Psykiatrisk Center København går nye veje i behandlingen af deres patienter. Med specialdesignede lyskilder, som genskaber det naturlige lys, håber forskere at nedbringe graden af depression, indlæggelsestid og medicinforbrug hos patienterne.
Siden 2014 har et forskerteam fra Psykiatrisk Center København (Rigshospitalet) bestående af overlæge og klinisk professor Klaus Martiny og arkitekt Carlo Volf arbejdet med lysets påvirkning på psykiatriske patienters helbredelse. I et nyligt gennemført studie, publiceret i Neuropsychobiology, dokumenterede forskerne en sammenhæng mellem patienternes indlæggelsestid og naturligt sollys på deres sengestuer. Patienter som var indlagt på de solrige, sydøst-vendte stuer havde en betydelig kortere indlæggelsestid i forhold til patienter på de mørkere, nordvest-vendte stuer.
Nu er forskerteamet gået sammen med Chromaviso, DTU Fotonik og Copenhagen Trial Unit om et større og tværfagligt forskningsprojekt — ROOM-LIGHT – med det mål først at produktudvikle et diagnosespecifikt terapeutisk lys til psykiatrien. Dernæst gennemføres et klinisk kontrolleret og randomiseret studie på 150 patienter som måler og dokumenterer effekten af lyset på patienter i forhold til depression, søvn, indlæggelsestid, medicinforbrug, døgnrytme og komfort.
"Vi håber at kunne vise en sammenhæng mellem terapeutisk lys og hurtigere helbredelse af depression – førende til kortere indlæggelsestid og et mindre behov for medicinsk behandling."
- Klaus Martiny, overlæge og klinisk professor ved Psykiatrisk Center København.
Projektet er et naturligt næste skridt efter den velkendte lysterapi, hvor patienten sidder foran en kraftig lyslampe i en time. Her integreres lyset i rummet og erstatter den almindelige belysning.
— Vi ved, at dagslys har en positiv terapeutisk effekt på mennesker, der lider af depression. Lys virker akut humørforbedrende. Derudover giver øget dagslys mere vågenhed om dagen, bedre søvn om natten og en mere stabil døgnrytme. Og netop døgnrytmen er et stort problem for patienter med depression, forklarer Klaus Martiny.
For at sikre det gode lysmiljø i psykiatrisk sammenhæng, har projektet udviklet helt nye og eksperimentelle armaturer med høj lyskvalitet, samt terapeutisk og fysiologisk effekt.
— Vi har udviklet et armatur, som skaber en unik fornemmelse af solskin. Det er meningen at patienterne skal opleve det som om, at solen om dagen altid skinner på stuen, selv på en mørk regnvejrsdag. Vi ved, at solskin skaber en instinktiv reaktion, der skaber trivsel hos mennesker. Derfor anvender vi denne stimuli aktivt i projektet for at opnå en psykologisk effekt, som er meget vigtigt i psykiatrien, forklarer Carlo Volf og fortsætter:
— Projektet sikrer næsten en fordobling af solskinstimer året rundt. Armaturerne er designet i nye former og materialer for at opnå et mere hjemligt, mindre institutionelt udtryk og for at sikre et behageligt lys, som patienterne kan lide at opholde sig i. For selvom lyset er fysiologisk effektivt, skal patienterne også kunne lide at se på det og røre ved det, for ellers slukker de, uddyber han.
Det terapeutiske lys i projektet forandrer sig automatisk over 24 timer. Målet er, at genskabe de gavnlige effekter af det naturlige lys, herunder balancen mellem den blide morgen, det kraftige dagslys med mange blå toner og den varme aften og mørke om natten.
— Rytmen i lyset er beskrevet i en lysprotokol som er tilpasset psykiatriske diagnoser, adfærd og afdelingens rytme. Lysprotokollen angiver det nøjagtige samspil mellem intensitet, farvespektrum, timing og varighed, afhængigt af tidspunkt på døgnet. Det betyder, at lyset bliver et tidssignal til patienterne om at være friske om dagen og sove om natten. Det styrker deres døgnrytme og øger deres fornemmelse for tid, forklarer Torben Skov Hansen, innovationschef i Chromaviso.
For at kunne genskabe interventionen til klinisk brug indsamles detaljerede målinger af lyset.
— Ved at måle og dokumentere lysets præcise sammensætning skaber vi evidens for, hvordan fx spektralfordeling påvirker mennesker,” forklarer Paul Michael Petersen, Professor, DTU Fotonik
Ifølge Carlo Volf er perspektiverne i ROOM-LIGHT store. For underskud af dagslys er blevet et eksistensvilkår for moderne mennesker, ikke kun indlagte patienter.
– Vi opholder os for meget inden døre i et for svagt lys. Mange hospitaler har facader der vender væk fra solen, og det betyder, at patienterne ikke får de gavnlige effekter af sollyset. Det går udover søvn og døgnrytme, hvilket kan være en afgørende faktor i behandlingen. Vi forventer, at skabe evidens for lysets gavnlige effekter på mennesker, så det kan blive udbredt først i psykiatrien, derefter somatikken og så måske længere ud til arbejdspladser, uddyber han.
ROOM-LIGHT er et forskningsprojekt på Psykiatrisk Center København, etableret for at skabe evidens på området inden for lysets påvirkning på patienter med indlæggelseskrævende depression. Både lysarmaturer og lysets sammensætning over døgnet er udviklet unikt til forskningsprojektet med det formål at genskabe de gavnlige effekter af det naturlige lys under en psykiatrisk indlæggelse.
Det terapeutiske lys i projektet er udviklet i samarbejde mellem klinikere og forskere fra Psykiatrisk Center København og lyseksperter fra den sundhedsteknologiske virksomhed Chromaviso. Lyset er baseret på kronobiologisk viden om lysets påvirkning på mennesker, indsigt i psykiatriske patienter og arbejdsgange kombineret med kompetencer inden for døgnrytmeteknologier og arkitektur.
Lyset forandrer sig automatisk som det naturlige lys udenfor. Det stiger langsomt i intensitet og med mere indhold af de blå farver, inden det igen langsomt bliver blidt og varmt om aftenen. Om natten sover patienterne i mørke men kan tænde et blåtfrit natlys så de kan færdes.
ROOM-LIGHT undersøger effekten af det terapeutiske lys på patienter indlagt med depression på Psykiatrisk Center København i forhold til:
Depression
Søvn
Indlæggelsestid
Medicinforbrug
Døgnrytme
Komfort
Det er et randomiseret klinisk studie med et indledende pilotstudie på 15 patienter (fra maj 2017), hvor bl.a. lysets tolerabilitet undersøges og optimeres. Herefter gennemføres selve studiet med forventet 150 patienter med både intervention og kontrol, som modtager standard belysning. Lyset måles og dokumenteres for at opnå evidens for, hvordan lysets sammensætning påvirker mennesket fysiologisk og terapeutisk. Som en sidegevinst til projektet vil lyset også give en energibesparelse.
Produkterne er designet unik til projektet:
Udvikling af lysprotokol tilpasset psykiatriske patienter: sammensætning af lyset hvad angår lysintensitet, farvespektrum, varighed samt timing if. døgn og årstidsrytme.
Udvikling af nye armaturer til at sikre lyskvalitet, hjemlighed og høj anvendelse
Projektet er et tværfagligt, offentligt-privat samarbejde med støtte fra ELFORSK og Region Hovedstadens Forskningsfond. Det er et samarbejde mellem:
Psykiatrisk Center København
Chromaviso A/S – samarbejde om udviklingen af det diagnosespecifikke lysprotokol samt armaturer
DTU Fotonik – udfører den lystekniske dokumentation
Copenhagen Trial Unit – ansvarlige for dataopbevaring, randomisering og statistik