Chromaviso har lavet aftale med Mie Krog om at indgå i teamet som Business Developer.
Mie Krog skal med sin stærke kommercielle baggrund som bl.a. marketing direktør i JYSK og mangeårige erfaring med forretningsudvikling, konceptudvikling og marketing i globale virksomheder bidrage til Chromavisos vækststrategi og internationalisering.
Mie Krog skal desuden stå i spidsen for at omsætte digitaliseringsmulighederne inden for belysning til ny forretning for Chromaviso.
Sideløbende med arbejdet for Chromaviso er Mie Krog etableret selvstændig forretningsrådgiver og besidder en række bestyrelsesposter.