Skip to content
Operationsstue med ergonomisk lys fra Chromaviso i grønne og røde nuancer
Ane Eskildsendecember 8, 20141 mins læsetid

Ergonomisk Lys på ti højteknologiske operationsstuer i Nordnorge

På to norske sygehuse i Vesterålen og Bodø er ti nye operationsstuer indrettet med Ergonomisk Lys fra Chromaviso. Fra november og tre måneder frem er der totalt mørke døgnet rundt i lokalområdet, hvilket gør effekten af Ergonomisk Lys endnu mere tydelig. Med Ergonomisk Lys er det muligt at aktivere dagslyssimulering mellem procedurerne på operationsstuen. Brugen af hvidt dagslys modvirker vinterdepression og bidrager til at stabilisere døgnrytmen.

I sommeren 2014 blev det helt nye Nordlandssykehuset Vesterålen taget i  brug på Stokmarknes i det nordlige Norge ved en officiel åbning den 20. august. Som noget banebrydende i Norge har det nye sygehus indrettet to operationsstuer med Ergonomisk Lys. På nabohospitalet Bodø har man fulgt trop og taget fem operationsstuer og tre dagkirurgiske stuer med Ergonomisk Lys i brug i november 2014.

Kirurger anvender ergonomisk lys fra Chromaviso under operation på Bodø Sygehys

 

Farvet zoneopdelt lys forbedrer arbejdsforholdene

Det Ergonomisk Lys, som er installeret på de ti nye operationsstuer i henholdsvis Vesterålen og Bodø, er zoneopdelt farvet lys. Med Ergonomisk Lys får hver arbejdsfunktion sin egen farvezone tilpasset arbejdsopgaverne. Kirurg, anæstesilæge og røntgenlæge samt det assisterende personale opnår optimale lysforhold med minimal øjenbelastning. Genskæret fra skærmene undgås, hvilket skaber et forbedret skærmbillede med hensyn til dybde og kontraster. Ind imellem procedurerne kan der vælges mellem forskellige nuancer af hvidt lys. Udvalget af hvidt lys modvirker vinterdepression og bidrager til at stabilisere døgnrytmen. Til sammen opnår hele personalet forbedrede arbejdsforhold med Ergonomisk Lys.

Sundhedspersonale viser besøgende hvordan de forskellige teknologiske løsninger virker

To nye højteknologiske sygehuse i Nordnorge

Det er det regionale Nordlandssykehuset HF, som de seneste år har iværksat de to store bygge- og moderniseringsprojekter i Nordnorge. I Vesterålen er der bygget et helt nyt sygehus, som blev taget i drift i sommeren 2014. I Bodø er der tale om en storstilet modernisering og opførsel af ny sygehusfløj. Den nye behandlingsfløj K blev taget i brug i slutningen af 2014. Sidste fase i Bodø er planlagt færdig i 2018. I Vesterålen og Bodø er der i alt ti nye højteknologiske operationsstuer fra Karl Storz af typen OR 1. Det Ergonomiske Lys er en del af totalkonceptet på de nye operationsstuer, men leveres af det danske firma Chromaviso.

RELATEREDE ARTIKLER