Skip to content
Ergonomisk lys i brug til røntgen på dyrehospital
Ane Eskildsenjuni 20, 20163 mins læsetid

Specialtilpasset billeddiagnostik, røntgen, angio og ultralyd

Den rette belysning sikrer et optimalt skærmbillede med tydeligere kontraster og mindre refleksioner. Det forbedrer arbejdsmiljøet, da personalet bliver mindre trætte og anspændte i øjne og hoved.

På Aarhus Universitetshospital anvendes Ergonomisk Lys bl.a. på kardiologisk laboratorium, på hybridstuer og angiostuer samt i billeddiagnostisk afdeling.

— Meget af det vi foretager os er centreret om monitorer med gråtone billeder. Ved at sætte farvet lys op, fremstår billederne skarpere med klarere konturer og tydeligere kontraster, forklarer Steen Langfeldt, overlæge fra billeddiagnostisk afdeling, Aarhus Universitetshospital.

Steen Langfeldt peger på, at muligheden for at få mere lys i lokalet med Ergonomisk Lys er vigtig, i forhold til tidligere, hvor man arbejdede i mørke for at undgå genskær på skærmen.

Overlæge Steen Langfeldt står på hospitalsstue med ergonomisk lys og røntgenbilleder i baggrunden

En hel dag foran skærmen

Med op til otte timer foran en skærm hver dag bliver lyset en afgørende faktor i forhold til træthed, koncentration og kvalitet.

— En stor del af arbejdstiden har vi øjnene rettet direkte mod en skærm, og det var tidligere langt mere belastende. Efter vi har fået Ergonomisk Lys, bliver vi mindre trætte i øjnene – og det hjælper os med at være koncentrerede i længere tid, forklarer Marianne Egeblad, der er ledende overlæge på billeddiagnostisk afdeling, Aarhus Universitetshospital.

På Esbjerg Sygehus er Ergonomisk Lys installeret i scanner- og beskriverrum, og overlæge, radiolog Dorthe Ulrik Knudsen peger på, at detaljer og kontraster i billedet er afgørende for at stille den rette diagnose:

—De digitale billeder er meget hårde for øjnene at kigge på en hel dag. Derfor betyder belysningen meget. Der må ikke være refleksioner og genskin fra lys i billedet.

Specialtilpassede lysindstillinger

Lyset betjenes via et intuitivt og enkelt betjeningspanel, som gør det nemt at skifte mellem de forudprogrammerede lysindstillinger. Hver stue kan vælge op til ni forskellige lysindstillinger, som designes ud fra stuens behov, arbejdsgange, rumforhold og Chromavisos brugerdokumenterede erfaring fra lignende installationer samt indsigt i arbejdsgange, lys og evidens for farvernes indvirkning.

De forskellige lysindstillinger sikrer et optimalt lys i forhold til skærmarbejdet og giver personalet mulighed for variation og en fleksibilitet.

Oftest anvendes et rødligt lys, som minimerer genskær og refleksioner på skærmen og fremhæver gråtonerne i billedet, mens et grønt lys giver bedre kontraster på de farvede skærmbilleder og reducerer øjenbelastning.

Til Ultralydsklinikken på Hvidovre Hospital har Chromaviso specialudviklet en sepia farve, som fremhæver de orange-brunlige scanningsbilleder.

Vordende mor bliver scannet i ergonomisk lys på Hvidovre Hospital

— Vi havde en god dialog omkring lysindstillingerne. Vi fortalte om vores behov og arbejde og Chromaviso bød ind med ekspertise om komplementærfarver og anbefalinger til, hvilke farver, som er optimale til ultralyd. Vi er endt med fire indstillinger som vi er meget tilfredse med og som giver os flere muligheder. Det er en fleksibel løsning, som sikrer, at vi får det rette lys, siger Jette Frederiksen, afdelingssygeplejerske.

Ergonomisk Lys kan også lyse hvidt og indeholder et kraftigt hvidt rengøringslys som også giver et energiboost.

— Ved hjælp af lyset får vi bedre arbejdsbetingelser på røntgenstuen – og dermed bedre resultater for patienten. Ved al nyindretning bør lyset tænkes med.

Steen Langfeldt, overlæge, Aarhus Universitetshospital

Tilpasset enkelte arbejdsstation

På Rigshospitalet anvendes Ergonomisk Lys i flere specialer, som på Klinisk Fysiologisk Nuklearmedicinsk Klinik, hvor lysløsningen er installeret i beskriverrum med 10 arbejdspladser fordelt på 6 arbejdsstationer i samme rum – alle med individuel lysstyring.

—Vi kan nu hver især stille lyset, som vi gerne vil have det. Med det farvede lys skal vi ikke længere anstrenge os for at se detaljerne på skærmen – det gør, at vi ikke er så trætte i øjnene og hovedet efter endt arbejdsdag. Og dagen igennem kan vi simpelthen holde koncentrationen i længere tid end tidligere, forklarer overlæge Annika Loft Jakobsen.

Installeret i hele Skandinavien

Flere og flere hospitaler vælger Ergonomisk Lys til operations- og undersøgelsesrum, herunder billeddiagnostik. Et udsnit af hospitaler er: Aarhus Universitetshospital, Rigshospitalet, Sygehus Lillebælt, Sygehus Sønderjylland, Aalborg Universitetshospital, Regionshospitalet Viborg, Sahlgrenska Sjukhus samt Skarreborgs Sjukhus.

— Udtrykket med ergonomi forbinder man måske ikke i første omgang med lys. Men her handler det om, at vi ved hjælp af lyset får bedre arbejdsbetingelser på røntgenstuen – og dermed bedre resultater for patienten. Ved al nyindretning bør lyset tænkes med, forklarer Steen Langfeldt.

— Vi kan nu hver især stille lyset, som vi gerne vil have det. Med det farvede lys skal vi ikke længere anstrenge os for at se detaljerne på skærmen - det gør, at vi ikke er så trætte i øjnene og hovedet. Og dagen igennem kan vi holde koncentrationen i længere tid, supplerer og slutter Annika Loft Jakobsen.

RELATEREDE ARTIKLER