På Neuroenhed Nord har implementeringen af Chroma Zenit døgnrytmelys ikke blot forbedret det rehabiliterende miljø for patienterne – det har også sat en ny standard for behandlingen af hjerneskadede.
På Neuroenheden i Frederikshavn behandles patienter, der har fået hjerneskade efter et stroke – en hjerneblødning eller blodprop i hjernen – eller efter et traume såsom et cykelstyrt. Selvom årsagen til indlæggelse er forskellig fra patient til patient, så er det fælles for dem alle, at de lider af døgnrytmeforstyrrelser.
— Alle patienter er her med nyopstået hjerneskade, og et af de velkendte symptomer ved hjerneskade er, at døgnrytmen bliver slået i stykker, forklarer Rikke Brorholt, ledende oversygeplejerske på afdelingen.
Det var med afsæt i denne følgevirkning, at Neuroenheden valgte døgnrytmelyset som rehabiliteringsteknologi – og det valg har haft positiv effekt på patienternes søvn- og vågencyklus.
Bedre rytme gavner genoptræning
I modsætning til den tidligere belysning på afdelingen, ændrer døgnrytmelyset automatisk farve og intensitet i takt med det naturlige lys udenfor. Førhen var lyset på afdelingen det samme dag og nat, og det udfordrede patienternes tidsfornemmelse og døgnrytme.
— Hvis patienterne går på toilet om natten, og ser der er fuldstændig lyst, så tænker de, at det er morgen og tid til at stå op. De blev forvirrede, og det oplever vi ikke så tit, som før. Nattevagterne mener, at der er mere ro på, og det er sjældent, at der er nogen, der bliver opfarende. Vi tror på, at det hjælper patienternes døgnrytme, at de ved, at nat er nat, siger Rikke Brorholt og fortsætter:
— Det at kunne hjælpe patienterne til en bedre nattesøvn og en bedre rytme betyder rigtig meget for, at de kan være friske til at træne om dagen. Hjernetræthed er også et stort problem for mange af vores patienter. Hvis ikke de kan få sovet eller hvilet hjernen, så brænder det hele sammen.
Derfor er det essentielt for patienternes genoptræningsforløb at kunne falde til ro flere gange i døgnet – og det er blevet lettere med døgnrytmelyset.
— Det understøtter denne her hjemlige følelse, som gør, at patienterne føler sig trygge og synes, det er hyggeligt at være her. Vi hører meget fra patienter og pårørende, at der falder en ro på ligesom derhjemme, når man sætter sig foran fjernsynet, fordi det hele fader ned i tempo, siger hun.
Det er dog ikke kun patienterne og deres pårørende, der oplever effekterne af døgnrytmelyset, også personalet har høstet fordelene.
Et sundt arbejdsmiljø for alle vagtlag
Neuroenhed Nord er et døgnbemandet afsnit med tre vagtlag; dagvagt, aftenvagt og nattevagt, hvilket stiller særlige krav til belysningen, der bør sikre, at alle vagtlag får det rette lys – noget som den tidligere belysning ikke kunne.
— Jeg har selv været fast nattevagt for mange år siden, og jeg kunne have svært ved at falde til ro, når jeg kom hjem, fordi jeg havde gået i lyset. Selvfølgelig havde jeg også været aktiv, men jeg havde også gået i blåt lys en hel nat, forklarer Rikke Brorholt.
Før afdelingen fik døgnrytmelys, og så nærmere på de fysiske rammers betydning for rehabiliteringen, lignede den en ganske almindelig hospitalsafdeling med kraftig belysning døgnet rundt. Det var dog langt fra optimalt for personalet, da forskellige vagtlag er lig med forskellige lysbehov.
— Mange aftenvagter fortæller, at de skulle sidde en 2-3 timer, når de kom hjem fra en aftenvagt, før de kunne falde til ro, fordi det traditionelle lys er barskt at gå i. Man bliver meget vågen af det, hvis man er nattevagt, siger Rikke Brorholt.
Det problem er udbedret med døgnrytmelyset. Nu oplever flere aften- og nattevagter, at de langt hurtigere kan falde til ro og gå i seng, når de kommer hjem, fordi lyset om aftenen er tilpasset til deres biologiske lysbehov. Døgnrytmelyset har også fået indvirkning på det overordnede arbejdsmiljø, hvilket er til gavn for både personalet og patienterne.
— Arbejdsmiljøet er altafgørende for, at man kan yde en god pleje. For at få et godt output for patienterne, skal der også være et godt arbejdsmiljø for medarbejderne, siger hun.
En milliondonation banede vejen
Hele døgnrytmelys-projektet blev en realitet efter Neuroenhed Nord fik en rekordstor donation fra en lokal fond tilbage i 2022.
— Vi var så heldige, at vi fik en stor milliondonation af Melsen Fonden, og så havde vi pludselig mulighed for at undersøge, hvad der fandtes af rehabiliteringsteknologier på markedet. Der falder vi så over nogle artikler om det ravfarvede lys, og bliver optaget af det, siger Rikke Brorholt.
Forskningen viste, at Chroma Zenit døgnrytmelyset, og særligt det ravfarvede natlys uden blå bølgelængder, er effektivt i neurologiske behandlingsmiljøer, som det på Neuroenhed Nord.
— Vi kunne se på artiklerne og forskningen, at det var Chromaviso, som stod bag døgnrytmelyset, og derfor tog vi kontakt til dem. Jeg synes, der har været en god kommunikation i forhold til projektforløbet, siger Rikke Brorholt og slutter:
— Alt i alt har døgnrytmelyset givet vores afdeling en særstatus af, at det er et rehabiliterende miljø. Det er ikke kun behandlingen, der er anderledes, omgivelserne er også anderledes end på normale hospitalsafdelinger.
Se mere i vores case-video fra Neuroenhed Nord:
