Menu

Studenterjob eller praktikant – Digital Prototype Designer

Chromaviso er en vækstvirksomhed som er højt specialiseret i sundhedsfremmende lysløsninger til hospitaler, psykiatri og plejehjem. Vi skaber fremtidens lysløsninger, som bidrager til en bedre behandling for patienter/ borgere og et forbedret arbejdsmiljø for personalet. Vi er drevet af viden og har et højt ambitionsniveau for at hæve standarden for lys i branchen. Effekten af vores løsninger er dokumenteret i forskning, og vi er anerkendt blandt vores kunder for at sikre højeste driftssikkerhed og brugertilfredshed.

Vores system er et state-of-the-art, IOT lysstyringssystem til styring af flerfarvede dynamiske belysningsarmaturer vha. touchinterfaces, tablets, webapplikationer, sensorinput og automatiserede protokoller.
Systemet anvender en rækker controllere og forskellige kommunikationsteknologier som du som Digital Prototype Designer også vil få indblik i.

Vi vokser i øjeblikket og har godt gang i biksen. Derfor er vi i gang med at udvikle næste generation af interfaces til slutbrugerne og teknisk personale.

Vi søger derfor en studentermedhjælper der er interesseret i at designe næste generation af brugerinterfaces til komplekse og omfattende IOT systemer.
Vores R&D afdeling arbejder på UI’s og digitale prototyper og har brug for en designer med et skarpt blik for interaktionsdesign og brugervenlighed og som på samme tid er i stand til at visualisere store systemer.
Vi arbejder i Adobe Photoshop og Axure RP og laver løbende Usability Tests med slutbrugere som afgør, hvilken retning vores designs tager.

Hvad indeholder jobbet?
Som Digital Prototype Designer vil du få lov til at udvikle næste generation af digitale værktøjer til styring af intelligent belysning. Din arbejdsdag vil bestå af mange ”åbne” designopgaver hvor du får lov til at komme med dine egne oplæg til nye interfaces og interaktionsdesigns. Du vil arbejde side om side med vores System Designer som vil give dig indblik i vores designmetode og typiske brugssituationer, men du skal selvstændigt kunne udvikle dine egne designs.

Jobbet vil introducere dig for de mest moderne metoder indenfor User Experience Design, Interaktionsdesign og app udvikling og udruste dig med kompetencer indenfor højt eftertragtede områder.

Eksempler på konkrete opgaver er:

  • Design af User Interfaces i Adobe pakken.
  • Programmering og udvikling af interaktive prototyper i Axure RP.
  • Udførsel af Usability Tests og andre metoder indenfor Human-Centered Design.
  • Planlægning og udførsel af diverse User Experience Research opgaver.
  • Visualisering af brugerrejser, systemarkitekturer og større IOT installationer.

Hvad forventer vi af dig?

Du skal være en designer/udvikler med stor interesse i interaktionsdesign i 2D interfaces. Med en grundlæggende forståelse for programmering (lidt html + lidt scripting er nok at kunne).
Og med en smule erfaring i Photoshop eller andre Adobe programmer. Vigtigst er at du er interesseret i interaktionsdesign, UX eller app design og har lyst til at give dit præg på prototype design.
Stillingen som studenterjob er 4-15 timer om ugen.
Lønnen for studenterjobbet er efter aftale og er inkl. frokostordning.

Praktikpladsen er en fuldtidsstilling af 6 måneders varighed.
Praktikpladsen er inkl. frokostordning og med løn efter aftale.

 

Stillingerne er med start hurtigst muligt.

Send motiveret ansøgning til [email protected]
Inkluder ca. en halv side om hvorfor du er den rette til dette job samt dit CV. Inkluder gerne visuelle eksempler / screenshots / billeder, hvis du har lavet UI designs eller apps i enten fag på uddannelse eller i tidligere jobs.

Vi læser ansøgningerne løbende og kalder ind til samtale løbende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte System Designer Lasse Kruse Larsen på 40804270