Nyheder om belysning | Chromaviso

Sundhedsfremmende døgnrytmelys på Demenslandsbyen Rørmosen

Skrevet af Tanja Tynes Lauridsen | august 25, 2026

 

Store forventninger til lysets effekt – for beboere og personale

 

Marcus Vallentin, projektleder for den nye demenslandsby Rørmosen i Kalundborg Kommune, har stået i spidsen for at få evidensbaseret døgnrytmelys ind i de nye rammer på Rørmosen.

 

To afdelinger giver ny viden

Fordi Rørmosen rummer både en ældre og en helt ny del af huset, er der opstået en oplagt mulighed for at sammenligne. I den gamle del er der almindelig belysning, mens den nye del har fået etableret sundhedsbelysning. De to sektioner ligger side om side, og det gør det muligt for projektet at følge, hvilken forskel lyset reelt gør – både for de borgere, der flytter ind i de nye boliger, og for det personale, der bevæger sig mellem afdelingerne i løbet af en vagt.

“Vi ser, at lyset kan gøre en væsentlig forskel for borgerne, men også for personalet i de nye rammer,” siger Marcus Vallentin.

 

Forventninger til borgerne

 

Forventningerne til borgerne er mange. Det nye lys skal gerne give mere energi i løbet af dagen og bedre søvn om natten, så borgerne vandrer mindre rundt, når de skulle sove. På sigt håber man også, at bedre søvn og mere ro kan bidrage til at reducere medicinforbruget uden at gå på kompromis med borgernes hverdag, samtidig med at det kan være med til at forebygge fald og relaterede komplikationer samt mindske udadreagerende adfærd.

Sammenlignet med den gamle del af huset er ambitionen tydelig: borgerne i den nye del skal gerne fremstå mere energiske og aktive, have større appetit i løbet af dagen og en mere stabil døgnrytme.

“Vi håber at se en ændring fra den gamle del til den nye del, i form af, at den nye del gerne skulle have nogle mere energiske og aktive borgere. Vi håber, at de sover bedre, så deres nattevandring minimeres, og at vi eventuelt kan undgå faldulykker, som giver følgekomplikationer,” siger Marcus Vallentin.

 

Forventninger til personalet

 

Også medarbejderne er tænkt ind i projektet. Håbet er, at det stabile lys på sigt kan være med til at sænke sygefraværet og gøre det lettere at rekruttere og fastholde medarbejdere. Samtidig er der en forventning om, at lyset påvirker personalets egen døgnrytme i en positiv retning – at de lettere kan falde i søvn efter en vagt, og at nattevagterne ikke skal vente flere timer, før kroppen falder til ro efter en nat på arbejde.

 

Et tæt samarbejde med Chromaviso

Samarbejdet med Chromaviso beskriver Marcus Vallentin som velfungerende fra start. Chromaviso er kommet med et oplæg, som Kalundborg Kommune har kunnet kommentere på og udfordre undervejs, og de er blevet mødt med lydhørhed over for de bemærkninger og den viden om borgerne, som kommunen har kunnet byde ind med.

“Det har fungeret super godt, og løsningen er vi rigtig godt tilfredse med. Vi glæder os til at tage hele anlægget i brug sammen med de nye faciliteter på demenslandsbyen Rørmosen,” siger Marcus Vallentin.

 

KONTAKT OS

Hvis du vil vide mere om, hvordan døgnrytmelys kan bidrage til sundhed og trivsel for beboere og personale, så tag kontakt.