Menu

Hillevi Hemphälä: Lysergonomi skaber arbejdsmiljøer med øget produktivitet

29-11-2011

I følge Hillevi Hemphälä fra Designforum på Lunds Universitet er lys ganske afgørende for at skabe et godt arbejdsmiljø.

Skejby_Sygehus

Ud fra tesen “øjet leder kroppen” forsker Hillevi i metoder til at forbedre arbejdsmiljøet ved ikke-computer relaterede jobs gennem optimering af synet og belysningen. Hendes empiriske casestudier viser, at ergonomisk korrekt belysning øger produktiviteten fordi medarbejderne har lettere ved at se arbejdsopgaverne, har lettere ved at fokusere og undgår hovedpine og muskelsmerter. Hillevi har forsket i at optimere visuelle arbejdsmiljøer blandt postarbejdere og ansatte ved genbrugsstationer – og arbejder aktuelt med personalet på operationsstuer.

“Min baggrund for at beskæftige mig med arbejdsmiljø er usædvanlig fordi jeg oprindeligt er uddannet optiker”, fortæller Hillevi og fortsætter: “Jeg fattede interesse for det visuelle arbejdsmiljø under min optikeruddannelse – derfor fortsatte jeg med at læse halvandet år på Lyshøjskolen i Jönköping. I 2008 skrev jeg licentiatafhandling ved Linköping Universitet om synergonomi inden for industriel arbejdsvidenskab – og aktuelt arbejder jeg med en PhD på området. Mit mål er at sprede viden om vigtigheden af et godt visuelt arbejdsmiljø. Som optiker har jeg indgående kendskab til øjets funktioner. Synsbesvær er tæt knyttet til muskelbelastninger fordi kroppen kompenserer for eventuelle vanskeligheder med at se. Man kniber øjnene sammen og strækker halsen – og hvis det står på i otte timer, reagerer kroppen med hovedpine og nakke/skulder smerter”.

Lysergonomisk forskning på operationsstue

Hillevi_Hemphälä“Efter at have forsket i sammenhængen mellem lys og effektivitet blandt postarbejdere og medarbejdere på genbrugsstationer, har Hillevi nu fokus på personalet på operationsstuer. Aktuelt samarbejder hun med Christofer Rydenfält, der har skevet afhandlingen “A study of a Hospital Operating Unit as a Foundation for Future Improvement” om indretning af opertionsstuer, der sikrer det optimale patient flow. “Tilbage i 2009 startede jeg med lysergonomiske undersøgelser på en operationsstue i Helsingborg”, fortæller Hillevi. “Jeg undersøgte de aktuelle lysforhold blandt andet ved at måle belysningsstyrke og lumianser på stuen. Rumbelysningen fra loftet lå på 500-1000 Lux – og herudover blev der anvendt operationslamper i forbindelse med åben kirurgi med et gennemsnit på 100.000 Lux og en diameter på 15 cm. Samspillet mellem rumbelysning og objektbelysning er påvirket af rummets indretning i forhold til reflekterende, spejlende og blændende materialer. Lux antallet indicerer ikke nødvendigvis om der opstår øjenskader og uhensigtsmæssig belysning på operationsstuen”, forklarer Hillevi.

Nærstudie af forudsætningerne for optimale lysforhold
“Sideløbende med de indledende undersøgelser af operationsstuens lysforhold, gennemgik jeg forudsætningerne hos de involverede medarbejdere. Hvem har behov for briller, lysfølsomhed, tendens til hovedpine/muskelsmerter mv – det er jo meget individuelt. Endvidere undersøgte jeg hvilke officielle anbefalinger, der ligger for belysning på operationsstuer. I følge International Standard lighting of indoor work spaces ISO/CIE findes ingen anbefalinger inden for Healthcare /Operating Theatre, men blot en anført bemærkning om 10.000 til 100.000 Lux på operationsbordet. Til sammenligning ligger den tilsvarende nordamerikansk standard på 25.000 lux. Jeg har kontaktet en specialist på området Illuminating Engineering Society John Selander for at høre, hvordan anbefalingerne bliver defineret. Endvidere har jeg opsøgt en række producenter af operationslamper for at høre ud fra hvilke forudsætninger, de definerer kapaciteten i deres operationslamper. Det er interessant for mig at forstå den kommercielle baggrund for at producere lys til operationsstuer”.

Tværfaglig synergonomisk forskning
“Jeg har søgt og fået tildelt midler fra Bertil & Britt Svenssons Stiftelse for Belysningsteknik til at fortsætte min forskning omkring det visuelle arbejdsmiljø på operationsstuer”, oplyser Hillevi. “I januar og februar 2012 går jeg videre med undersøgelserne på operationsstuen i Helsingborg. I første omgang skal jeg lave forskellige test med hvidt lys i forhold til antallet af Lux, genskær, balancen mellem rumbelysning og objektbelysning mv.
Inden for lysergomi er det afgørende at arbejde tværfagligt for at opnå de bedste resultater. Derfor tog vi i april 2010 initiativ til et tværfagligt nordisk forskernetværk – “Synergonomisk Selskab/ErgoVisionNet”. Her deltager læger, psykologer, ergonomer, optikere og arkitekter med interesse for visuel ergonomi. Vi ønsker at øge trivslen, helbredet og produktiviteten rundt om på arbejdspladserne og i hjemmene gennem forbedrede visuelle miljøer. Min forskning er et skridt på vejen”, slutter Hillevi.