Skip to content
Mor sidder med spædbarn i ravfarvet døgnrytmelys på neonatal afdeling på Akademiska Sjukhuset i Uppsala
Ane Eskildsenjuni 7, 20212 mins læsetid

Neonatal afdeling mærker stor effekt af Chroma Zenit døgnrytmelys

Et helbredende miljø for den underudviklede hjerne er førsteprioritet på intensivafdelingen for nyfødte ved Akademiska Sjukhuset Uppsala. Derfor har de valgt at implementere evidensbaseret døgnrytmebelysning for at skabe optimal pleje og miljø for børn, forældre og personale.

På intensivafdelingen for nyfødte behandles børn, der er født for tidligt og andre syge nyfødte. Hos for tidligt fødte babyer er kroppen og hjernen umoden og under udvikling, mens barnet plejes på afdelingen. Indlæggelsesperioderne kan variere fra et par timer til stabilisering af barnet efter fødslen til uger, måneder og i ekstreme tilfælde op til et år.

— Det er en meget følsom fase i udviklingen af det lille barn. Det er derfor meget vigtigt med lægebehandling både med teknologi, behandlinger og medicin – men også sygeplejen og miljøet som baby er indlagt i og den stemning, vi skaber sammen med forældrene er vigtig, siger Jenny Lötberg, anæstesi og intensivsygeplejerske på intensivafdelingen.

Døgnrytmelys

Statisk belysning forstyrrer den nyfødtes døgnrytme og helingsprocessen. Derfor har afdelingen valgt at implementere evidensbaseret døgnrytmelys med dokumenterede sundhedseffekter som en aktiv del af sygeplejen. Døgnrytmelyset skifter i takt med døgnet og sikrer en god døgnrytme for børn, forældre og personale.

— Alle detaljer med lys, lyd og hele det omgivende miljø med nærhed til forældrene er af stor betydning. En nyfødt og især en for tidlig baby behøver et lidt mørkere miljø. De kan se forskellen mellem lys og mørke, og vi kan se, at de ikke er glade for stærkt lys, men gerne vil have et hyggeligt miljø. Samtidig er det vigtigt, at både personale og forældre får dagslys. Derfor fungerer døgnrytmelyset rigtig godt, forklarer Jenny Lötberg.

Evidensbaseret lysprotokol

Lysvirksomheden Chromaviso har udviklet en lysprotokol til afdelingen tilpasset neonatal og nyfødte. Lysprotokollen er baseret på forskning på området, erfaringer fra andre afdelinger og Chromavisos mangeårige viden om lysets indvirkning på mennesker. Men lysprotokollen er også udarbejdet i tæt samarbejde med det kliniske personale i afdelingen.

— Vi var imponerede over, hvordan videnskabeligt gennemprøvede metoder er blevet brugt og hvordan man har involveret forskning i udviklingen af denne lysmodel. Det føltes godt for os, siger Jenny Lötberg.

Lysindstillinger

Belysningsløsningen indeholder forskellige situationstilpassede lysindstillinger, der kan bruges af både personale og forældre.

Ifølge Jenny Lötberg foretrækker forældrene det rolige rosafarvede lys eller det stemningsfulde ravgule lys. De oplever, det er behageligt, og at det giver lys nok til, at de kan se, hvad de laver uden at forstyrre barnet. Foruden den rosafarvede indstilling bruger Jenny og resten af personalet oftest indstillingen døgnrytmelys. 

Fremtidens neonatalpleje

Efter implementeringen af døgnrytmelyset ser Jenny Lötberg lyst på den fremtidige intensivbehandling af nyfødte.

— Jeg tror, at der i fremtiden vil være krav til lignende løsninger for at personale, patienter og forældre skal have det godt. Der skal være en døgnrytmelysløsning i henhold til bestemte standarder og dokumentation – ligesom vores nuværende løsning. Det vil skabe sundhed og velvære. Vi ved jo, at det forkerte lys om natten forårsager søvnforstyrrelser og et dårligere helbred både fysisk og mentalt. Det er min klare overbevisning, at du får det bedre i døgnrytmelys, slutter hun.

 

RELATEREDE ARTIKLER