Menu

Forskning i Ergonomisk Døgnrytmelys og praksis evidens

Chromavisos lyskoncepter og kompetencer er med i adskillige forskningsprojekter. Samtidig arbejder vi systematisk med brugerundersøgelser og praksis evidens på vores installationer. Det gør os i stand til hele tiden at yde en kompetent rådgivning for vores kunder i forbindelse med nye installationer.

Forskningsprojekt på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital
Der forskes i effekten af Ergonomisk Døgnrytmelys på hhv. personale og patienter i forskningsprojekter på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital. Resultaterne for de kliniske studier på både personale og patienter forventes offentliggjort 2017 og 2018, og der undersøges for effekt if. depression, søvn, trivsel, energi, restitution mv.  

Løbende status og resultater: 

I februar 2017 udtaler Læge Anders West, Rigshospitalet Glostrup sig til TV2 omkring forskningsprojektet på Rigshospitalet. Det første internationale forskningsprojekt i døgnrytmelys på syge mennesker.

Se indslaget her


I juni 2016
blev der gjort status på projekteterne. Læs mere her. Her fortæller forsker og læge Anders West bl.a. om vigtigheden af den rette lysprotokol, samt klinisk forsker Leanne Langhorn fortæller om de foreløbige observationer if. effekten på personale: bedre søvn, mere udhvilet, samt patienter:

”De foreløbige observationer i forhold til effekten af Chromavisos døgnrytmelys er, at patienterne er mere rolige om natten, mindre agiterede og at de forskellige lysindstillinger, som lyskonceptet indeholder uden hvidt lys, betyder, at patienten forstyrres minimalt og ikke vækkes, samtidig med at personalet kan udføre deres plejeopgaver omkring patienten døgnet rundt,” forklarer klinisk sygeplejespecialist og Ph.d. Leanne Langhorn.

I September 2015 skrev Rigshospitalet en artikel om forskningen på Rigshospitalet Glostrup. Bedre søvn og mindre larm er nogle af de positive meldinger personalet giver. Også 90 patienter bliver fulgt i projektet.

Læs alt om undersøgelsen og de første meldinger her i artiklen fra IndenRigs: indenrigs-august-2015

I dette TV2 klip kan du se og høre mere om forskningen og de første indikationer.

Overlæge Helle Iversen fortæller, at personalet scorer, at de er mindre trætte, når de har vagter og de har mere energi.

 

Rigshospitalet, Psykiatrisk Center København: Forskningsprojekt om Ergonomisk Døgnrytmelys i psykiatrien

Dette projekt er ledet af Clinical Associate Research Professor og psykiater, Klaus Martiny, Rigshospitalet. Det er et tværfagligt samarbejde mellem klinikere, forskere og lyseksperter samt Danmarks Tekniske Universitet. Formålet er at forbedre lysforholdene og behandlingen af patienter indlagt med depression.

Projektet har vundet UNESCOs Year of Light Innovationspris for at være det mest innovative og perspektivrige projekt.

Danmarks Tekniske Universitet og Chefpsykiater, overlæge Klaus Martiny ved Rigshospitalet forventer, at projektet vil give resultater, der danner guidelines for belysning i psykiatrien fremadrettet.

Projektet  forventes afsluttet i 2019.

Evalueringsrapport: Aabenraa Psykiatri/ døgnrytmelys i psykiatrien i Region Syddanmark

A¦èbenra¦èSygehus 72
A¦èbenra¦èSygehus 1

Rapporten er udarbejdet af COLAB Recovery & Rehab, Region Syddanmark. Det er en samlet evaluering af døgnrytmelyset på regionens tre psykiatriske afdelinger med døgnrytmelys – leveret af forskellige leverandører. Formålet med rapporten er at afdække den oplevede effekt af døgnrytmelyset på medarbejdere og patienter samt give et billede af den samlede oplevelse, såvel på hver afdeling som på tværs af afdelinger.

Rapporten findes på Region Syddanmarks hjemmeside: https://www.regionsyddanmark.dk/wm496648#punktnavn9. 

Se klip fra TV Syd her som summerer op – filmet i Aabenraa her http://www.tvsyd.dk/nyheder/24-01-2017/1930/psykiatriske-patienter-og-personale-har-forbedret-dognrytmen-med-intelligent?autoplay=1#player

Resultatet af rapporten blev offentliggjort d. 20. januar 2017 og viser overordnet at både medarbejdere og patienter vurderer at lyset har en effekt if. at fremme den naturlige døgnrytme og søvnkvalitet, det er behageligt at opholde sig i, det skaber mere ro og en hyggelig stemning om aftenen.

Chromavisos Aabenraa installation får rosende ord med på vejen for implementering, det ravgule Chromaviso natlys og den høje tilfredshed og effekt på søvn og trivsel.

 

Praksis Evidens: Stimulistue på DemensCentrum Aarhus
DemensCentrum Aarhus arbejder aktivt med stimuli i en ny kombination af både lys, lyd og billeder til at berolige udad-reagerende demensramte borgere. Resultater af analyse af brugen af ny Stimulistue viser, at de skræddersyede stimuli bl.a. får den demensramte til at falde til ro, reducerer vandring og øger nærvær og glæde.

Violet lys stimulistue
grønt lys stimulistue
orange lys stimulistue
hvidt lys stimulistue

 

Læs mere om undersøgelsen her. 

Praksis Evidens: Ergonomisk Døgnrytmelys på Lokalcenter Sønderskovhus
Lokalcenter Sønderskovhus har installeret Ergonomisk Døgnrytmelys i 12 plejeboliger, spisestue, dagligstue og flere aktivitetsrum. I april 2016 blev en brugerundersøgelse blandt det personale, som arbejder på fast basis i døgnrytmelyset gennemført.

13 personaler svarede på spørgsmålene og resultaterne viste:

  • Personalet er meget tilfredse og vil gerne anbefale til andre. De oplever mindre træthed, mere energi, mere ro og mindre ør i hovedet.
  • De forskellige lysindstillinger giver stor værdi. Indstillingerne anvendes af alle personalerne ofte til at berolige og skabe tryghed.
  • Positiv effekt på borgerne. Personalet oplever en effekt på borgerne if. mindre aggression, mindre nattevandring, bedre søvn, bedre appetit og mere energi.
  • Brugervenlig betjening – i alle rum. Personalet vurderer, at betjeningen er nem at bruge, og at det er vigtigt, at lyset kan betjenes fra alle rum.
  • Natlyset vurderes positivt. Nattevagterne ser godt i natlyset, de kan læse og skrive og at det er behageligt at opholde sig i, samt at det skaber tryghed og beroligelse samt mere sagte tale. 2 ud af 3 oplever, at det er nemmere at falde i søvn efter endt nattevagt.

Er du interesseret i at vide mere, er du meget velkommen til at sende Cromaviso en mail på ase@chromaviso.com