Menu

Klaus Martiny: Lys er effektivt mod depressioner

23-11-2010

Hvis kroppen ikke får lys nok, reagerer den hos ca. hver tiende af os med depressive symptomer. Lysbehandling formår at kickstarte døgnrytmen – og få os tilbage på sporet.

Klaus-Martiny

På vores breddegrader er der sparsomt med lys i vinterhalvåret. Desværre er visse mennesker særligt følsomme over for mangel på lys. Når de kommer under en vis lysmængde, bliver de ramt af en såkaldt vinterdepression.  De typiske symptomer på vinterdepression er, at man bliver trist og irritabel, får øget søvnbehov, bliver hurtigt træt, får mere appetit og trang til søde sager. Når vinterdepressionen rammer, gælder det om at få den behandlet.  I løbet af de seneste år er lys blevet anerkendt som behandlingsform på lige fod med psykofarmaca. Her i landet er det overlæge Klaus Martiny, der foregangsmand for lysbehandling mod depressioner.

Resultaterne med lysbehandling taler for sig selv

SOVENDE MAND_small”Næsten alle, der er ramt af depressioner, har søvnproblemer”, forklarer Klaus Martiny. ”Vores søvn hænger sammen med vores døgnrytme, der reguleres ud fra den lysmængde, vi bliver udsat for. Vi optager lyset gennem nogle særlige celler i øjet, der sender lyssignaler videre i vores system. Kroppens genetiske ure igangsætter de fysiologiske processer, der blandt andet sørger for hormonproduktionen af nathormonet melantonin og stresshormonet kortison. Med lysbehandling skabes der balance i døgnrytmen – og dermed blandt andet også i hormonproduktionen.

Lysbehandlinger kom for alvor frem i USA i 1986-88 – og jeg har selv arbejdet med lys i ti år. På en verdenskongres i Hamborg hørte jeg et indlæg af professor Anna Wirz-Justice fra Psykriatrisk Hospital i Basel, hvor hun fortalte om effekten af lysterapi på depressioner – og så gik jeg i gang. I begyndelsen var der flere, der rystede på hovedet af mine forsøg med lysbehandling, men i dag taler resultaterne for sig selv.”

Det tredje øje skelner lys og mørke
“Chronobiologi, der beskæftiger sig med døgnrytmer, er et voksende forskningsområde”, fortæller Klaus Martiny. “Melatonin har betydning for regulering af døgnrytmen – og depression er som sagt forbundet med døgnrytmeforstyrrelser.
Processen, der foregår i øjet, når vi optager lys, er interessant. Det har vist sig, at vi har “et tredje øje”, der ikke har noget med synet at gøre. Det tredje øje er placeret i øjets ganglieceller, der har nogle særlige fotopigmenter. Nulevende leguaner  har et tredje øje, også kaldet “Parietal eye”, oven på hovedet. Med dette øje er leguanen i stand til at skelne lys og mørke”.

Intet slår Vorherres lys

SOLOPGANG_small”Siden jeg startede med lysbehandlinger for ti år siden, er der ikke sket nogen afgørende udvikling af lysapparaturerne”, oplyser Klaus Martiny. “Man kan gøre lyset mere eller mindre blåt og regulere intensiteten. Intet slår Vorherres lys – og det kan ikke genskabes til indendørs brug, men vi kan nærme os et kunstigt lys med tilsvarende indhold. Til lysbehandling skal man bruge mindst 10.000 lux i en halv til en hel time – og behandlingen skal helst foregå om morgenen. Hovedparten af lysbehandlede patienter med vinterdepression får det mærkbart bedre. Alle mennesker er udstyret med lyspåvirkelige klokkegener – og det er muligt at registere, om man har lange eller korte klokkegener. Mennesker med lange klokkegener, der koder for en lang døgnrytme, har bedst virkning af lys”.

Lys kombineret med vågen terapi
“Et andet godt råd mod vinterdepression er at gå en tur på tyve minutter hver dag udenfor i lyset”, forklarer Klaus Martiny. “Generelt forværres vores trivsel uden lys. Det gælder også mennesker, der arbejder om natten og sover om dagen. Alt tyder på, at det er usundt at arbejde om natten – for biologisk set er mennesket er indrettet til at sove om natten. Og om natten skal der være mørkt. Udtrykket lysforurening bruges, når der er for meget lys om natten. Det har en negativ påvirkning på vores produktion af melatonin, der blandt andet er et anti-cancer stof – og det forstyrrer kroppens balance. De kliniske studier, jeg har gennemført, påviser en positiv effekt af lysbehandling. Senest har jeg kombineret lysbehandlinger med den såkaldte vågen-terapi. Den går ud på, at patienterne holdes vågen en hel nat igennem, hvorefter de får lysbehandling om morgenen. Det har vist sig, at en del af de depressive patienter får det mærkbart bedre af vågen-terapi kombineret med lysbehandling, men lyset har en effekt i sig selv. Man skal dog ikke selv eksperimentere med vågen-terapi, da det stadig er en eksperimental behandling”, slutter Klaus Martiny.

Overlæge Klaus Martiny har gennem ti år arbejdet på Psykiatrisk Forskningsenhed i Hillerød og publiceret en række artikler i internationale tidsskrifter. Endvidere har han deltaget i udformningen af det danske referenceprogram for unipolar depression.
Klaus Martiny er koordinerende investigator i Danish University Antidepressant Groups (DUAG) aktuelle mulicenterstudie (DUAG-7, sidder i Videnskabsetisk komité i Region Hovedstaden og er ekstern klinisk lektor ved Københavns Universitet.