Cases

Hammel Neurocenter sætter fokus på sansestimulering

Skrevet af Ane Eskildsen | december 6, 2014

På Klinik for Tidlig Neurorehabilitering er systematiske sansestimulerende tiltag en integreret del af rehabiliteringsindsatsen overfor patienter med erhvervet hjerneskade. Seneste tiltag er Ergonomisk Døgnrytmelys, der nu er fuldt implementeret og i funktion – og som fremadrettet indskrives som del af den kliniske forskning.

Projektet på Hammel Neurocenter involverer medarbejdere på alle niveauer – lige fra det tværfaglige personale på afdelingen over forskningsenheden til klinikledelsen. For personalet betyder de nye sansestimulerende tiltag ændrede arbejdsrutiner og nye muligheder for at tage hånd om patienterne. Som overskrift for Lena Aadal PhD./ forskningsansvarlig sygeplejerske, der står for den involverede forskning, står ønsket om at tjene patientens tarv og at kvalificere indsatsen gennem nationalt samarbejde på området. Ledelsen har taget satsningen med at gå nye veje på stimuli-området for at understøtte den tværfaglige rehabiliteringsindsats gennem fremadrettet kvalitativ og stringent forskning i tæt samspil med Forskningsenheden.

Fra begyndelsen har der været stort fokus på implementeringen af de forskellige sansestimulerende tiltag, der består af PC skærme med info, musikterapi, visuel observation, billedprojektering samt Ergonomisk Døgnrytmelys. Efterfølgende vil artiklens fokus ligge på Ergonomisk Døgnrytmelys, der er installeret og fuldt integreret på Klinik for Tidlig Neurorehabilitering, hvor undersøgelserne påbegyndes i nærmest fremtid.

Personalet

— Vi fik Ergonomisk Døgnrytmelys på afdelingen i maj måned i år , fortæller Sine Secher Mortensen, der er specialeansvarlig fysioterapeut på Klinik for Tidlig Neurorehabilitering og fortsætter:

—Vi har lige skulle have det ind under huden. Tidligere havde vi traditionelle lysstofrør i loftet – dog med lysdæmpere – samt lysstofrør over vasken. Vores patienter skal have medicin om natten og vendes hveranden time natten igennem, så vi er inde hos dem tre til fire gange hver nat af en varighed på 10 til 15 minutter. Her gør Ergonomisk Døgnrytmelys en forskel med natlys i form af spot og væglys, der ikke forstyrrer. Vi er klinik for tidlig neurohabilitering – og vores patienter kommer direkte fra neurointensiv for at være hos os i mindst 10 dage og op til flere måneder. På afdelingen har vi 8 ensengsstuer og 1 flersengsstue. Det Ergonomiske Døgnrytmelys er installeret på stue 5 og 6, der er ensengsstuer samt på stue 9, der er en flersengsstue med to faste sengepladser og en akutplads. Vi bruger stuerne med Ergonomisk Døgnrytmelys til de mest udsatte patienter, der er motorisk urolige med traumer.



Fokus på implementering og vidensdeling

— Vi har haft stort fokus på at introducere Ergonomisk Døgnrytmelys bedst muligt på afdelingen, hvor vi er 90 medarbejdere. Vi er en projektgruppe bestående af to ledere, fire specialeansvarlige og to menige, der har drevet implementeringen. Herudover er der udpeget syv superbrugere af lyset. Vi har alle fået den store pakke omkring Ergonomisk Døgnrytmelys – og vi bærer vores viden videre til vores kolleger. Vi arbejder i tværfaglige teams med plejepersonale, ergo- og fysioteupeuter, talepædagoger, neuropsykologer og socialrådgivere. Det er vigtigt, at alle kender fordelene ved Ergonomisk Døgnrytmelys, forklarer Sine Secher.

En anden form for lys

— Udfordringen med at få integreret Ergonomisk Døgnrytmelys på afdelingen er vanens magt – for tidligere har personalet selv kunne regulere lyset. Det sidder indgroet, at vi kan dæmpe lyset, når vi skønner, at det er nødvendigt. Vi skærmer gerne patienten for stimuli for at forhindre at de går i delir. Men Ergonomisk Døgnrytmelys skal ikke bruges, som vi brugte det traditionelle lys – det er en helt anden form for lys. Det er indstillet til at følge solens rytme og give godt kraftigt lys i dagtimerne og mørke om natten. Ergonomisk Døgnrytmelys er lavet til at normalisere døgnrytmen – og det er godt for vores patienter. Vi er en del af forskningen omkring virkningen af Ergonomisk Døgnrytmelys – og når man kører projekt, skal vi bruge lyset helt rigtigt. Vi har haft Ergonomisk Døgnrytmelys siden maj måned – og jeg ser frem til at se virkningen, når den mørke tid kommer. Vi kan allerede nu se forskellen, når det er gråt udenfor – så effekten bliver for alvor tydeligt , når efteråret og vintermørket sænker sig over os, siger Sine Secher.

Ledelsen

Målet er reorganisering af døgnrytmen

Ledelsen på Hammel Neurocenter har taget skridtet til at implementere sansestimulerende tiltag på formodningen om effekt – i håbet om at kunne understøtte patienternes udbytte af en tværfaglig rehabiliteringsindsats.

—Med et generelt patientgrundlag, hvor genetablering af døgnrytmen efter erhvervet hjerneskade, kan være vanskelig at opnå, har vi ønsket at få understøttelse af blandt andet Ergonomisk Døgnrytmelys. I rehabiliterings-processen er vores patienter dybt afhængige af hurtigst muligt at få rytme i vågne som afslappede perioder, for at kunne få bedst muligt udbytte af en tværfaglig rehabiliteringsindsats, fortæller Mette Skjærbæk Svane, ledende ergoterapeut om forskningsprojektet på Hammel Neurocenter.

— Formodningerne om hvilken effekt Ergonomisk Døgnrytmelys har på vores patienter kræver en kvalificering gennem de forskningsansvarlige. Vi har stor respekt for den manglende evidens, der er på de områder vi aktuelt bevæger os ud i, når målgruppen specifikt er hjerneskadede, så det set-up vi nu har etableret, er foregået i tæt tæt samspil med vores Forsknings- og Udviklingsenhed på Hammel Neurocenter. Deres kompetencer til at tænke fremadrettet kvalitativ og stringent forskning er uvurderlige. Forskningsenheden er i gang med flere forskningsprojekter. Vi ønsker at tage en ting ad gangen for at gå systematisk til værks, og for at undgå at forstyrre kommende forskningsindsatser, uddyber hun.

Forskning

Ønsket om at tjene patienternes tarv

Hammel Neucenter er bl.a. inspireret af forskningen på Neruointensiv afsnit NIA Aarhus Universitetshospital omkring udviklende miljø for patienter med erhvervede hjerneskader. I NIA projektet har døgnrytmebelysning, retningsbestemte støjreducerende højtalere, musikintervension, visuel observation samt infoskærme været med til at understøtte den højtspecialiserede tværfaglige tilgang til hjerneskadede patienter i PTA fasen, i opvågningsfasen og for patienter med kognitive skader.

I løbet af 2013 fik Hammel Neurocenter tildelt midler til installering af lys, lyd, skærme og billedprojektering på Klinik for Tidlig Neurorehabilitering. Ergonomisk Døgnrytmelys er nu fuldt installeret og i funktion – og bliver nu indskrevet som del af den fremtidige kliniske forskning.

Klinisk forskning omkring systematisk sansestimulering

Det er Lena Aadal, PhD. og forskningsansvarlig sygeplejerske på Forskningsenheden på Hammel Neurocenter, der aktuelt arbejder med forskningsprojekter med fokus på døgnrytmelys som systematisk sansestimulering. Lena Aadal forsvarede i 2010 sin PhD med titlen ”Intensiv neuro-rehabilitering forstået som læring – udvikling af en didaktisk model” og har siden været involveret i en række forskningsprojekter på området. Lena Aadal arbejder sideløbende med flere projektbeskrivelser. En er udarbejdet i et samarbejde mellem Hammel Neurocenter, Aarhus Universitetshospital, Rigshospitalet og Hvidovre/Glostrup sygehus. Undersøgelsens formål er, via et kontrolleret studie design, at undersøge effekten af en intervention, bestående af dynamisk døgnrytmebelysning, lydterapi, samt systematisk information på patientens søvnmønster, agiteret adfærd samt funktionsniveau hos patienter med svær TBI.

Et andet studie sigter mod at undersøge og beskrive søvnmønstre hos patienter med svær erhvervet hjerneskade under intensiv rehabilitering i et miljø med systematisk døgnrytmebelysning. Endelig er der i samarbejde med Aalborg Universitet projekt omkring musikintervention målrettet dæmpning af agiteret adfærd under planlægning. Om forskningsprojekteterne siger Lena Aadal:

— Som overskrift for forskningen står ønsket om at tjene patienternes tarv, og at kvalificere indsatsen gennem nationale og senere internationale samarbejder på området.

Hammel Neurocenter

På Hammel Neurocetner er medarbejdere på alle niveauer involveret i det nye projekt med systematisk sansestimulerende tiltag.

Fra venstre ses forskningsansvarlig sygeplejerske PhD Lena Aadal, specialeansvarlig fysioterapeut Sine Secher Mortensen, udviklings- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske, cand.scient.san Simone Kellenberger og nederst midtfor ledende ergoterapeut Mette Skjærbæk Svane.

Regionshospitalet Hammel Neurocenter er et højtspecialiseret neurorehabiliteringshospital, som siden 2000 har haft ansvaret for rehabilitering af patienter med pådraget hjerneskade fra hele Vestdanmark. Hospitalet har 93 behandlingspladser og behandler årligt omkring 800 patienter.

Forskning og uddannelse prioriteres højt på Regionshospitalet Hammel Neurocenter – og centret har et bredt samarbejde med andre forskningsbaserede neurorehabiliteringsenheder i såvel Danmark som i udlandet.

Hammel Neurocenter fik i foråret 2013 status som universitetsklinik.