Velkommen til Sales & Relations Manager, Søren Pind Lauritsen
Vi er glade for at byde Søren velkommen som Sales & Relations Manager hos Chromaviso. Han skal være med til at styrke salget og udbredelsen af vores klinisk dokumenterede døgnrytmelys på det danske marked og sikre, at endnu flere medarbejdere, patienter og beboere bliver eksponeret for det lys, der understøtter kroppens naturlige døgnrytme og giver de bedste betingelser for sundhed, trivsel og effektivitet.
Solid erfaring fra sundhed, byggeri, tech og omstilling
Søren kommer med en bred erfaring inden for sundhedssektoren, det kommunale plejebolig-område, hospitalsdrift og byggeri, digitalisering og strategisk forretningsudvikling. Han har blandt andet arbejdet som:
Derudover har Søren praktisk erfaring fra frontlinjen inden for hjemmepleje og sociale tilbud, hvilket har givet ham en stærk forståelse for medarbejdernes og borgernes perspektiv.
Skal være med til at drive markedet for sundhedsfremmende lys
Hos Chromaviso får Søren en central rolle i at udbygge vores markedsposition og skabe nye relationer, med fokus på at udbrede evidensbaseret døgnrytmelys til hospitaler, sundhedsfaciliteter, pleje, forskning og offentlige organisationer.
“Jeg glæder mig til at bidrage til udviklingen af døgnrytmelys og være med til at skabe værdi for både personale og patienter. Det er jo helt evident, at lyset påvirker kroppens funktion - det har det gjort i tusinder af år. Det skal vi have inkorporeret i de danske bygninger, først og fremmest i de af vores institutioner, der tager sig af de syge og sårbare.", fortæller Søren.