers. Her ses der nemlig ofte en nedbrydning eller beskadigelse af cellerne i den suprachiasmatiske kerne, ligesom der ofte er nedsat cellulær aktivitet i den del af hjernen. Billedligt talt betyder det altså, at der er dårlig forbindelse til og fra kontrolcenteret, hvilket vil sige, at mennesker med demens har svært ved at navigere i dag og nat. Det betyder også, at de meget sjældent har en stabil døgnrytme. Det er altså årsagen til, at man ofte ser tilfælde af, at demente sover for meget om dagen og for lidt om natten. Fordi demente sjældent har en lang sammenhængende søvn, tilbringer de også mere tid i den lette søvn end i den dybe REM-søvn, som er helt afgørende for at restituere og hvile hjernen.
Døgnrytmelys genopretter signalet
For demente har et styret døgnrytmelysforløb en styrkende effekt på deres søvn- og vågenmønster. Ligesom med stort set alle andre mennesker i dag, så tilbringer demente det meste af deres tid indenfor. Men i modsætning til raske mennesker, fungerer døgnrytmen (kontrolcenteret) ikke optimalt hos demente, og derfor har det lys de færdes i særlig høj betydning.
Døgnrytmelys genskaber de gavnlige effekter ved det naturlige lys udenfor og skifter automatisk i løbet af døgnet. Det vil sige, at det sørger for at give det rette lys på det rette tidspunkt med kraftigt lys i dagtimerne og et dæmpet ravfarvet lys om aftenen – præcis som vi kender det fra solens rytme. Med døgnrytmelyset er det muligt at genetablere den tabte forbindelse til de dementes kontrolcenter, fordi det bliver mere tydeligt for dem, hvornår det er dag, og hvornår det er nat. Det hjælper med at regulere de dementes døgnrytme og forbedrer deres søvnkvalitet, hvilket reducerer deres symptomer som bl.a. depression og agitation. Fordi døgnrytmelys bidrager til at mindske demenssymptomer, kan det også hjælpe med at nedbringe behovet for psykofarmaka og anden medicin til gavn for både de demente, deres pårørende og plejere. En stabil døgnrytme er altså ikke bare 'nice to have' – det er helt afgørende for de dementes sundhed og øger deres livskvalitet.
Har blåtfrit natlys effekt på demente?
I forskningens verden er døgnrytmelysets gavnlige effekt på demente også et aktuelt emne. Line Iden Berge, læge med speciale i psykiatri, er på nuværende tidspunkt i gang med et større forskningsprojekt med titlen; Virtual darkness and digital phenotyping in specialized and municipal dementia care: The DARK.DEM randomized controlled trial.
Projektets formål er at reducere uligheder i sundhed, og få forskere til at arbejde tværfagligt for at forbedre diagnostik og behandling af adfærds- og psykiatriske symptomer hos mennesker med demens. For selvom symptomer som agitation og depression er hyppige hos demensramte personer, så er de blandt andet også svære at behandle med medicin og ressourcekrævende. DARK.DEM-projektet undersøger derfor, hvilke teknologiske behandlingsmetoder der kan anvendes til at udbedre de dementes symptomer. En af de ting, der skal undersøges, er anvendelsen af blåtfrit natlys, hvilket er en essentiel del af døgnrytmelysets egenskaber.
Gennem en randomiseret kontrolleret klinisk undersøgelse afsøges det, om behandling om aftenen og natten med virtuelt mørke (dvs. lys uden blå bølgelængder) kan dæmpe symptomer ved demens. Tidligere har behandling med blåtfrit natlys vist lovende resultater hos patienter med bipolar lidelse, hvor symptomer blev dæmpet efter kun 3 dage, ligesom behovet for medicin blev reduceret og patienternes hospitalsophold blev forkortet.
DARK.DEM-projektet forventes at vare indtil december 2027.