Hvordan oplever personalet at få døgnrytmelys, hvilken effekt kan man forvente og hvad skal der til for at skabe værdi? Disse spørgsmål stiller nyt Ph.d. studie skarpt på, og de første resultater er nu publiceret.
Interessen for at forbedre de fysiske omgivelser i sundhedssektoren gennem investeringer i nye teknologier er stødt stigende. Døgnrytmelys er en af de teknologier, som i stigende grad prioteres i nye byggeprojekter, fordi forskning hidtil har slået fast, at det har en positiv effekt på både patienters og personales trivsel og sundhed.
Nu går et nyt Ph.d.-projekt skridtet videre og undersøger betydningen af implementering og personalets oplevelse for at skabe succes med døgnrytmelys. I projektet indgår både plejehjem og hospitaler, herunder det nye Neuro Center på Rigshospitalet. Døgnrytmelysløsningen som projektet undersøger, er udviklet af danske Chromaviso, og indeholder både døgnrytmelys og implementering.
De første resultater
De første resultater er netop blevet publiceret på den internationale konference: ACM International Conference on Information Technology for Social Good (GoodIT), i en særudgave for 2021. Resultaterne omhandler studiets første undersøgelsessted, Ålholmhjemmet, som er et plejehjem i Hillerød Kommune.
— Studiet viser, at personalet overordnet er rigtigt glade for døgnrytmelyset og beskriver det som naturligt, varmt, blødt og komfortabelt at arbejde i, forklarer Kathrine Schledermann, som er ansvarlig for Ph.d. -projektet. Samtidig peger hun på, at en væsentlig faktor for lysets succes er fleksibilitet.
— Vi ser i studiet, at det er afgørende for personalet at have mulighed for at justere på døgnrytmelyset, således at det understøtter de forskellige arbejdsgange og behov på en afdeling. Gør lyset det, er personalet meget villige til at anvende lyset aktivt i deres daglige pleje, hvilket kommer beboernes til gode, siger hun.
I forhold til effekten på beboerne træder især én forskel frem i studiet, nemlig det generelle store problem med uro om natten.
— Nattevagterne på Ålholmhjemmet rapporterer en positiv reduktion i antallet af nattevandring blandt beboerne. Det kan forklares med fx. en forbedret søvnrytme, og den tydelige signalværdi som døgnrytmelyset har om natten, hvor lyset er ravfarvet, forklarer Kathrine Schledermann.
Lyset om natten i døgnrytmelyset er blåtfrit, og kaldes biologisk mørke, fordi hjernen opfatter det som nat. Derfor forstyrrer lyset ikke døgnrytme og søvn.
Studiet vækker opsigt i udlandet
Den videnskabelige artikel, som beskriver resultaterne, har opnået stor anerkendelse på grund af studiets nytænkende metode-mix. Studiet er gennemført på real-life settings, og tager højde for den kompleksitet, der er i hverdagen på et plejehjem eller hospital. Nye metoder, såsom kortsortering, fra bl.a. anvendelses- og aktionsforskning er suppleret med klassiske spørgeskemaer og observationer.
— For at ny teknologi skal skabe den ønskede effekt, er det afgørende, at vi implementerer det med afsæt i brugernes hverdag. Døgnrytmelys skaber en forandring, og den skal personalet være bevidste om og motiveres til. Det ser vi i studiet, at de har været på Ålholmhjemmet. Her udtrykte de stor viden om lysets anvendelse og betydning, fortæller Kathrine Schledermann.
Læring
En af de læringer, som Kathrine Schledermann peger på i studiet, er vigtigheden af fleksibilitet, undervisning i døgnrytmelys og løbende opfølgning.
—Døgnrytmelys er en teknologi, som skaber forandring. Både fordi det påvirker sundhed og trivsel, men det påvirker også arbejdsgange og bliver startskuddet til nye vaner. Derfor er det en læringsproces at implementere døgnrytmelys, og det kræver, at lyset bliver justeret i takt med nye erfaringer og behov. Ved at have denne dimension med i implementeringen opnår man den største værdi, forklarer hun.
I de kommende år vil flere resultater fra studiet blive offentliggjort, herunder resultater fra Rigshospitalet. Derudover vil læringen fra projektet løbende blive inddraget i Chromavisos arbejde og implementering af døgnrytmelys.
Metode på Ålholmhjemmet
- Spørgeskema om lys: I alt 42/51 ansatte besvarede spørgeskemaet
- Interviews: Med 10 ansatte
- Kortsortering: I alt 9 kort sorteringer udført
- Observationer: I alt 5 deltagerobservationer
Resultater på Ålholmhjemmet
Personalets oplevelse af døgnrytmelys:
- Høj tilfredshed med døgnrytmelyset
- Personalet rapporterer, at de har nemt ved at anvende døgnrytmelyset
- At det er behageligt at arbejde i. Ord som naturligt, varmt og lyst blev oftest brugt
- Døgnrytmelyset opleves som en normal del af arbejdet
- Personalet ser værdi i at have døgnrytmelys for både dem selv og beboerne
- Det er vigtigt for personalet at kunne justere på lyset til forskellige arbejdssituationer
- Yngre ansatte kan se en smule mere værdi i at have døgnrytmelys end de ældre ansatte
Natarbejde og nattevandring:
- Døgnrytmelys har haft en positiv indvirkning på nattearbejdernes arbejdsbyrde
- Personalet oplever, at lyset om natten har reduceret nattevandring blandt beboerne
- Disse resultater ses også i andre forskningsstudier
Fakta
- Erhverv- Ph.d. studie fra 2019-2023 i samarbejde mellem Chromaviso og Aalborg Universitet samt Kathrine M. Schledermann, Erhvervs Ph.d.-studerende, MSc.
- Finansieret af Innovationsfonden.
- Ph.d. projektet er initieret af Aalborg Universitet samt belysningsvirksomheden Chromaviso, med støtte fra Innovationsfonden.
- Publiceringen med Ålholmhjemmets resultater hedder ”Danish Nursing Home Staff’s Perceived Visual Comfort and Perceived Usefullness of a Circadian Lighting System”, Good IT (2021).
Kort om Ph.d.-projektet
3-årigt erhvervs-ph.d. projekt som har til formål at:
- Undersøge barrierer og udfordringer ved implementering af døgnrytmelys
- Udvikle en forskningsbaseret metode til implementering af døgnrytmelys
- Undersøge effekten af døgnrytmelys på personale i forhold til jobtilfredshed, arbejdsgange, sygefravær.