Skip to content
Den nye hospitalsudbygning på Færøerne i solskinsvejr set fra stranden
Ane Eskildsenapril 11, 20223 mins læsetid

Ny hospitalsudbygning på Færøerne får døgnrytmelys

Danske Chromaviso står bag projektet, som bliver et flagskib for udviklingen af døgnrytmeløsninger.

Den nye hospitalsbygning er på 14.000 kvm fordelt på 6 etager. Bygherre har valgt døgnrytmelys stort set overalt og hospitalet er klar til indflytning i starten af 2023. Døgnrytmelyset skal understøtte patienternes behandling og personalets arbejdsmiljø. Løsningen er i disse dage ved at blive færdiggjort af færøske ELFO, som er ansvarlige for alt el i det nye hospitalsbyggeri.

— Det er et rigtig spændende projekt, som er nytænkende. Det er første gang vi installerer døgnrytmelys, men det har været utrolig nemt, og der har ikke været mange udfordringer undervejs, fortæller Arne Debess, teknisk direktør og medejer af ELFO.

Døgnrytmelyset er installeret på både sengestuer, gange, fællesarealer, kontorer og overvågningspladser. Og netop den sammenhængende løsning er værd at bemærke ifølge Chromavisos projektingeniør, Kasper Borring Dall.

— Det særlige ved denne løsning er, at den er så gennemgående på alle arealer. Det er en avanceret løsning som skaber en masse sundhed, og samtidig er det teknisk set en meget kompakt og enkel løsning, forklarer han.

Åben dør på lang hospitalsgang i Torshavn, hvor Chromavisos lysløsninger hænger i loftet

Åbent system

Styringen i døgnrytmeløsningen er DMX.

— Vi er vant til at arbejde med DALI/KNX, men i dette projekt er det DMX. Det giver nye muligheder, og det er et meget enkelt styringsprincip. Chromaviso har leveret hele output delen, dvs. DMX-styring og armaturer, og vi har leveret hele input delen, som fx betjeningen – og det samarbejde har kørt godt, fortæller Arne Debess.

Betjeningen består af KNX tryk som ELFO har leveret og installeret. Trykkene er graveret med Chromavisos ikoner og tekst tilpasset de forskellige specialer, som gør det nemt for brugerne at betjene.

DMX systemet er det bedst egnede system til dynamiske lysinstallationer i et multifarvet univers, fordi det er udviklet til at kunne lave glidende, naturlige overgange i lyset, og der er fuldt kontrol med lysstyrken helt ned til lige over nul. Samtidig er DMX optimalt til store, globalt synkroniserede belysningsanlæg.

— Systemet er helt simpelt. Det er KNX- eller Ethernet-input til én controller, som outputter DMX til lamperne. Vi har taget kompleksiteten ud af systemet, og det er en kæmpe fordel for hospitalet – for der er meget lidt som kan gå galt, siger Kasper Borring Dall.

Det betyder blandt andet, at ændringer og vedligehold er nemme at gennemføre i systemet. Hver etage har sin egen DMX styring, hvorimod et lignende DALI system ville have krævet mange små, individuelle netværk. Samtidig er der lavet en smidig integration mellem DMX systemet og hospitalets CTS.

Mand anvender Chromavisos betjeningspanel

 

Tilpasning til hver afdeling

Den nye hospitalsbygning kommer til at huse en række forskellige specialer såsom medicinske afdelinger, post operation, rehabilitering, fødeafdelinger, neonatal og psykiatri. Døgnrytmelyset er skræddersyet til hver enkelt afdeling, og vil efter ibrugtagning gennemgå en yderligere tilpasning.

— Når patienterne og personalet flytter ind og får deres første erfaringer med lyset, så går vi i dialog med hver afdeling om, hvordan vi kan tilpasse lyset til netop deres behov og arbejdsflow, fortæller Kasper Borring Dall og uddyber, at han forventer naturlige tilpasninger i forhold til døgnrytmelysets timing, tilføjelser af lyszoner i flere rum og tilpasning af lysniveauerne.

Døgnrytmelyset er baseret på et åbent system, med en fjernadgang og online service. Det betyder, at personalet også i fremtiden hurtigt og nemt kan justere løsningen i samarbejde med Chromavisos specialister. Samtidig kan Chromaviso servicere systemet via fjernadgangen og dermed sikre høj driftssikkerhed.

Det nye hospitalsprojekt i Torshavn set udefra om natten

 

Forventningerne er høje

Hos ELFO glæder de sig til at systemet skal tages i brug.

— Vi ser meget frem til at brugerne flytter ind. For lyset er klart, og det virker. Det har været en god proces, som har kørt uden problemer. De små udfordringer vi har mødt undervejs, har vi løst hurtigt i samarbejde med Chromaviso. Vi forventer, at lyset bliver meget driftssikkert også i fremtiden – og jo mere driftsikkert systemet er, des bedre, siger Arne Debess og tilføjer: 

 — Det kliniske personale ser også frem til de nye lys. De virker nysgerrige og positive – så det er rigtig godt. 

Om løsningen

  • 14.000 kvm med i alt 1423 armaturer, 6 touchskærme til betjening og 209 betjeningspaneler
  • Betjeningen er både central via touchskærmen og paneler i hvert rum
  • DMX system Remote access således at Chromaviso kan overvåge, servicere og tilpasse systemet fra hovedkontoret i Aarhus
  • Integration til hospitalets CTS
  • Baseret på standardiserede komponenter som er nemme at servicere og få reservedele til
  • Lamperne er udviklet af Chromaviso til sundhedssektoren. Der er på projektet flere typer af lamper: HALO – både 3 og 6 kanaler, Chroma Line til vågelys om natten, Chroma Mirror til badeværelser samt Chromaviso Spot til kontorer og sengestuer
  • Alle lamper er synkroniseret til døgnrytmelysets dynamik fra 1800 K til 6500 K

RELATEREDE ARTIKLER