Intensivafdelingen på Holbæk Sygehus har undergået en forvandling af de helt store. Sengestuerne og gangarealet er blevet totalrenoveret og fremstår funklende nye. Der er kommet nye specialesenge, nyt inventar og ny belysning. Ifølge det begejstrerede personale er det allerbedste, at de nu arbejder i solskin hele dagen – også selvom det regner udenfor. Velkommen til en ægte solstrålehistorie.
— Det er ikke kun lyset, der er nyt – men det er lyset, der gør forskellen. Lyset startede det hele op.
Ordene kommer fra Melinda Frandix, der er ledende oversygeplejerske på intensivafdelingen Holbæk Sygehus. Sammen med afdelingssygeplejerske Susanne Larsen glæder hun sig over, at de er nået i mål med totalrenoveringen af deres intensiv afdeling.
— Tidligere arbejdede vi i en mørk bunker eller en kælder – sådan føltes det i hvert fald. Lysforholdene var elendige. Alt var mørkt og afdelingen var indrettet for 40 år siden. En måling af lysforholdene var et argument i sig selv. Der skulle gøres noget, fortæller Susanne Larsen.
En gruppe af tre intensivsygeplejersker havde i 2012 hørt om Ergonomisk Døgnrytmelys på et kursus og var efterfølgende på besøg i Kolding for at se det. Da de kom begejstrede tilbage, lagde Melinda hovedet i blød for at finde økonomiske midler til det nye lys, som stod øverst på afdelingens ønskeseddel.
— Det endte med, at jeg gik til hospitalsdirektøren og lavede en aftale, fortæller Melinda Frandix og fortsætter:
— Mit udgangspunkt var, at hvis vi kunne lave overskud i budgettet, skulle det gå til Ergonomisk Døgnrytmelys på den måde, at vi delte udgifterne fifty-fifty. Nu har vi heldigvis en visionær og handlekraftig ledelse, der er lydhør overfor vores ønsker og behov. Direktionen vil gerne modernisere og gøre hospitalet tidssvarende, så jeg fik et ja til aftalen om lyset. Vi havde to lysfirmaer ude og give tilbud, og valgte Chromaviso, som vi kendte for deres Ergonomiske Lys på operationsgangen. Nogenlunde samtidig blev der søgt tilskud hos Regionen til totalrenovering af afdelingen– og vi var heldige at få tildelt puljemidler på 4,3 millioner. Vores tekniske chef Bianca ter Haar har drevet projektet med stort engagement sammen med Susanne.
— Vi har fået et markant løft af afdelingen, og personalet er virkelig glade for det – især for lyset, understreger afdelingssygeplejerske Susanne Larsen og fortsætter:
— Vi forventer, at patienterne får en bedre søvn. For personalet er det ligesom at arbejde i solskin. En sygeplejerske bemærkede spontant, at hun synes, at hun er meget mindre træt med det nye lys. Men det har også været et intensivt år – for vi har jo haft patienter samtidig med renoveringen, der stod på til slutningen af februar. Vi er en almen intensiv afdeling, hvor patienterne stabiliseres til sengeafsnit. Vi observerer, behandler og plejer kritisk syge patienter med svigtende lunge-, hjerte- og kredsløbsfunktioner. Det kan være svært tilskadekomne patienter, patienter med svære infektioner eller med blodprop eller blødninger i hjerte, hjerne eller lunger. Her er også patienter, der har gennemgået større operationer.
Ifølge Susanne Larsen består personalet af 56 normeringer. Nogle på deltid, hvilket vil sige de er cirka 73 sygeplejersker – og på et år har de knapt 800 patienter igennem.
— Den gennemsnitlige liggetid er 2 ¼ døgn, og vi er tæt på patienterne dag og nat. Tidligere måtte vi tænde det skarpe lys på hele stuen, når vi skulle arbejde klinisk om natten. Nu har vi det Ergonomiske Døgnrytmelys med særlige natspots. Det gør en kæmpe forskel. Døgnrytmelyset følger solens rytme hen over dagen og er udstyret med et særligt natlys, der ikke forstyrrer melatoninproduktionen, som fremmes i mørke og hæmmes ved dagslys. På den måde stabiliseres patienternes døgnrytme og risikoen for intensiv delir mindskes, forklarer hun.
Melinda Frandix viser stolt rundt i den nyrenoverede intensiv afdeling med ni flotte sengestuer. Det hele ser nyt og indbydende ud.
— Ja, det er et markant hop, vi har taget. Vi er så stolte, men vi har også kæmpet for det og været nede i alle detaljer. Alt inventar er nyt og på hjul. Vi har fået nye glasskabe i gangarealet, og der er indkøbt ni specielle intensiv senge – såkaldte computersenge, der kan vendes og drejes. Det er vigtigt for os, at sengestuen bliver oplevet som et hjemligt værelse, hvor der er rart at være. Derfor har vi på hver stue investeret i et illusionsvindue, der er en skærm med naturbilleder. Sammen med den sarte pastelfarve på væggen gør det rummet mindre klinisk, fortæller hun.
— Og så er der det Ergonomiske Døgnrytmelys, som er installeret og justeret ad flere omgange. Vi har haft lyset i omkring 8 uger på alle ni stuer og i gangarealet, men ikke i depotrum og medicinrum. Det gør virkelig en forskel for både patienter og personale. Men det krævede en aktiv indsats at få Ergonomisk Døgnrytmelys implementeret på en pædagogisk måde. Principperne skal følges fx må man ikke slukke eller dæmpe lyset i løbet af dagen. Det er en ny verden, siger Melinda Frandix.
Arbejdsgangen på intensivafdelingen på Holbæk Sygehus ligger til grund for programmeringen af det Ergonomiske Døgnrytmelys. Solen står op og går ned på bestemte tidspunkter hver dag, så intensivpatienterne sikres en stabil døgnrytme. Ergonomisk Døgnrytmelys styres fra et betjeningsvenlig touch panel på væggen med otte indstillinger. Natlyset er specifikt udviklet, så det ikke forstyrrer produktionen af søvnhormonet melatonin, der har en regulerende effekt på døgnrytmen.
Ergonomisk Døgnrytmelys er kunstigt skabt lys, der efterligner solens naturlige rytme kombineret med et specielt udviklet natlys, som ikke er døgnrytmeforstyrrende. Det unikke lyskoncept er udviklet af Chromaviso til at sikre optimale lysforhold på afdelinger med aktivitet døgnet rundt. Ergonomisk Døgnrytmelys bidrager til at genetablere patienternes døgnrytme og beskytter samtidig medarbejdere med nattearbejde mod uhensigtsmæssige påvirkninger af traditionelt kunstigt lys.
Lyset påvirker bl.a. vores døgnrytme gennem produktionen af stoffet melatonin, der har en regulerende effekt på døgnrytmen. Melatonin dannes i menneskets hjerne (corpus pineale) og via nethinden i øjet. Kroppens produktion af melatonin påvirkes kraftigt af lys, så produktionen varierer over døgnet. Lyset opfanges af øjets nethinde – og specielle nethindeceller i øjet opfanger de forskellige spektrale fordelinger af lyset. Disse specielle nethindeceller har nerveforbindelser med døgnrytmecenteret SCN.
Døgnrytmecenteret fungerer som en dirigent, da den bestemmer cellernes rytmer. Dermed er døgnrytmecenteret en vigtig del af reguleringen af kroppens funktioner. Meget syge og udsatte patienter er ofte for skrøbelige til at komme uden for hospitalet. At være uden sollys kan give en forstyrret døgnrytme. Ved at give langtidsindlagte patienter lys, der svarer til naturligt døgnrytmelys, bevares de naturlige døgnrytmer – og dette forbedrer patientens trivsel.