Iben Winther Orton tror på lyset, men ikke nødvendigvis i spirituel forstand – for hun er lysdesigner og leder af lysafdelingen i ingeniørfirmaet Rambøll.
Lyset følger dig overalt. Om du befinder dig på en bro over togskinnerne på ydre Østerbro. Eller på en sengestue på Gentofte Sygehus. Og når du træder ind i Rigshospitalets kirke eller står uden for Maria Kirken på Istedgade. Hvert sted er der særlige forhold at tage hensyn til , en speciel stemning, der skal understreges til glæde for de mennesker, der befinder sig netop her. I følge Iben Winther Orton er kvaliteten af naturligt dagslys den optimale, og når vi ikke kan få det, må vi nøjes med det næstbedste – nemlig kunstigt lys. Det er ikke nogen hemmelighed, at Iben arbejder med lys ud fra en utraditionel baggrund. Hun er nemlig uddannet indenfor lys, lyd og scenografi på en teaterskole i London. Måske netop derfor har hendes faglige kompetencer gjort hende til en af Danmarks førende lysdesignere.Danskerne får det bedste ud af lyset
Ifølge Iben Winther Orton er titlen lysdesigner forholdsvis ukendt i Danmark i sammenligning med udlandet – og det forbavsede hende, da jeg kom tilbage efter 10 år i udlandet.
— Men det skyldes formentlig, at danske arkitekter og ingeniører altid har været opmærksomme på lyset. I Danmark har vi så relativt lidt lys hele vinteren, at vi har tradition for at få det bedste ud af det. Vi formgiver vores huse og vores rum efter dagslyset – og vi er gode til at kombinere det med kunstlys. Vores meget lange skumringstid betyder, at vi er særligt gode til at kombinere lyskilderne. Vi har en forkærlighed for dagslyset og dets nuancer, forklarer Iben og fortsætter:
— Dagslyset er dyrebart. Det bringer folk sammen. Har vi ikke dagslys, føler vi os snydt. På den anden side har vi mørke så længe, at kunstigt lys er uundværligt. I teaterets verden arbejder vi med lys i total mørke, og det giver et fantastisk indblik i lysets virkemidler. I forskellen på varme, gullige farvetemperaturer og på kolde blålige. Om de virkemidler, der ligger i brug af kulørt lys – gult, rødt, lilla, blåt og grønt. Om skygger, filtre og symbolik. Og det bruger jeg alt sammen i mit arbejde.
Belysning af Langeliniebroen
Broen (tegnet af Bystrup Arkitekter), der forbinder Østerbros boligkvarterer med Langeliniepromenaden, var et af Ibens første projekter da hun kom tilbage til Danmark. Som den første i landet valgte Iben at bruge neonlys til en arkitektonisk installation. Broens gangareal blev malet varmt rødt, og neonlysene blev tilpasset lysforholdene på hver side af broen –fra det gullige gadebelysning på beboelsessiden til de mere kolde lamper på søsiden.
Mere tålelige forhold med kunstigt lys
Lys iscenesætter menneskers trivsel overalt – vi har at gøre med et kreativt virkemiddel, der skal bruges med omtanke, mener Iben Winther Orton.
— Det kunstige lys blev først opfundet og udbredt i slutningen af 1800 tallet – og det første lysdesign projekt kan dateres tilbage til 1930’erne i England med lysdesigner Bentham som foregangsmand. I mange år var der stor begejstring for fx lysstofrør og kraftige lyskilder. Senere gik tendensen den modsatte vej med PHs lamper og deres indirekte lys. Det er ingen tvivl om, at lys påvirker vores helbred, vores effektivitet og vores arbejdsglæde. Den moderne civilisation har skabt en række arbejdspladser, hvor vi arbejder ufortrødent i døgnets mørke timer. Det skaber behov for kunstige lyskilder, siger hun og tilføjer:
— Det seneste er tempereret dagslys, der skaber en kunstig døgnrytme indendørs. Men lige meget hvor dygtige vi bliver, kan kunstigt lys aldrig retfærdiggøre, at mennesker arbejder om natten eller i mørke uden naturligt dagslys. Det er vi ikke skabt til. Men vi kan gøre forholdene mere tålelige.
Fleksibelt lys giver oplevelsen af indflydelse
Iben Winther Ortons erfaring med lys til brug i arbejdssammenhænge viser, at mennesker først og fremmest har brug for at have indflydelse på det lys, de arbejder i.
— Vores behov er forskellige. Hvad der er hårdt og skarpt lys for nogen, fungerer perfekt for andre. Fremtidens lys er fleksibelt både indenfor opsætning, farvetemperatur og kulører. Et rigtig godt eksempel er et projekt i samarbejde med indretningsarkitekt Dorthe Andersen på Gentofte Hospital, hvor vi arbejdede med lyset på en tomandsstue. Rummet var formet som et rektangel med vinduer i den ene ende. Det kunne vi ikke lave om på. En patient lå ved vinduet – og den anden bagest i rummet i halvmørke. Det udfordrede os på afskærmning, materialer og farver – for der var to forskellige behov i samme rum, forklarer hun.
Konklusionen var, at begge patienter blev mere tilfredse med lysforholdene, hvis de selv havde indflydelse på deres lyskilder. Altså et fleksibelt lys over sengen, ved natbordet og i loftet. Det gav patienten en oplevelse af, at kunne læse, sove, spise, have besøg, blive undersøgt i forskelligt lys til forskellige situationer. Fleksibilitet giver trivsel og effektivitet.
Guddommeligt fleksibelt lys
Lysets healende og spirituelle virkning skal man ikke tage fejl af, lyder det fra Iben Winther Orton.
— I samarbejde med arkitekt Mathilde Petri har jeg løst en opgave om belysning i Rigshospitalets kirke. Kirkerummet er firkantet og meget enkelt, og vi skulle skabe en løsning, der matcher vidt forskellige behov hos de mennesker, der søger ind i kirken. Her kommer par, der lige har mistet et barn. Ældre mennesker, der vil bede en bøn for deres pårørende i ro og fred. Personer, der har fået et glædeligt budskab om, at de er erklæret raske efter svær sygdom. Sorg, håb og glæde. Samtidig er kirkerummet arbejdsplads for de tilknyttede præster, der prædiker og møder deres menighed her, siger hun.
— Vores løsning måtte afspejle alle disse behov – og løsningen blev en kæmpemæssig lysvæg bag alteret, der lyser hele rummet op. Lysvæggen går op og ned i farvetemperaturer og skaber et dynamisk lys. For mange blev det for voldsomt og for direkte på trods af, at vi havde lavet et hav af tests. Effekten er symbolsk som et Guds lys, der strømmer gennem rummet. Med den moderne teknik kan præsterne skrue op og ned efter behov. Her var det individuelle behov for fleksibilitet igen i centrum.
Lyset byder indenfor
Iben Winther Orton har også brugt lysets symbolske virkning i en anden opgave, der blev løst i samarbejde med arkitekt Tanja Jordan.
— Faktisk vandt vi konkurrencen, men løsningen er endnu ikke gennemført. Stedet er Maria Kirken på Istedgade– et af Københavns mest hektiske og pulserende gader. Døgnet rundt sørger beboere, horder af turister, narkomaner, prostituerede og hjemløse for, at der altid er liv. I kirken findes også Mariatjenesten, der er centrum for Kirkens Korshærs hjælpearbejde for de svagest stillede. Opgaven lød på, at skabe belysning på Mariapladsen uden for kirken. Vi ønskede at symbolisere kirkens åbne arme ud i det offentlige rum, hvor den byder alle inden for. Derfor valgte vi at opsætte en mægtig lyskanon inde i kirken, der lyser ud gennem kirkens mosaikvindue. Ud på pladsen rammer lyset ind på en kæmpe ophængt kugle på to meter i diameter formet af metaltråde med masser af glasstykker i forskellige farver, der fanger og reflekterer lyset, og skaber en indbydende og rummelig stemming. En spændende og kreativ opgave, men alle opgaver med lys er en udfordring – om det er Statens Museum for Kunst, Saxo Bank, DR Byen eller Dansk Idrætsforbund, slutter Iben Winther Orton.