Menu

Projektchef

Projektchef til innovativ belysningsvirksomhed i vækst
Drives du af at skabe overblik og levere i en kompleks projektportefølje? Kan du kommunikere klart, sikre det optimale projektteam og den gode opfølgning, så vi sammen skaber gode resultater? Så kan denne nyoprettet stilling være din mulighed for at kombinere dit tekniske know-how med din sans for at sikre fremdrift og projektledelse. Du får en nøglerolle med stor indflydelse.

Ekspertposition inden for innovative løsninger til sundhedssektoren
Chromaviso er førende inden for sundhedsfremmende lys til hospitaler, psykiatri og plejehjem, og vi står bag mere end 2000 projekter i Skandinavien. Vi leverer turnkey-løsninger som skaber sundhed hos både patienter og personale. Vores løsninger er dokumenteret i forskning, og vi er anerkendt blandt vores kunder for at sikre højeste driftssikkerhed og brugertilfredshed.

Markedet er i vækst, og vores projektportefølje vokser i både størrelse og kompleksitet. Chromaviso ønsker derfor med denne stilling at styrke ledelsen af vores projekter og samarbejdet i hele organisationen. Det er en udfordrende stilling med masser af ansvar og muligheder for udvikling i en uformel og dynamisk organisation med ca. 20 passionerede kolleger, hvor vi lægger vægt på at bringe vores forskellige kompetencer i spil.

Dine nøgleopgaver bliver:

  • Det overordnede ansvar for styringen af Chromavisos projektportefølje – du skal sikre, at vores kunder får ønskede løsning til rette tid og kvalitet – uanset om det er et lille projekt til to stuer eller et helt hospital
  • Ansvarlig for koordinering af Chromavisos serviceopgaver, så de afvikles hurtigt og effektivt – et kerneområde i forhånd til Chromavisos høje brugertilfredshed
  • Sammensætte det rette team til ethvert projekt og sikre den gode kommunikation og fremdrift i projektforløbet
  • At sikre og udvikle de effektive interne processer og arbejdsgange
  • At sikre tæt samarbejde internt i Chromaviso med salgsafdeling, produktudvikling, økonomi og ledelsen, samt til vores kunder, leverandører og samarbejdspartnere
  • Tage ansvar for digitalisering og effektivisering af vores projektstyring

Som projektchef har du fokus på at drive effektive projekter i Chromaviso. Du skal sikre de gode processer og et optimalt arbejdsflow i organisationen – lige fra det indledende opstartsmøde til den rettidige fakturering. Du skal agere proaktivt, og have erfaringen og modet til at gå foran med klar kommunikation og nødvendige beslutninger, når projekterne skal prioriteres og koordineres. Du har det forkromede overblik, men samtidig også evnen til at gå ned i de afgørende, tekniske/ administrative detaljer, som er kritiske for projektets succes. Når det er nødvendigt, træder du også til og løser konkrete opgaver. Ligeledes forventes det, at du har god forretningsforståelse, kan sikre klare leverings- og faktureringsplaner og løbende rapportere til Chromavisos ledelse. Du har stærke it-kompetencer og har ejerskab over implementering af vores nye digitale projektstyringssystem.

Du bliver motiveret af at navigere i en rolle med mange stakeholdere – både internt og eksternt. Du får en meget udadvendt funktion og du skal sikre det gode samarbejde med både salg, produktudvikling, økonomi, administration og Chromavisos ledelse. Vi forventer, at du har personlig gennemslagskraft og ledelsespotentiale. Du refererer til CTO, Torben Skov Hansen.

Du får med jobbet en unik mulighed for at forme den fremtidige projektledelse og de interne arbejdsgange i Chromaviso. Vi er på en vækstrejse og du skal sikre de skalerbare processer, der kan føre Chromaviso sikkert ud på nye markeder.

Du har minimum fem års erfaring, men din uddannelsesmæssige baggrund kan komme flere steder fra – f.eks. kan du være ingeniør eller cand.merc. Det vigtigste er, at du har erfaring med at styre flere projekter, effektivisering og har en forståelse for tekniske løsningers kompleksitet. Jobbet er en fuldtidsstilling, og løn er efter kvalifikationer. Er du nysgerrig på jobbet, så send en ansøgning til ase@chromaviso.com – deadline er 14. december 2020 kl. 8.00. Første runde samtaler foregår 15. december. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte CEO Anders Kryger på 4080 4275.