Menu

Regnskabsansvarlig til innovativ teknologivirksomhed i vækst

Er du motiveret af at være den, der samler de økonomiske tråde og skaber struktur og orden i en alsidig og udviklende virksomhed, så er du måske vores nye kollega.

Hvem er vi?
Chromaviso er førende inden for sundhedsfremmende lys til hospitaler, psykiatri og plejehjem, og vi står bag mere end 2000 projekter i Skandinavien. Vi leverer løsninger som skaber sundhed hos både patienter og personale og vi glæder os dagligt over at være en arbejdsplads med mening. Vores løsninger er dokumenteret i forskning, og vi er anerkendt blandt vores kunder for at sikre højeste driftssikkerhed og brugertilfredshed.

Vi oplever stigende efterspørgsel i både Danmark og udlandet og Chromaviso vokser derfor både i størrelse og kompleksitet. Vi ønsker med denne nyoprettede stilling at styrke vores interne økonomistyring, som i dag ligger eksternt. Det er en stilling med masser af ansvar og muligheder for udvikling i en uformel og dynamisk organisation med ca. 25 passionerede kolleger. Skal du være en del af teamet?

Dine nøgleopgaver bliver:

  • Det daglige bogholderi
  • Udbetaling af løn og pensioner samt ferieregnskab
  • Lager- og projektstyring i samarbejde med relevante kollegaer
  • Superbruger på nyt økonomisystem
  • Kreditor og debitoropfølgning samt løbende likviditetsstyring
  • Månedlige afstemninger til brug for rapportering
  • Sædvanlige administrative opgaver i samarbejde med ledelsen
  • Klargøring af årsafslutning til revisor

Som det fremgår af ovenstående er jobbet en allround stilling, der indeholder ”den fulde bogholderipakke”. Vi forventer derfor, at du brænder for denne alsidighed og samtidig også at du har erfaring som udførende og ansvarlig fra en lignende virksomhed.

Du indgår i et tæt samarbejde med virksomhedens direktør, eksterne CFO, indkøber og projektchef og bidrager til, at vi i fællesskab løbende får udviklet de nødvendige arbejdsgange og systemer, som sikrer en effektiv drift og økonomistyring. En af opgaverne vil være at deltage i implementeringen af et nyt økonomi/sags- og lagersystem i løbet af foråret.

Chromaviso har et svensk datterselskab, hvor bogføringen håndteres lokalt. Du skal bistå med at sikre, at der er styr på de interne transaktioner og mellemregninger samt fælles koordinering ved månedsafslutninger og årsregnskab.

Du har minimum 5 års erfaring fra en lignende stilling. Jobbet er fuldtid – 37 timer – og lønnen er efter kvalifikationer. Er du nysgerrig på jobbet, så send en ansøgning til akr@chromaviso.com – ansøgninger bliver vurderet løbende med deadline d. 12 december 2021. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte CEO Anders Kryger på 40 80 42 75.