Cases

Nordlandssykehuset mærker effekten af ny belysning på otte stuer

Skrevet af Ane Eskildsen | juni 10, 2015

Ergonomisk Lys gør os mindre trætte og giver os bedre arbejdsforhold. Sådan lyder meldingen fra personalet på Nordlandssykehuset i Norge efter et halvt år med Ergonomisk Lys.

I december 2014 fik fem operationsstuer og tre dagkirurgiske stuer på Nordlandssykehuset i Bodø, Norge, installeret Ergonomisk Lys fra Chromaviso som en del af en tilbygning til det eksisterende sygehus.

Ergonomisk Lys er særligt egnet til operationsstuer, hvor skærmarbejde er en vigtig del af indgrebet. På de otte stuer på Nordlandssykehuset udføres flere forskellige indgreb lige fra gynækologi, gastro, endoskopi, urologi, gastric bypass, laparoskopi, artroskopi til åben kirurgi.

Under en operation deles rummet op i farvede lyszoner, der er tilpasset det arbejde, der udføres. På den måde får hver funktion det rette lys. Grønt lys i zonen over skærme for at optimere den visuelle kontakt (kontraster, konturerer) med skærme , hvidt lys ved anæstesien til overvågning af patienten og rødt lys i resten af rummet for at minimere refleksioner i skærme og skabe balance.

— Inden vi fik Ergonomisk Lys, slukkede jeg lyset i rummet. Nu bruger vi det nye lys, og jeg er meget tilfreds med det. Det er et behageligt lys, som gør mig mindre træt under en endoskopisk behandling. I dag har vi både lys og en god billedkvalitet på skærmen. Vi regulerer selv lyset fra en touch skærm, hvilket fungerer meget fint, fortæller Kåre Nordland, der er gastrokirurg på sygehuset.

Beroliger patienten og reducerer træthed

Under operationen arbejder sygeplejerskerne i en rød zone rundt om patienten.

— I dag behøver vi ikke længere at sænke lyset til mørke i hele rummet for at undgå refleksion i skærmene. Det røde og grønne lys fungerer rigtig godt i mit arbejde. Jeg føler mig mindre træt, og det er behageligt for øjnene at arbejde i. Det giver mig mere lys, hvilket er rart – især om vinteren, hvor vi kun har få timers naturligt lys i Bodø, forklarer Anita Jensen, operationssygeplejerske. 

Ergonomisk Lys er fleksibelt og kan indstilles efter de forskellige behov, der er, før, under og efter en operation. Rengøring og klargøring kræver ofte et kraftigt lys som simulerer et naturligt dagslys, mens patienterne kan have glæde af et varmere lys.

— Vores patientlys er meget effektfuldt. Hvor patienten førhen kom ind i et rum med en skarp belysning, kan vi nu skabe en mere behagelig stemning. Det beroliger vores patienter, som ofte er stressede over at skulle opereres, forklarer Anita Jensen.

Driftssikker løsning med fuld integration

Nordlandssykehuset har installeret Ergonomisk Lys i fuld integration med operationsgangens øvrige udstyr fra Karl Storz Endoskope. Afdelingsingeniør i medicinteknisk afdeling, Malvin Gismervik, var med i det udvalg, der valgte Chromavisos Ergonomiske Lys efter anbefaling fra rådgivere, som havde set det i praksis på et hospital i Køge.

— Vi valgte dette lys, fordi det er et godt lys, og fordi det kan integreres i vores stuer med faste lofter og central styring. Det er et avanceret lys, og det virker. Vi har ikke haft problemer med lyset, og i min verden er intet nyt godt nyt. Driftssikkerhed er vigtigt, forklarer Malvin Gismervik.

Løbende dialog med brugerne

I opstartsfasen var Chromaviso i dialog med personalet på stuerne for at få skræddersyet lyset til de forskellige operationsstuer.

— Systemet er fleksibelt, og vi har mulighed for at få det lys, der passer til den specifikke situation. Det er nemt at bruge og skifte imellem indstillingerne og behageligt at arbejde i. Og når vores behov ændrer sig, så kan vi justere lyset. Vi har for eksempel lige fået ændret nogle zoner og skruet op for intensiteten, forklarer Mathias Solhaug, operationssygeplejerske.

Netop brugerdialog og viden om lys er afgørende elementer i Chromavisos løsning:

— I Bodø har vi været i dialog med brugerne flere gange, og sådan arbejder vi altid. Vi kortlægger workflowet på den enkelte stue og programmerer derefter lyset, så det giver optimale arbejdsbetingelser, forklarer Anne Gitte Rugaard fra Chromaviso.

Hun peger desuden på, at opskriften på den helt rigtige belysning også skal findes i vanerne hos personalet.

— De fleksible indstillinger i lyset giver personalet mulighed for at få et kraftigt skud lys imellem operationerne, når de gør rent eller gør klar. Det er vigtigt for ergonomien og overskuddet, og det ses selvfølgelig meget tydeligt her i Nordnorge.

FAKTA

Om installationerne på Nordlandssykehuset i Bodø, Norge

Otte stuer har Ergonomisk Lys: fem operationsstuer og tre dagkirurgiske.

Af fordele ved lyset fremhæver personalet:

  • Mindre træthed og øget koncentration
  • Behagelig arbejdsbelysning, behageligt for øjnene
  • Driftsikkerhed og fuld integration

Nordlandssykehuset er Norges næststørste hospitalsenhed og dækker over 136.000 borgere. Helseforetaget har lokalsygehusfunksjoner for Salten (Bodø), Lofoten og Vesterålen, dækkende funktioner inden for flere subspecialer inden for medicin, kirurgi og psykiatri. Det samme gælder flere andre kliniske fag og laboratoriespecialiteter.

I alt har Chromaviso over 700 installationer med Ergonomisk Lys i Skandinavien, herunder i Norge på sygehus i Trondheim, Bodø og Stokmarknes.

Om Ergonomisk Lys

Ergonomisk Lys er zoneopdelt farvet lys, der modvirker refleksioner i skærme og optimerer billedkvaliteten. Lyset bruges på operationsstuer, endoskopistuer, til billeddiagnostik, scannerum og andre steder, hvor skærmarbejde er centralt i personalets arbejde.

Ergonomisk Lys findes på over 700 installationer i Nordeuropa og anbefales af læger, sygeplejersker og teknikere. Det er udviklet på baggrund af tæt dialog med brugerne samt indgående viden om lys og styring. I dag anvendes Ergonomisk Lys derfor på størstedelen af alle nybyg projekter.

Lyset skaber optimale lysforhold for personale og patient. Før en operation lyser et behageligt og varmt patientlys. Under en operation deler lyset rummet op i farvede lyszoner, så hver funktion får det rette lys. Grønt lys over skærme for at reducere refleksion, hvidt lys ved anæstesien som overvåger patienten og rødt lys i resten af rummet for at skabe balance. Efter operationen kan personale få kraftigt lys der simulerer dagslys.

Lyset har en række gavnlige effekter på patienter og personale:
  • Beroliger patienten med det varme modtagelseslys
  • Reducerer træthed, øger koncentrationen
  • Fra mørke til gode lysforhold hele dagen
  • Et kvalitetsprodukt, der er yderst driftssikkert og energieffektivt
  • Et fleksibelt produkt, der er indstillet specifikt efter brugernes behov og arbejdsfunktion
  • Mulighed for flere indstillinger på hver stue – og ændre indstillinger når nye behov opstår
  • Brugervenlig betjening og styring