Melanopisk EDI (Melanopic Equivalent Daylight Illuminance) er en metode til at måle, hvor meget elektrisk belysning påvirker vores døgnrytme. Men hvorfor er det egentlig relevant?
Lys er lige så fundamentalt for vores liv som mad, vand og luft. Siden tidernes morgen har jorden haft den samme rytme, hvor dagen starter, når solen står op, og den slutter, når solen går ned. Alt på vores jord er afhængig af den rytme, selv os mennesker er biologisk kodet til at følge den.
I lang tid var videnskaben overbevist om, at det måtte være menneskets visuelle synsevne, der var i stand til at registrere, hvornår det var dag og nat. Men videnskabelige forsøg med blinde mennesker ændrede på den tanke. Forsøgene viste overraskende nok, at øjet gør meget mere end blot at se. Ligesom vores ører er ansvarlige for både vores høresans og balanceevne, så står vores øjne for både vores visuelle syn og vores døgnrytmeregulering.
I øjet sidder nogle særligt lysfølsomme celler kaldet ipRGC-celler (intrinsiske fotosensitive retinale ganglieceller). Når ipRGC-cellerne eksponeres for kraftigt dagslys, sender de signal til et lille center i vores hjerne om, at det er dag og tid til at være aktiv. Samtidig er det – paradoksalt nok – også i det kraftige dagslys, at vi opbygger den søvntrang, som vi oplever ud på aftenen og indfrier om natten.
I takt med at lyset forsvinder i løbet af eftermiddagen og aftenen, begynder trætheden at snige sig ind på os. En træthed, som er blevet indsamlet i løbet af dagen, hvor ipRGC-cellerne har registreret kraftigt lys. Uden den lyse dagperiode opnår man ikke den samme gode træthed, der giver en god søvn om natten.
Vores døgnrytme får altså information fra nogle mikroskopiske lysfølsomme celler i vores øjne, der ikke er en del af synet. Men det er også vores døgnrytme, der står for at styre (stort set) alle fysiologiske processer i vores krop. Derfor er en stabil døgnrytme alfa og omega for menneskers liv og sundhed, men en god døgnrytmeforankring sker kun, når vi får det rette lys på det rette tidspunkt.
Det er et faktum, at mennesker, helt evolutionært set, har brug for kraftigt lys om dagen og mørke om natten for at fungere og leve. Der er bare et lille problem.
I dag opholder vi os indendørs over 90% af tiden, hvilket skaber en udfordring for vores døgnrytme. Problemet opstår, fordi vi primært opholder os i bygninger med statisk elektrisk belysning, der har samme farve og intensitet døgnet rundt. Sagt på en anden måde, så er det meste lys, vi færder os i, designet ud fra visuelle parametre fremfor biologiske parametre. Det betyder altså, at lys indendørs er designet efter hvor meget lys vi skal bruge for at kunne se, men det forholder sig ikke til, hvor meget lys vi har brug for, for at holde os sunde og raske. Vores visuelle lysbehov og vores biologiske lysbehov er dog meget forskellige.
Mennesker har ikke nødvendigvis et visuelt behov for kraftigt lys i dagtimerne for at kunne se og navigere i bygninger – særligt ikke, hvis der er mange vinduer, der giver godt med lysindfald. Biologisk set har vi dog ofte brug for meget mere og meget kraftigere lys end det, der typisk er installeret. Om natten gør det modsatte sig gældende. Her har vi brug for godt med lys for at kunne se de rum, vi færdes i, men biologisk set har vi behov for meget lidt og allerhelst intet lys. Når vi opholder os indenfor, betyder det, at vores krop ofte mangler tilstrækkeligt lys om dagen, og bliver udsat for overdrevet lys om aftenen og natten. Det problem forværres endda af, at de fleste mennesker har en tendens til at slukke for lyset i dagtimerne og tænde godt op for det i aften- og nattetimerne, hvilket står i skarp kontrast til naturen udenfor, der har den stik modsatte rytme – den rytme, vi bør følge.
Samlet set ender vi mennesker oftest i den ulykkelige situation, at det indendørs lys, som vi har tændt om dagen, ikke er nok til at fortælle vores krop, at det er dag. Vi er heller ikke udendørs længe nok til, at vores krop kan få signalet fra solens stråler. Om aftenen er der til gengæld så meget lys i de rum, vi færdes i, at vores krop bliver usikker på, om det overhovedet er nat. Det forsinker og forringer søvnen, og gør kroppen dårligere til at koordinere alle de livsnødvendige processer. Alt sammen fordi vi i dag opholder os så meget indendørs, at vores krop ikke længere får den livsvigtige rytme fra dagslyset, og fordi statisk indendørsbelysning gør situationen endnu værre.
Melanopisk EDI gør det muligt for os at blive bevidste om den ubevidste påvirkning, lys har på vores døgnrytme. Selvom vi ikke er opmærksomme på den konstante døgnrytmeregulering, der foregår i vores hjerne og krop, så mærker vi alligevel konsekvenserne, når rytmen forstyrres. En forstyrret døgnrytme kan lede til både fysiske og psykiske sygdomme som søvnproblemer, depression, stress, hjerte-kar-sygdomme og kræft. Derfor er det afgørende at integrere viden om vores biologi og døgnrytme, når vi installerer belysning i det byggede miljø. Ved at anvende melanopisk EDI i implementeringen af belysning, skaber man belysningsmiljøer, der ikke blot understøtter vores visuelle lysbehov, men også vores biologiske behov, hvilket er fundamentalt for vores helbred og trivsel.