Et treårigt projekt støttet af Markedsmodningsfonden er netop afsluttet. Resultatet er et banebrydende lyskoncept udviklet i tæt samarbejde mellem Chromaviso, sygeplejesker, læger og forskere har til formål at understøtte kroppens døgnrytme, søvn, energi og trivsel – til gavn for både patienter og personale.
En naturlig døgnrytme er afgørende for menneskers sundhed, søvn, immunforsvar, trivsel og energi. Men hos syge mennesker på hospitalet, eller personale med nattevagter kan en naturlig, stærk døgnrytme være en stor udfordring.
Lys spiller en central rolle i forhold til påvirkning af døgnrytmen og som tidsangiver for kroppen. Derfor gik Chromaviso, som er specialiseret i sundhedsfremmende lysløsninger til sundhedssektoren, Aarhus Universitetshospital (Neurokirurgisk afdeling) og Rigshospitalet Glostrup (Apopleksienheden, Neurologisk Klinik) i 2013 sammen om at udvikle et forskningsbaseret og kosteffektivt døgnrytmelys. Et projekt til 9,6 mio. kr. – med støtte fra Markedsmodningsfonden. I dag er projektet afsluttet og resultatet indeholder både brugerdrevet innovation, produktudvikling og videnskabelig forskning og dokumentation.
Klinisk valideret lysprotokol
Døgnrytmelyset er et automatisk styret lys som forandrer sig i en glidende overgang i løbet af døgnet, ligesom det naturlige lys udenfor.
Rytmen i lyset er vigtig og derfor var første skridt i projektet at specialdesigne en klinisk valideret lysprotokol til de to afdelinger – i samarbejde med søvnforskere og læger. Lysprotokollen fastlægger, hvordan lyset udvikler sig i løbet af døgnet, herunder det præcise samspil mellem lysintensitet og spektrum om dagen og designet af et blåtfrit lys om natten, som ikke forstyrrer kroppens døgnrytme, men som personalet kan læse, skrive og tilse patienten i.
— Vi har i samarbejde med Chromaviso udviklet en lysprotokol tilpasset vores patienter. Lysprotokollen er fundamentet i døgnrytmelyset og væsentlig i forhold til, om vi kan opnå den ønskede fysiologiske effekt der formentlig giver god opvågning, vågenhed, energi om dagen og god nattesøvn, fortæller Anders West, Ph.d studerende og læge.
Brugerorienteret betjening
Til de situationer, hvor det naturlige døgnrytmelys ikke er mest hensigtsmæssigt, har Chromaviso, i samarbejde med personalet på de to afdelinger, udviklet en række aktivitetsbaserede lysindstillinger. For eksempel akutlys, lys til patientnært arbejde og lys til terapeutiske, sansestimulerende formål eller andre aktiviteter, der kræver et specifikt lys. Lyset betjenes via et nyt betjeningsunivers bestående af touchskærme og trykknapper med letgenkendelige ikoner og farver.
— Betjeningen af lyset er afgørende for, hvordan og hvor ofte lyset bliver brugt i virkeligheden, og om det dermed skaber den ønskede effekt, hvad enten det er fysiologisk effekt, en adfærdsændring eller et godt arbejdslys. Ved at arbejde tæt sammen med brugerne, er det lykkedes at skabe et betjeningsunivers som er brugercentreret og intuitivt, og det har betydet, at brugerne har taget lyskonceptet til sig, forklarer Anders Kryger, administrerende direktør i Chromaviso. Lyset kan styres både centralt og decentralt – afhængigt af ønsket om nærhed og patient empowerment.
Forskning i effekten
Lyskonceptets potentiale har fra start skabt stor videnskabelig interesse på de to hospitaler, som har til opgave at undersøge effekten af døgnrytmelyset på henholdsvis patienter og personale.
Projektet er det største af sin art og har fået international bevågenhed, hvilket bl.a. har resulteret i interesse fra Harvard University og et efterfølgende samarbejde med det amerikanske universitet. Resultaterne offentliggøres i videnskabelige tidsskrifter i løbet af 2016.
På Aarhus Universitetshospital har man suppleret med et stimuli-koncept, bestående af lyd, lys og billeder i intensivplejen af patienter med akut opstået hjernetraume. Her ventes resultaterne publiceret i 2017.
— De foreløbige observationer i forhold til effekten af Chromavisos døgnrytmelys er, at patienterne er mere rolige om natten, mindre agiterede og at de forskellige lysindstillinger, som lyskonceptet indeholder uden hvidt lys, betyder, at patienten forstyrres minimalt og ikke vækkes, samtidig med at personalet kan udføre deres plejeopgaver omkring patienten døgnet rundt, forklarer Leanne Langhorn klinisk sygeplejespecialist og Ph.d..
Personalet har glæde af døgnrytmelyset
Udover patientmålingerne har personalet på de to afdelinger skrevet dagbog, udfyldt spørgeskemaer og båret Actiwatch – for at undersøge effekten af døgnrytmelyset på personalet.
— Personale, som har været eksponeret for Chromavisos døgnrytmelys sover bedre og er bedre udhvilet. Flere udsagn fra personalet tyder derudover på, at de oplever en bedre trivsel og at de nu har det rette lys til opgaverne, fortæller Leanne Langhorn.
Et marked i vækst
Den viden og de resultater som der er opbygget i projektet, herunder udviklingen af et sundhedsfremmende lysdesign, har betydet, at flere andre hospitaler i Skandinavien har valgt at installere døgnrytmelys. Bl.a. har det nye Aabenraa Psykiatri valgt Chromavisos lysløsning på 10.000 kvm. Rigshospitalet og Holbæk Sygehus har lysløsningen på deres intensivafdeling, ligesom at flere svenske hospitaler har valgt det, herunder det helt nye Centralsjukhuset i Karlstad.
— Det skal være fremtidens operationshus – med patienten i centrum. Samtidig har vi fokus på et godt arbejdsmiljø og fleksibilitet. Her spiller belysning en vigtig rolle. Chromaviso leverer meget kompetent rådgivning og har bevist, at de også følger op med brugerimplementering, forklarer Tobias Kjellberg Hälso og Sjukvårdschef, som er ansvarlig for sygehusene i den svenske region Värmland.
Netop rådgivning og implementering peger Chromaviso på, som nøglen til en succesfuld døgnrytmeløsning:
— Vi følger vores projekter hele vejen fra indledende rådgivning af bygherre om den gode løsning og lysdesign til præcise projekteringer. Når lyset er installeret har vi fokus på forankring, herunder specialtilpasninger og uddannelse i tæt samspil med brugerne og det tekniske personale. At vi tager aktiv del i hele denne proces skaber en høj brugertilfredshed, forklarer Anders Kryger.
Den store efterspørgsel og de mange nye installationer har samtidig betydet, at lyskonceptet er blevet udvidet fra enkelte stuer og afdelinger, til hele hospitaler. Dette skifte har medført et øget fokus på teknologiudvikling hos Chromaviso, herunder et skifte fra lysstofrør til LED, samt på at sikre en driftssikker styring og integration til bygningens automatik.
Offentligt-privat samarbejde
Det offentlige-private samarbejde mellem de to hospitaler og Chromaviso, har vist vejen for fremtidige projekter.
— Vi er blevet meget bevidste om, hvor vigtigt lyset er. Vi har opnået en substantiel viden om lys og lysets betydning på patienter og deres døgnrytme og søvn. Det er det første forskningsprojekt om belysning på kritisk syge patienter, og det har været et meget tværfagligt projekt. Samarbejdet på tværs skaber en know how til gavn for både patienter og personale, forklarer Leanne Langhorn.
For Chromaviso har nærheden til klinisk personale, patienter og forskere været katalysator for et øget fokus på kompetencer og viden.
— Vi har de sidste 10 år specialiseret os inden for sundhedssektoren. Det har givet os en dyb indsigt i den kliniske hverdag og viden om lysets påvirkning på mennesker. Kombinereret med de nyeste teknologier og et fokus på høj driftssikkerhed, betyder, at vi i dag tilbyder et koncept som er skræddersyet til den enkelte afdeling, som er virkefuldt og gør en forskel hver dag, forklarer Anders Kryger.
Om projektet
Formål
At udvikle et forskningsbaseret og kosteffektivt døgnrytmelys. Projektet blev afsluttet i 2016 og resultatet
indeholder både brugerdrevet innovation, produktudvikling og videnskabelig forskning og dokumentation.
Tværfagligt offentligt- privat samarbejde
- Rigshospitalet Glostrup, Apopleksienheden, Neurologisk Klinik.
- Ekspertgruppe fra Rigshospitalet bestående af overlæge, klinisk forskningslektor dr. med. Helle K. Iversen (Neurologisk
klinik), Professor dr. med. Poul Jennum (neurofysiologisk klinik), Senior Forsker ph.d. Birgit Sanders (Øjenklinikken)
samt overlæge ph.d. Henriette Sennels (Klinisk kemisk afd.) samt arkitekt Maj Seligmann og centerdirektør i Servicecentret, Rigshospitalet Morten Christiansson - Aarhus Universitetshospital, Neurokirurgisk afdeling
- Projektgruppe på Aarhus Universitetshospital bestående af klinisk sygeplejespecialist, Ph.d. Leanne Langhorn, koordinatorer for patientforløb Lone Moeslund og Helene Bugge, sygeplejerske Jane Johnsen, udviklings- og implementeringsansvarlig sygeplejerske Ann- Sophi Jappe samt oversygeplejersker Anne Hougaard og Jens Budtz
- I forbindelse med projektet er der etableret samarbejde med forskningsansvarlig sygeplejerske Ph.d. Lena Aadal, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, klinisk professor Ingrid Egerod og forskningsleder Ph.d. Ingrid Poulsen fra Rigshospitalet
- Chromaviso, specialiseret i sundhedsfremmende belysning til sundhedssektoren
- Et projekt til 9,6 mio. kr. – med støtte fra Markedsmodningsfonden