På Ålholmhjemmet har døgnrytmelyset gjort nætterne lige så mørke og rolige indenfor, som de er det udenfor – og det har fået en uundværlig betydning for plejehjemmets nattevagter.
Som registreret ”Eden Alternative”-plejehjem er Ålholmhjemmet i Hillerød på mange måder et sted med mennesket i fokus. Derfor var døgnrytmelys også et oplagt valg, da demenshjemmet for nogle år siden skulle have en ny belysningsløsning – og effekten kunne mærkes omgående.
— Allerede et par dage efter vi havde taget det i brug, fortalte nattevagterne helt vildt begejstrede om døgnrytmelyset. De havde hurtigt kunne mærke effekten af det dæmpede natlys, og særligt forskellen det gjorde for vores demensramte beboere, fortæller Kirsten Gosvig, der er plejehjemsleder på Ålholmhjemmet.
Ålholmhjemmet er et mindre demensplejehjem, hvor døgnrytmelyset er installeret på alle fælles- og servicearealer. Ifølge Kirsten Gosvig gør det, at lyset bliver gavnligt for alle, men særligt én gruppe har fået ekstra meget gavn af det.
— Der er er ingen tvivl om, at dem der har størst glæde af døgnrytmelyset, er vores personale i nattevagt. Om natten er lyset nemlig dæmpet til det, vi kalder 'måneskinslys', og det oplever de særligt stor effekt af. Foruden at det giver mere ro på borgerne om natten, hvilket letter nattevagternes arbejde, så gavner natlyset dem også på et meget mere personligt plan, fortæller hun og tilføjer:
— Det er faktisk yderst sjældent, at du kan implementere noget, der gavner lige præcis nattevagterne. For selvom de også kommer på kurser, så får de jo ikke samme mulighed for at anvende de redskaber, de lærer, som dagvagterne gør. For nattevagterne arbejder jo om natten, og der skal borgerne helst sove. Derfor er det noget så specielt, at vi, gennem døgnrytmelyset, endelig kan gøre noget særligt for dem.
Om natten er det automatiserede døgnrytmelys på sit absolut laveste blus, ligesom det naturlige lys udenfor. Det skaber en ro hos Ålholmhjemmets aften- og nattevagter, der arbejder på tidspunkter, hvor de egentlig burde hvile og sove.
— Det giver nattevagterne en ro, når de møder ind klokken 23, for vores døgnrytmelys går ned mellem 21-22. Aftenvagterne mærker også en helt anden ro, når de tager hjem efter endt arbejdsdag, men nattevagterne er uden tvivl de store vindere af det her. Deres kropslige system har rigtig godt af det her ravfarvede lys, og de har mindre travlt, når de er på arbejde, fordi borgerne sover. Der er bare mere ro og tid til det hele, siger Kirsten Gosvig.
Selvom Ålholmhjemmet har fået andre specialtilpassede lysindstillinger, som de kan anvende i forskellige situationer, så er døgnrytmelyset det primære, ifølge Kirsten Gosvig.
— Det er vigtigt, at lyset hele tiden følger døgnet, for det er jo det koncept, vi har investeret i og skal have gavn af. Skulle der ske en akutsituation, hvis en borger falder på gangen, så skal personalet selvfølgelig have lov til at tænde for akutlyset. Men det sjove er, at de aldrig har brugt de andre lysindstillinger - heller ikke den akutte. De lader det stå på døgnrytmelyset, dels fordi der sjældent sker akutte situationer om natten, hvor borgerne sover, og dels fordi de er blevet så glade for at have fået et lys, der følger døgnet.
Særligt én episode har cementeret døgnrytmelysets uundværlige betydning for nattevagterne på Ålholmhjemmet.
— Vi havde en episode cirka 4 år efter døgnrytmelyset blev installeret, hvor et lyn slog ned i bygningen. På en eller anden måde medførte lynnedslaget, at nogle af lamperne gik ud, og de resterende ikke længere virkede, som de skulle. Så i stedet for at være denne her dæmpede ravgule farve, stod lyset på fuldt blus. Lynet havde også lavet så meget kuk i styresystemet, at personalet ikke kunne få lov til at slukke for det. Så det bragede derudaf hele natten. Da jeg så mødte ind dagen efter, havde jeg fået en række mails, hvori nattevagterne gjorde mig opmærksom på, at kraftigt lys jo ikke var hensigtsmæssigt for hverken deres arbejdsmiljø eller for deres sundhed. Der tænkte jeg for mig selv; ”okay, det virker". For vi havde jo kraftigt lys om natten, før vi fik døgnrytmelys. Det viste jo bare, at vores personale var blevet meget mere bevidste om lys og den effekt, det har på mennesker. Særligt efter de har mærket det på egen krop, fortæller Kirsten Gosvig.
Det er dog ikke kun personalet, der har nydt godt af døgnrytmelyset. Hvis en borger vågner om natten og åbner døren ud til gangen, så bliver vedkommende mødt af det dæmpede ravfarvede lys, og det har positiv indvirkning på tidsfornemmelsen.
— Nu kan borgerne faktisk selv registrere, at det er nat. Da vi havde det gamle lys, blev de ramt af en 'wow'-effekt, når de åbnede døren, og så stod de op. Deres krop vågnede af det kraftige lys, og så kom de ned i køkkenet, for at få morgenmad – også selvom klokken var 3 om natten. Det var virkelig svært at forklare dem, at det stadig var nat, for der var jo meget lys. Et eller andet sted er det jo logisk nok, for når man lider af demens, så lever man meget efter basal logik, og lys er jo lig med dag, forklarer Kirsten Gosvig og fortsætter:
— Generelt er det de borgere, som var meget urolige om natten eller havde det med at vandre rundt, som har haft gavn af det lys, som døgnrytmelyset giver om natten. I dag er det yderst sjældent, at vi har nogle beboere, der vandrer, og når vi har, så er de ofte stadig i en slags dvaletilstand, fordi de ikke bliver eksponeret for kraftigt lys, når de går ud. Så kan nattevagterne pænt følge dem i seng igen, hvor de hurtigt falder i søvn.
Med døgnrytmelyset er nætterne på Ålholmhjemmet blevet mørke og rolige, præcis som de er det fra naturens side, og det nyder både beboere og personale godt af. Det er noget ganske særligt med en teknologi, der omfavner alle på den måde, forklarer Kirsten Gosvig:
— Tænk lige engang, at man kan investere i noget, som ikke bare gavner beboerne, men også alle tre vagtlag. Det er specielt, slutter hun.