Når vi fortæller om fordelene ved vores døgnrytmelys, taler vi ofte om "blåligt” eller ”blåtfrit” lys. Men hvad betyder det egentlig? Vi forklarer begrebet og dykker ned i de mange facetter af det hvide lys.
De fleste steder, hvor vi færdes, er det elektriske lys den samme farve og intensitet hele døgnet. Om det er i supermarkedet, venteværelset eller på arbejdet, så er det sjældent at lyset er andet end kraftigt og hvidt. Det står i skarp kontrast til sollyset udenfor, hvor det hvide lys ændrer sig i takt med dagen.
Men hvidt lys er faktisk ikke bare hvidt. Det er langt bredere, end man umiddelbart skulle tro. Hvidt lys indeholder alle regnbuens farver. Derfor kan hvidt også variere fra at være køligt og blåligt i farven til mere varmt og gulligt eller endda rødligt i udtrykket. Denne farvevariation afhænger af to centrale faktorer, nemlig farvetemperatur og bølgelængder. For at forstå det hvide lys bedre, er det derfor nødvendigt at kende til, hvad farvetemperatur og bølgelængder er.
Farvetemperatur og lysets bølgelængder er to forskellige aspekter af lys, men de er alligevel meget tæt forbundet og påvirker hinanden. Bølgelængden på lyset er nemlig afgørende for farvetemperaturen. Når vi ser på hvidt lys, beskriver farvetemperaturen vores visuelle opfattelse af lyset, altså om det ser varmt eller koldt ud. Farvetemperatur måles i enheden kelvin (K). Når vi måler en varm farvetemperatur til lavere kelvin (1000K-3000K) resulterer det i, at vi ser lyset som varmt, gulligt eller rødligt lys, mens højere kelvin (5000K eller højere) giver et klart, køligt og blåligt lys.
Jo højere farvetemperaturen bliver, jo mere bemærkes den blålige tone, lyset har. Indimellem det varme og det kølige lys er det neutrale hvide lys. Men en ting er, hvad vi ser, en anden ting er de fysiske egenskaber, der ligger til grund for, at vi opfatter lyset som varmt eller koldt – og det afhænger alt sammen af de bølgelængder, som lyset har.
Hvidt lys består af et bredt spektrum af farver, der har hver sin bølgelængde. Det vil altså sige, at hver eneste bølgelængde , som lyset udsender, repræsenterer en bestemt farve. I den ene ende af spektret er blåt lys, som har en kort bølgelængde , og i den anden ende er rødt lys, som har en lang bølgelængde. Indimellem de to yderpunkter findes et væld af andre farver , som du kender det fra regnbuen.
Når vi taler om hvidt lys og dets farver, er det vigtigt at skelne mellem elektrisk LED-lys og solens lys. For hvor elektrisk hvidt LED-lys indeholder alle de synlige farver af lys fra blå til rød, indeholder solens lys både alle synlige farver samt nogle ”farver” eller bølgelængder, vi mennesker ikke kan se. Solen udsender nemlig også ultraviolet og infrarød stråling, som ikke kan ses med det blotte øje. Vi kan dog se på vores hud, når vi udsættes for de ultraviolette bølger, da den bliver brun eller rød, ligesom vi kan mærke infrarød stråling, fordi det er den, der varmer os op, når vi sidder i solen.
Så kort sagt, indeholder hvidt lys med en højere farvetemperatur en større andel af de kortbølgede, blå og grønne farver, der samlet set gør lyset koldt hvidt – eller blåligt. Hvidt lys med en lavere farvetemperatur indeholder derimod de langbølgede varme, gullige og rødlige farver. Farvetemperatur og bølgelængder er altså to måder at beskrive den samme variation, men hvor farvetemperaturen er mere knyttet til vores subjektive opfattelse af farve, er bølgelængder en objektiv måling af lysets fysiske egenskaber. Når vi taler om blåligt lys er det altså kortbølget hvidt lys (5000K eller højere), der for det menneskelige øje ser køligt og blåligt ud . Taler vi derimod om blåtfrit lys, er det langbølget hvidt lys (1000K-3000K), der ser varmt, gulligt eller ravfarvet ud , ligesom en flamme. Det er altså det, vi i daglig tale ville omtale som henholdsvis kold hvid og varm hvid.