Syréngården og Ljungbygården i Klippan Kommune har, som de første plejehjem i Sverige, installeret evidensbaseret døgnrytmelys for at forbedre miljø og trivsel for både beboere og ansatte – og selvom teknologien er helt ny for dem, så er de allerede positivt stemte.
— Installationen af døgnrytmelys har været en spændende proces, mest af alt fordi det er helt nyt for os, forklarer Thomas Andresen, projektleder i Klippan Kommune.
Selvom konceptet er nyt for Klippan Kommune, så har de dokumenterede effekter af lyset været velkendt, og det er netop disse, der har været udslagsgivende for valget af døgnrytmelys på kommunens demensplejehjem.
— Vi ved, at der er evidens for at lyset kan bidrage til et sundere personale, færre natlige vandringer blandt de ældre og et reduceret medicinforbrug. Så selv hvis vi kun opnår en lille effekt af lyset, er det stadig en gevinst for os, siger Thomas Andresen.
På Syréngården er det også en gevinst at have fået implementeret en lysløsning, der tager hånd om personalets til tider udfordrende arbejde og specifikke behov.
— Flertallet af personalet her på Syréngården er social- og sundhedsassistenter, og det er et krævende og meget vigtigt arbejde, forklarer Kristina Crnoja, plejehjemsleder på Syréngården.
Ifølge Kristina Crnoja kan arbejdet være både fysisk og psykisk krævende i perioder, og derfor er det nødvendigt med et understøttende og godt arbejdsmiljø, hvilket det nye døgnrytmelys bidrager til.
En glidende overgang mellem nat og dag
Tidligere oplevede personalet udfordringer både nat og dag, fordi omgivelserne var præget af skarpt lys til gene for både ansatte og beboere. Med døgnrytmelyset er overgangen mellem lys- og mørkeperioder dog blevet mere behagelig.
— Man føler sig mere frisk, og det er mere fredeligt, når man kommer om morgenen, fordi lyset ikke er så skarpt. I løbet af dagen får man mere energi, især i de mørke måneder, og dem har vi mange af, siger Kristina Crnoja.
Det nye døgnrytmelys har også haft en markant betydning for beboernes tidsfornemmelse, som ofte kan være udfordret, når man lider af demens. Ifølge de ansatte er flere af beboerne endda begyndt at vågne naturligt om morgenen, fremfor at skulle vækkes, ligesom nattevagterne oplever at lyset giver en mere rolig og blid atmosfære om natten, fortæller Kristina Crnoja.
— Nattevagterne oplever det som mere fredeligt. Deres krop aktiveres ikke på samme måde som med den tidligere belysning, så de føler sig mere rolige, når de kommer hjem. Belysningen er blød, hvilket den også bør være om natten, når de arbejder – både for dem og for vores borgerne, slutter hun.
