Et nyt pilotstudie har målt effekten af døgnrytmelys på sygeplejersker, der arbejder i skiftende vagter på Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet Glostrup – resultaterne viser bedre søvn og forbedret døgnrytme.
På de fleste hospitaler er både lys- og støjniveauet typisk konstant døgnet rundt, selv om natten, hvor kroppen har brug for mørke og hvile, er lyset tændt.
— Den samme belysning i alle døgnets 24 timer kan have negative konsekvenser for personalet, som arbejder i skiftende vagter. De oplever udfordringer med at fastholde en normal døgnrytme, vågenhed, kognitive evner, humør og deres opmærksomhed svækkes, forklarer Leanne Langhorn, klinisk sygeplejespecialist og Ph.d. ved Aarhus Universitetshospital.
Forskning viser, at forkert belysning om natten kan øge stressniveau, mindske trivsel og jobtilfredshed. For at se nærmere på dette indledte Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet Glostrup i 2013 et samarbejde med lysvirksomheden Chromaviso, om at udvikle et døgnrytmelys tilpasset det komplekse hospitalsmiljø. Herunder bl.a. udfordringen med at forene de forskellige hensyn om natten, hvor kroppens døgnrytme har behov for mørke, samtidig med et behov for lys til arbejdet.
Effekten af døgnrytmelyset på personalet er undersøgt i et pilotstudie med 26 sygeplejersker fordelt på en intensiv- og en rehabiliteringsafdeling med døgnrytmelys, samt en kontrolafdeling med almindeligt lys. Et kriterie for inklusion i studiet var, at sygeplejerskerne havde minimum én ugentlig nattevagt. Personalet førte dagbog og udfyldte spørgeskemaer vedrørende søvnmønster, arbejde og trivsel. Specielt var der i spørgeskemaet i studiet fokus på personaler med skiftende vagter.
—Sygeplejersker som har været eksponeret for døgnrytmelys, oplever generelt en bedre søvn, idet de falder lettere i søvn og sover mere roligt. De har generelt lettere ved at vågne om morgenen og føler sig bedre udhvilet efter tre dage i døgnrytmelyset sammenlignet med kontrolgruppen, fortæller Leanne Langhorn og uddyber:
— Vi har fået forskellige udsagn i studiet, og derfor er resultaterne ikke helt entydige. Men tendensen er, at sygeplejersker, som har været eksponeret for døgnrytmelys, generelt oplever en bedre søvn, idet de falder lettere i søvn og sover mere roligt. De har generelt lettere ved at vågne om morgenen og føler sig bedre udhvilet efter tre dage i døgnrytmelyset sammenlignet med kontrolgruppen.
Grundet studiets størrelse, har det ikke været muligt at opnå signifikans på resultaterne, der dog understøtter anden forskning, som viser sammenhæng mellem lys, søvn, energi og humør.
— Andre nye studier viser, at der normalt skal mindst fire døgn til at vende døgnrytmen efter nattevagter. Vores projekt indikerer, at døgnrytmelys muligvis kan reducere denne tid. Det kunne være interessant at undersøge nærmere, siger Leanne Langhorn. Studiet peger desuden på en række andre gevinster ved døgnrytmelyset, blandt andet en adfærdsregulerende effekt på grund af det afdæmpede lys om natten.
— Døgnrytmelyset har generelt en positiv indflydelse på arbejdsmiljøet og adfærden blandt personalet. I afdelingen med døgnrytmelys er man bevidste om at fastholde en naturlig og regelmæssig døgnrytme med lys og aktivitet om dagen og mørke, ro og hvile om natten. På intensiv har døgnrytmelyset givet den tydeligste positive respons, hvilket kan forklares med, at man her tidligere havde lyset tændt og aktivitet døgnet rundt. På rehabiliteringsafsnittet er lyset normalt slukket om natten, siger Leanne Langhorn.
Natlyset er uden de blå toner, og forstyrrer dermed ikke kroppens døgnrytme, samtidig med at personalet har lys til arbejdet.
— De fleste personaler er meget positive overfor natlyset. Men der har været enkelte, som føler sig trætte om aftenen, fordi de mangler stimulation fra det hvide lys. De har derfor tændt for en af de hvide lysindstillinger i et andet rum efter behov, forklarer Lone Mathiesen, udviklingssygeplejerske på Rigshospitalet Glostrup.
Den rette belysning udgør en vigtigt sikkerhedsfaktor i forbindelse med observation, medicinering og dokumentation. Her understøtter tilbagemeldingerne i vores projekt anden forskning, som viser, at lyset kan reducere fejl, forklarer Leanne Langhorn.
Døgnrytmelyset er baseret på en klinisk dokumenteret lysprotokol, som følger døgnets gang. Derudover har hver sengeplads aktivitetsbaserede lysindstillinger, som personalet kan anvende, når situationer kræver det. Fx et beroligende lys, eller et minimalt forstyrrende, afgrænset hvidt lys til en specifik arbejdsopgave om natten. Løsningen på Aarhus Universitetshospital er tilpasset det neurointensive miljø, og på Rigshospitalet Glostrup er den tilpasset den neurologiske rehabilitering.
— Døgnrytmelyset sikrer en balance mellem hensynet til kroppens døgnrytme og personalets behov for godt lys til arbejdet. Det er en helhedsorienteret løsning, som bidrager til personalet arbejdsmiljø, trivsel og sundhed. Yderligere studier med et større antal sygeplejersker og over en længere periode, bør udføres, så vi får større styrke og flere perspektiver undersøgt, slutter Leanne Langhorn.