Kan hospitalsansattes visuelle komfort og tilfredshed med lysmiljøet forbedres ved at implementere døgnrytmelys? Det giver en ny undersøgelse, foretaget på Neuroscience Centre Rigshospitalet, svaret på.
Den refererede artikel er udgivet af Kathrine M. Schledermann som en del af hendes erhvervs-ph.d. samt medforfattere Thomas Bjørner, Anders Sode West og Torben Skov Hansen.
Nyere forskning viser, at der er en påviselig forbindelse mellem lysmiljø på arbejdspladsen og generel jobtilfredshed. Derfor har forskere også udtrykt et behov for øget opmærksomhed på specialudviklet lysdesign til personer, der har mange vagtskifte og derfor sover på atypiske tidspunkter af døgnet. Et specialudviklet lysdesign kan hjælpe med at regulere produktivitet og døgnrytme, ligesom jobtilfredshed og trivsel kan sikres.
Aktuelt er der meget lidt data om sundhedspersonales opfattelse af døgnrytmelys i relation til visuel komfort og tilfredshed. Manglen på forskning på området kan skyldes, at det kan være udfordrende at studere en lysløsning, der ændrer sig i løbet af dagen. Ikke desto mindre anbefales det at anvende et automatiseret lyssystem i sundhedssektoren, da det understøtter kroppens biologiske behov for lys-mørkecyklusser, men også fordi en automatisering af lyset er med til at reducere antallet af systemer, som de ansatte skal huske på at justere i dagligdagen og derfor kan virke lettende for arbejdsbyrden.
Bag om undersøgelsen
I den nyudgivne forskningsartikel undersøges de hospitalsansattes opfattelse af automatisk døgnrytmelys, herunder deres oplevede brugervenlighed af lyssystemet og deres visuelle komfort. Helt konkret undersøges forskningsspørgsmålet: Kan hospitalsansattes tilfredshed med lysmiljøet og deres visuelle komfort forbedres ved at implementere døgnrytmelys?
Implementering af døgnrytmelyset
Studiet fandt sted på Afdeling for Bedøvelse og Intensivbehandling 6021, Neuroscience Centeret på Rigshospitalet, hvor døgnrytmelyset blev implementeret mellem juni 2021 og februar 2022. I artiklen beskrives undersøgelsen som et studie af to forskellige lysforhold –det eksisterende lys i afdelingen (installeret i 2020) og dels døgnrytmelys (installeret i sommeren 2021). Døgnrytmelyset blev installeret på tre etager på Neurocentret, hvor patienter med hjerne- og nerverelaterede sygdomme bliver behandlet.
Inden installationen af døgnrytmelyset, blev der indsamlet data om det eksisterende lys, og her fandt man blandt andet, at de største fordele ved de eksisterende lyskilder var deres fleksibilitet og muligheden for at justere deres lysstyrke senge- og bordlampernes højde, vinkel og lysstyrke. Dataene viste dog også, at sygeplejerskerne på afdelingerne ofte havde problemer med at vælge den rette lysindstilling. Det skyldes, at de havde et ønske om at afskærme patienterne fra uønsket lyseksponering, samtidig med at de selv havde behov for lys til at tilgå opgaverne. Desuden nævnte sygeplejerskerne også et behov for at individualisere den enkelte patients lysbehov ved sengene, og da det ikke var muligt med det eksisterende lys, anvendte de enten en bordlampe eller en pupillygte, når de tilså patienter om aftenen og natten. Alle disse data blev behandlet og inddraget i døgnrytmelysets design, lysindstillinger og implementering.
Respondenterne i undersøgelsen af de hospitalsansattes tilfredshed med døgnrytmelys, var alle ansat på neurointensiv eller opvågningen. De var hovedsageligt i aldersgruppen 30-29, var primært kvinder og sygeplejersker og havde arbejdet på afdelingen mellem 1-5 år.
Fremgangsmåde
I artiklen pointeres det, at undersøgelsen anvender elementer fra modellen Technology Acceptance Model (TAM2), som benytter teorien om "opfattet brugervenlighed", til at beskrive den teknologiske implementering af lyssystemer. Undersøgelsen tager blandt andet udgangspunkt i to forskellige brugerundersøgelser. Den første af studiets to brugerundersøgelser havde 63 deltagende og undersøgte de ansattes erfaring med det eksisterende lys samt deres forventninger til det nye lyssystem. Studiets anden brugerundersøgelse havde 48 deltagere og undersøgte derimod de ansattes erfaring med det nye døgnrytmelys. Fordi undersøgelsen blev udført under COVID-19 pandemien, og tilmed i en fysisk setting, varierede antallet af respondenter fra første til anden brugerundersøgelse. Dertil er det værd at nævne at Chromaviso, der var leverandør af døgnrytmelys til projektet, gav de ansatte en 15-minutter præsentation om døgnrytmelys i slutningen af september 2022. De ansatte fik imidlertid ingen træning eller information om det eksisterende lys, da dette blev installeret tilbage i 2020.
De væsentligste fund fra undersøgelsen
Opfattet tilfredshed og visuel komfort
Undersøgelsesresultaterne viser blandt andet en statistisk signifikant forskel på tilfredsheden med det eksisterende lys og døgnrytmelys. Artiklen peger derfor på en øget tilfredshed med døgnrytmelyset i forhold til det eksisterende lys. Tilfredsheden var tydelig, når det kom til de ansattes opfattelse af lysets visuelle udtryk. F.eks. synes de ansatte af døgnrytmelyset var mere naturalistisk end det eksisterende lys, særligt om natten. De ansatte oplevede også døgnrytmelyset som varmere i farvetemperatur sammenlignet med det eksisterende lys – igen var dette især gældende om natten. Ifølge de interviewede sygeplejersker, blev stemningen også mere rolig på afdelingen i takt med at lyset blev varmere om aftenen. De zoneopdelte betjeningssystemer og den varmere lysindstilling blev anset som en forbedring sammenlignet med eksisterende lys. Tidligere anvendte sygeplejerskerne ofte pupillygter, når de skulle tilse en patient i korte perioder om natten.
På neurointensiv blev døgnrytmelysets natlysindstilling betragtet som brugbart, når der skulle aflæses på skærme og monitors. De ansatte forklarede yderligere, at de foretrak at arbejde i mørke miljøer om natten. Dette var især tydeligt, når opvågningsafdelingen slukkede alt lys ved arbejdsstationer og på gangene, hvor kun computerskærmene var tændt. Selvom de ansatte overordnet set var tilfredse med døgnrytmelyset, viste nogle interviews en kritik i forhold til lysstyrkeniveauet ved middagstid samt manglen på manuel kontrol af lysstyrken. Andre sygeplejersker kritiserede natlyset, som de synes manglede en indstilling mellem "nattearbejde" og "akutlys", fordi natlyset ikke var kraftigt nok til visse opgaver, imens akutlyset var for kraftigt. Endelig blev natlyset kritiseret for at være for dæmpet i forhold til detaljeorienterede opgaver såsom blodprøvetagning. Al feedback blev løbende noteret og lyset modificeret, så sygeplejerskerne fik de bedst mulige lysforhold.
Opfattet brugervenlighed og brugbarhed
Døgnrytmelyset blev generelt set rangeret som nemmere at kontrollere end det eksisterende lys. Brugervenligheden blev målt på de ansattes forståelse af ikonerne på døgnrytmelysets betjeningspanel, og her blev der ikke fundet nogen signifikans i forhold til:
- Om de ansatte fandt lyset intuitivt eller fandt det nemt at instruere en kollega.
- Om de ansatte fandt lyset brugbart.
- Om de ansatte så potentiale i døgnrytmelyset eller om de ønskede at lyset skulle installeres på afdelingen.
De ansatte rangerede ligeledes døgnrytmelyset som mere tilfredsstillende end det eksisterende lys, når det kom til opgaver såsom blodprøvetagning og blodtryksmåling. Dertil angav de ansatte, at døgnrytmelyset gav de nødvendige lysindstillinger til patientbehandling.
Løbende modificering giver større tilfredshed
En stor fordel ved undersøgelsen, som artiklen behandler, er, at døgnrytmelyset blev implementeret på stedet og evalueret af faktiske brugere i en hospitalsbygning. Det implementerede døgnrytmelys blev justeret i løbet af evalueringsperioden, så undersøgelsen er ikke et "før- og efter"-studie, men nærmere et "før- og i løbet af"-studie. En af modificeringerne, der blev foretaget på baggrund af feedback fra de ansatte, var en hurtigere solnedgang om eftermiddagen. Lyset blev altså gradvist varmere og fik en lavere lysstyrke tidligere på eftermiddagen end det først var programmeret til. Det blev gjort for at imødekomme lyssensitive patienter, der kom direkte fra neurologiske indgreb og ofte havde øget behov for hvile og ro om eftermiddagen og aftenen. En anden modificering, som fandt sted løbende, var at dæmpe døgnrytmelysets natlys en time senere om aftenen for at akkommodere rutineopgaver såsom hygiejneopgaver, der typisk finder sted omkring klokken 21. Desuden blev der skruet op for farvetemperaturen til lysindstillingen "natarbejde" for at forbedre synligheden for de ansatte om natten.
Konklusion: Døgnrytmelys kan forbedre arbejdsmiljø
Undersøgelsen viser statistisk signifikant tilfredshed med døgnbelysningsanlægget sammenlignet med den allerede eksisterende belysning. Personalet fandt det både nemmere at bruge og justere efter behov sammenlignet med den belysning, de havde før. Artiklen konkluderer yderligere, at døgnrytmelys kan understøtte de komplekse arbejdsmiljøer på hospitaler, men det omfatter et tæt samarbejde med brugerne og kontinuerlig justering af lysindstillingerne, hvis implementeringen skal være succesfuld og løsningen langvarig. Studiet pointerer også, at det er vigtigt at fostre mere viden om, hvordan man designer lyssystemer til komplekse sundhedsmiljøer. Dertil er det vigtigt at fokusere på brugerens erfaring og interaktion med automatiserede lyssystemer i praksis. Undersøgelsen konkluderer, at døgnrytmelys kan forbedre arbejdsmiljøet for hospitalsansatte, der arbejder i neurointensiv eller opvågning. De ansattes tilfredshed og rapporterede kendskab til døgnrytmelyset på Neurocentret skyldes muligvis det faktum, at de blev tilbudt træning i døgnrytmelys umiddelbart efter installation, hvorimod de ingen træning fik, da det eksisterende lys blev installeret. De præsenterede resultater kan være case-specifikke, hvorfor der er behov for mere forskning på området for at fastslå, om resultaterne kan overføres til andre afdelinger og hospitaler.
Kilde: Schledermann KM, Bjørner T, West AS, Hansen TS, Evaluation of staff's perception of a circadian lighting system implemented in a hospital, Building and Environment (2023).