Cases

Naturlig fødsel og forbedret arbejdsmiljø med Chroma Zenit

Skrevet af Ane Eskildsen | september 26, 2021

Da fødeafdelingen skulle opdateres og renoveres efterspurgte ledelsen en løsning som understøttede tre visioner: Lys til fødslens forskellige behov, muligheden for at skabe en positiv stemning og et forbedret arbejdsmiljø. Valget faldt på evidens- baseret døgnrytmelys og stimulilys fra Chromaviso.

Lysløsningen har en klinisk dokumenteret effekt og understøtter en naturlig fødsel, hormonbalancen og stemning. Designet er oxytocinfremmende og hjælper dermed til at stimulere veerne – og lyset bliver en aktiv del af fødslen.

— Det er jo en rigtig god giver på naturens side, som vi kan tilføre en fødsel uden nogen medikamenter indblandet, men bare med lyset, forklarer Simone Mortensen, jordemoder og  arbejdsmiljørepræsentant.

Arbejdsmiljø

Døgnrytmelyset forbedrer energien, trivslen og søvnen hos personalet – og det er Karina Lund, afdelingsjordemoder, tilfreds med:

— I forhold til arbejdsmiljøet så synes jeg, at det har været en rigtig god investering til en gruppe mennesker, som skal arbejde på alle tider af døgnet, hvilket bare er hårdt for kroppen. Så hvis man bare kan gøre lidt til at man får en god nattesøvn og er mere udhvilet, så det en rigtig god investering til arbejdsmiljøet, siger hun. 

 

Lys til fødslens faser og behov

Lysindstillingerne er situationsbestemte og bidrager positivt til kvindernes fødselsoplevelse. Løsningen skaber mulighed for zoneinddeling til forskellige arbejdsstationer og procedurer.

—Fødslen er jo det med at skabe trygge rum, hvilket er nemmere når man kan dæmpe lyset og sætte nogle farvestemninger på. Så rummet bliver en helhedsoplevelse for parret, fortæller Karina Lund.

— I den mørke tid kan jeg mærke, at døgnrytmelyset gør rigtig meget for mig, når jeg går hjem fra arbejde. Jeg kan være fysisk træt fordi der har været travlt på fødegangen, men mentalt er jeg ikke så træt i hovedet, fortæller Charlotte Nielsen, jordemoder og fortsætter: 

— Når vi har en, som gerne vil føde i kar, bruger vi hyggebelysningen til at give tryghed og en fornemmelse af en hjemmefødsel.

Brugervenligt design

Løsningen styres på en intuitiv betjening og kan nemt anvendes af både personale og forældre.

  • Døgnrytmelys
    Automatisk styret lys som ændrer sig i takt med døgnet som det naturlige lys uden for. Døgnrytmelyset understøtter forskelige situationer, fx med et blåtfrit natlys.
  • Beroligende lys
    Rosafarvet lys. Anvendes for at berolige både forældre og barn og virker muskelafslappende.
  • Aktivitetlys
    Anvendes når der er behov for et hvidt lys til en arbejdsopgave.
  • Hyggelys
    Varmt og ravfarvet lys. Skaber ro og tryghed for både forældre og barn.
  • Akutlys
    Et kraftigt hvidt lys til komplikationer.