Den ortopædkirurgiske del af Farsø Sygehus er styrket med en ny højteknologisk operationsstue, der blev indviet den 30. Januar.
Med den nye operationsstue er det hensigten at kunne øge antallet af operationer i Farsø med ca. 600. Med den nye operationsstue kommer afdelingen op på i alt fem operationstuer. Som noget nyt er der på den nye operationsstue installeret Ergonomisk Lys, der er zoneopdelt farvet lys, der modvirker refleksion i skærme, optimerer skærmenes billedkvalitet og samtidig understøtter procedurerne, der er i gang på stuen.