Viden om lys

Industriel designer Carlo Volf: Godt lys er en menneskeret

Skrevet af Ane Eskildsen | november 23, 2011

Ifølge arkitekt Carlo Volf bør lys være et naturligt omdrejningspunkt i ethvert byggeri – også på fremtidens hospitaler.

Men vel at mærke lys, der ikke er berøvet sine fornemste egenskaber af energifilm og coating. Derimod skal det naturlige dagslys udnyttes i forhold til verdenshjørnerne og spille optimalt sammen med det nødvendige kunstlys. Aktuelt skriver Carlo Volf på en Ph.d. afhandling med titlen ”Lys og trivsel i samspillet mellem dagslys og kunstlys”.

— Lys er fascinerende fordi det betyder noget for mennesker. Tesen om at øjet ikke alene er vores vindue ud til verden, men også et vindue ind til os selv giver mening, når man ved, hvor mange signaler, øjet sender videre ud til resten af kroppen. I den sammenhæng er lys noget af det, der påvirker os mest. Den nyeste forskning underbygger gang på gang dagslysets positive indvirkning på vores trivsel – og påpeger blandt andet at døgnrytmen stimuleres af det naturligt-spektrede dagslys. Vores immunforsvar i form af de såkaldte Thymus celler styrkes i sollys. Dagslyset er afgørende for både vores mentale og fysiske velbefindende – og så er det, jeg spørger: Hvordan kan lys, der er så tæt forbundet med vores trivsel, blive behandlet så ufølsomt i mange byggerier, hvor mennesker opholder sig 24 timer i døgnet, fx på vores hospitaler? Godt lys er en menneskeret, siger Carlo Volf.

Lys og helbred i hospitalsmiljøet

Forbindelsen mellem lys og helbred er interessant, mener Carlo Volf. Han forklarer, at arkitekter og læger historisk har foreskrevet lys og frisk luft som en helbredende faktor. Siden har ”det medicinske regime” taget patent på at medicinere os raske og beskytte os mod naturen. Hvor hospitaler og sanatorier tidligere var præget af store vinduespartier og højt til loftet, er nutidens hospitaler ofte kendetegnet ved en lavere loftshøjde samt større og ofte dybere bygningsmasser, som alt andet lige giver et ringere dagslys. Det gøres ikke bedre af, at kunstlyset ofte har både en ringe farve- og skyggegengivelse. Forskningsprojektet fra 2009 ”Computer- og dagslysstyret belysning på hospitaler”, der tager udgangspunkt i lysstudier på Rigshospitalet, konstaterer, at både patienter og især personalet efterlyser forbedrede lysforhold.

— Med relativt få midler kan der opnås store forbedringer, og i øvrigt også konkrete driftsbesparelser, ved at benytte bedre lyskilder og dynamisk/dagslysstyret lys. I min Ph.d. afhandling har jeg fortsat fokus på hospitaler – denne gang på sengestuer, fordi patienter og personale opholder sig i miljøet døgnet rundt, forklarer han.

Forringet dagslys gennem behandlede vinduer

— I dag ved vi rigtig meget om daglysets positive indvirkning på vores generelle trivsel, og derfor er det paradoksalt, hvor lidt rent dagslys, der faktisk kommer ind i vores bygninger, siger Carlo Volf og fortsætter:

— I dag består vinduer ofte af tre lag glas med enten argon eller krypton i mellem. Samtidig benyttes forskellige energifilm og coating, som forhindrer dele af lysspektret i at komme ind. Dagslysets normale spektralfordeling forandres og forringes desto mere glas, der er i en bygning. De nye energi- og isoleringskrav betyder, at varmen ikke kan komme ud igen.

Alt i alt resulterer det i en situation, hvor vi får det ”forkerte” dagslys med en forringet spektralfordeling ind. Gennem coating og toning af glasfladerne reduceres lysudbyttet med op til 85%.

— Det er mit håb, at jeg kan gøre min forskning gældende i praksis ved blandt andet at anbefale brugen af ”rent” glas – og påvirke både arkitekter, ingeniører og øvrige planlæggere af fremtidens byggeri, forklarer han.

 

Jeg håber, at min forskning bidrager til at lys for fremtiden både vil have en helbredende og en driftsøkonomisk værdi.

— Industriel designer Carlo Volf

 

Lys med helbredende og driftsøkonomisk værdi

— Min interesse for lys skyldes flere års arbejde med lys og form. Jeg opfatter lys som en slags fremkaldervæske for formen. Uden lys ingen form. Lyset er aldrig en passiv formidler, men en aktiv deltager. Det gælder både for arkitekturen og for menneskers trivsel. Min Ph.d. afhandling handler om begge dele – og består af en praktisk undersøgende del og en teoretisk del. Til sidst bindes de praktiske casestudier og teori sammen i en afsluttende og perspektiverende del, siger Carlo Volf og afrunder:

— I de sidste måneder af 2011 gennemfører jeg en række psykologisk evidens baserede forsøg omkring hospitalsbelysning og dets indflydelse på patienternes trivsel og helbredelse. Det sker i samarbejde med den canadiske miljøpsykolog, Jennifer Veitch, fra Institute for Research in Construction, National Research Council of Canada. Her vil jeg gå nærmere ind i, hvordan patienter og hospitalspersonale oplever sammenhængen mellem dagslys og kunstlys i forhold til orientering – og hvordan det kan balanceres.