Menu

Joachim Stormly Hansen: Lys er altafgørende for vores trivsel

17-06-2009

Et gennembrud i forskningen omkring lysets indflydelse på vores trivsel, har sat nye standarter i forsøget på at skabe ideelle indendørs lysforhold. I følge Joachim Stormly Hansen, der er fagspecialist i optisk indeklima hos Grontmij /Carl Bro, er lysforskningen stadig i sin vorden – og potentialet er stort. Dagslyset er alfa omega for menneskets trivsel – og derfor bliver der gjort ihærdige forsøg på at efterligne naturen. Men det er langtfra en enkel opgave.

Joachim_Stormly_Hansen

Den populære forklaring
”Set i et større perspektiv har kunstigt elektrisk lys kun eksisteret i en forbavsende kort periode af menneskehedens historie – og det spiller ikke sammen med vores biologiske døgnrytme” forklarer Joachim Stormly Hansen indledningsvis, og han fortsætter: ”Siden de første mennesker levede på savannen i Afrika, har dagslyset defineret vores døgnrytme. Mennesket opholdt sig udendørs i dagtimerne og krøb kun ind i deres huler, når det blev mørkt. Populært sagt er vores system skabt til at få energi fra en balance mellem lys og mørke, og her spiller dagslyset en central rolle. Når der bliver ændret på balancen, går det ud over vores velbefindende – så enkelt kan det forklares. Det mere komplicerede er, at dagslyset påvirker vores døgnrytme på flere områder fx vores søvn, vågenhed, kropstemperatur, velvære – og her kan traditionelt elektriske lys almindeligvis ikke være med. Når vores døgnrytme bliver forstyrret, så reagerer vi. Et håndgribeligt eksempel er vores ubehag i forbindelse med jetlag. Vi bliver ukoncentrerede og mister fokus, er ved siden af os selv og trætte uden at kunne sove. Det er kroppens naturlige rytme, der bliver forskudt – og vi bliver mindre effektive og uoplagte. Det samme gælder mennesker, der bliver udsat for natarbejde – og mennesker, der arbejder i mørke en hel arbejdsdag. Derfor er der stor interesse for at udvikle endnu bedre kunstigt lys, der kan tilgodese den naturlige døgnrytme som erstatning for dagslysets egenskaber.”

Den videnskabelige forklaring
”I forhold til vores døgnrytmes afhængighed af dagslys kom der i 2002 et gennembrud i forskningen” forklarer Joachim Stormly Hansen. ”Det var David Berson, som opdagede, at en undergruppe af de retinale gangliaceller, der findes i nethindens lag, var lysfølsomme. Gangliacellerne indeholder det lysfølsomme stof malanopsin, der ud fra lysets intensitet, farvetemperatur, timing og spektrale sammensætning sender signaler til og regulerer hjernens indre ur gennem en specifik nerveforbindelse kaldet den rethinohypothalamiske tragt afhængig af det lys, der findes i vores omgivelser. Vores indre ur sender herefter impulser ud til andre dele af centralnervesystemet, der aktiverer forskellige hormoner fx kortisol, der holder os vågne, melatonin, der gør os søvnige – og serotonin, der regulerer humøret. Det har vist sig, at fx hormonet melatonin udskilles naturligt, når det bliver mørkt. Produktionen stiger fra det begynder at blive mørkt frem til midt på natten, og produktionen er højest om vinteren – såfremt vores døgnrytme ikke bliver forstyrret. Hormonet kortisol har ligeledes en rytme med et højt niveau i morgentimerne – og det er det, der gør os aktive. Det spændende er, at traditionel elektrisk lys udelukkende kan tilgodese vores synsbetingelser, men er ikke i stand til at erstatte dagslyset med henblik på påvirkning af døgnrytmen. De døgnrytmestyrende hormoner er følsomme overfor lys, der ligger i den blå del af farvespektret optimalt omkring 480 nanometer og med en styrke på 1000-1500 lux på øjet eller højere. Traditionel elektrisk belysning i kontorer bliver som oftest projekteret mellem 200 og 500 lux – så der er et stykke vej. Til sammenligning ligger det kunstige lys, der bliver brugt til de såkaldte depressionslamper på 5000 – 10.000 lux – og der er større og større opmærksomhed på området. Forskningen er i fuld gang – og der er gjort mange forsøg på at genskabe et kunstigt døgnrytmelys – men den ægte vare i form af dagslys er stadig den bedste”, understreger Joachim Stormly Hansen.

Stor kommerciel interesse for kunstigt døgnrytmelys
I mit arbejde med optisk indeklima arbejder jeg med mange faktorer, der kan optimere menneskers trivsel i fremtidens byggerier – og med den nye viden, vi har fået, er lys et væsentligt element til at skabe trivsel. Vi kan ikke alle sidde direkte ved et vindue på vores arbejdsplads – og mange steder er de ansatte ikke i nærheden af dagslys en hel dag, hvis de fx opholder sig i store produktionshaller, i butikker og stormagasiner eller på operationsstuer. Interessen for at skabe en belysningsløsning, der tilgodeser menneskets døgnrytme, er forståeligt nok stor – men det er vigtigt for mig at påpege, at der endnu ikke er udviklet løsninger, der kommer op på siden af naturligt dagslys set i et helhedsperspektiv. Der er flere eksempler på kunstig døgnrytmelys på markedet – og det er et område, der får meget opmærksomhed fra industrien. Forskningen er fortsat i fuld gang fx i SLTBR regi, (Society of Light Treatments and Biological Rythmes) som jeg deltager i.  Det er en international forskningssammenslutning, der mødes en gang om året og fremlægger resultater – og her kommer spændende nye perspektiver frem. Eksempelvis kan jeg nævne iagttagelsen om, at ældre øjne er mindre modtagelige for hormonstyrende lyspåvirkning – og at Alzheimer patienter ofte lider af døgnrytmeforstyrrelser. Der er også forskel på A-mennesker og B-menneskers døgnrytmepåvirkning. Det bliver spændende at høre de seneste resultater inden for  lysforskningen, når SLTBR medlemmerne samles i Berlin i juni måned”,  slutter Joachim Stormly Hansen.