Menu

Natlyset er suverænt på Hudiksvall Sjukhus

Mere frisk og mindre træt på nattevagt. Sådan lyder meldingen fra personalet på intensivafdelingen på Hudiksvall Sjukhus, som har installeret Chromaviso Døgnrytmelys. Et sundhedsfremmende lys, som understøtter kroppen døgnrytme. Samtidig stimuleres patienter med et lyd-koncept.

I april 2015 flyttede intensivafdelingen på Hudiksvall Sjukhus i nye lokaler. I den forbindelse var det et stort ønske fra personalet at få installeret døgnrytmelys fra den innovative danske virksomhed, Chromaviso, som er eksperter i sundhedsfremmende belysning.

”Forskningen peger på, at det er godt for personale med nattevagt at have døgnrytmelys, og at det er godt for sundheden,” fortæller sygeplejerske Kristina Löf. Hun har samtidig været med til at give input til indretningen på afdelingen, som er meget moderne og gennemtænkt med 10 sengepladser og en centralt placeret overvågning. Lyset spiller en vigtig rolle og med store vinduespartier smelter ude og indelys sammen.

Ergonomisk Lys på Hudiksvall

Natlyset
Døgnrytmelyset er automatisk styret og følger en klinisk valideret lysprotokol, som både tager hensyn til afdelingens rytme og patientkategori. Lyset er kraftigst midt på dagen og om natten tændes et specialudviklet natlys.

”Det varme, korngule natlys er suverænt om natten. Det er mildt og generer ikke patienter, men vi ser godt alligevel,” fortæller sygeplejerske Anna Ekstedt.

”Natlyset er behageligt for øjnene. Vi kniber ikke længere øjnene sammen, som da vi havde hvidt lys om natten,” fortæller Kristina Löf og fortætter:

”Jeg føler mig mere frisk og mindre træt på en nattevagt. Lyset har haft en stor betydning – og alle er meget glade for

Natlys
Hvidt lys

Flere indstillinger
Udover døgnrytmelyset har personale og patienter mulighed for at vælge en række ergonomiske lysindstillinger til udvalgte zoner, aktiviteter og akutsituationer. Disse grundindstillinger er udvalgt på baggrund af en kortlægning af afdelingens arbejdsgange og behov samt Chromavisos dokumenterede brugeradfærd fra lignende installationer.

Vi bruger de forskellige indstillinger meget. Natlyset er godt, når der skal ro på, og det hvide lys bruger vi når vi fx skal tage en blodprøve. Det er et vigtigt supplement til den generelle døgnrytmebelysning

Kristina Löf, sygeplejerske

Belysningen styres fra hver sengeplads. Her er placeret en lille touch-skærm, som viser de seks grundindstillinger.

Lyden stimulerer patienten
Belysningen er integreret med lydkonceptet Curavivo og indeholder to muligheder. Når akutlyset bliver tændt ved en sengeplads, tændes automatisk for en slørende lyd ved de omkringliggende sengepladser.

”Når lyden er på, forstyrrer den akutte situation ikke de øvrige patienter,” forklarer Kristina Löf. Den anden indstilling er en afslappende musik ved hver sengeplads.

”Når en patient er lidt urolig og vågen, tænder vi for musikken. Det er der mange patienter som synes er beroligende og rart,” forklarer Kristina Löf.

Om løsningen på Hudiksvall Sjukhus

  • 6 IVA sengepladser, heraf 2 isolationsstuer, 4 post-operationspladser, et overvågningsområde samt tilhørende gangarealer har Ergonomisk Døgnrytmelys.
  • Stimulerende Curavivo lydløsning med to muligheder: baggrundslyd til øvrige sengepladser ved akutsituation samt afslappende musik når en patient skal falde til ro.
  • Touchskærm på samtlige pladser samt overvågningsområde – skift lyset med et tryk.
  • Nyeste teknologier inden for LED med energieffektive lyskilder.

De forskellige lysindstillinger på Hudiksvall:
Belysningen betjenes via touchskærm. Der er seks forskellige grundindstillinger – kun ét tryk væk.

  • Dygnsrytm: Automatisk styret og forandrer sig over døgnet 24 timer.
  • Natt ljus: Et varmt lys til natten, som ikke forstyrrer krop­pens døgnrytme.
  • Dämpad vit: Et hvidt lys som kan tændes om natten.
  • AKUT: Et kraftigt hvidt lys som sikrer optimalt lys.
  • Natt vit: Et hvidt lys som kan tændes om natten.

Der kan desuden slukkes for lyset.

_DSC0315

Om Chromaviso Døgnrytmelys
En sundhedsfremmende lysløsning som understøtter kroppens naturlige døgnrytme hos patienter og personale.

  • Automatisk styret med specialudviklet natlys
  • Klinisk valideret lysprotokol som forener hensyn til patientkategori og afdelingens rytme
  • Ergonomiske lysindstillinger tilpasset brugernes behov
  • Brugervenlige betjeningspaneler som touchskærm eller trykknap
  • En fuldt integreret døgnrytmeløsning med høj driftssikkerhed

 

 

Kontakt en Chromaviso-medarbejder

Se også