Menu

Psykiatrisk Sygehus tænder for de nyeste lysteknologier

Når Aabenraa Sygehus til september åbner den nybyggede psykiatrisk afdeling, bliver det med et helt nyt lyskoncept: Ergonomisk Døgnrytmelys.

Aabenraa udefra nat

Region Syddanmark er med byggeriet af det psykiatriske sygehus gået nye veje med belysningen. Valget faldt på Ergonomisk Døgnrytmelys fra Chromaviso – en videreudvikling af dynamisk belysning, som understøtter kroppens naturlige døgnrytme og sikrer den rette belysning til husets forskellige funktioner.

Det Ergonomiske Døgnrytmelys bliver en naturlig del af bygningen, og når man går på pladsen mærker man tydeligt effekten

Peter Houd, arkitekt

”Det Ergonomiske Døgnrytmelys bliver en naturlig del af bygningen, og når man går på pladsen mærker man tydeligt effekten. Samtidig optimerer lyset de muligheder, hvert rum har – fra afslapning, til samtale eller ophold, fordi man kan nulstille stemningen og skabe en anden med lyset. Det er helt nyt,” forklarer Peter Houd, fra White arkitekter, som står bag byggeriet.

Det nye psykiatriske sygehus består af otte afsnit med i alt 115 sengepladser og fællesfunktioner. Det gør installationen af Ergonomisk Døgnrytmelys til den hidtil største i psykiatrien.

Aabenraa dagslys
Aabenraa Døgnrytmelys

Lynhurtig reaktionstid
Det Ergonomiske Døgnrytmelys er integreret i den samlede el-entreprise, som el-entreprenør Wicotec Kirkebjerg er ansvarlige for. En kompleks opgave, forklarer Søren Busch Madsen, projektleder fra Wicotec Kirkebjerg.

”Projektet er meget stort og udfordrende, og det er første gang, vi har lavet så stor en integration mellem to anlæg – vores KNX system og lysets DMX system. Det er gået over al forventning, og Chromaviso har netop gennemført en juridisk aflevering til tiden og uden anmærkninger.”

At opgaven med integrationen er løst, kan måles på reaktionstiden. Et af kravene fra bygherre var fra start, at hastigheden skulle være høj – fra man trykker på en knap til lyset reagerer. Et krav, som både Søren Busch Madsen og de rådgivende ingeniører Norconsult/Wessberg var opmærksomme på.

Projektet er meget stort og udfordrende, og det er første gang, vi har lavet så stor en integration mellem to anlæg – vores KNX system og lysets DMX system

Søren Busch Madsen, projektleder fra Wicotec Kirkebjerg

”Vi ser rigtig mange sager, hvor der går for længe inden lyset skifter. I dag er det en af de ting, som jeg er meget stolt over ved Aabenraa projektet. Reaktionstiden er meget kort – 3/10 af et sekund eller ’mens man trykker’. Det er vigtigt i forhold til akutte situationer, hvor der er behov for at gå til fuld lysstyrke omgående,” forklarer Søren Busch Madsen.

Energieffektiv løsning

Ergonomisk Døgnrytmelys er en energieffektiv løsning, hvor effektforbruget skal ses over 24 timer. Samlet bruger lyset gennemsnitlig 1,8 W/m2 på de store gang- og fællesarealer, når lyset kører konstant. Derudover anvendes bevægelsessensorer og dagslyssensorer for at bringe energiforbruget endnu længere ned.

”Lyset er kraftigere end normalt om dagen for at simulere dagslys og opnå en fysiologisk effekt. Om natten derimod, ændres det til det specialudviklede natlys, som bruger væsentligt mindre energi end konventionelle installationer. At forene energioptimering og døgnrytmelys er helt nyt, og det stiller store krav til viden om styring og om, hvordan lyset påvirker mennesker,” forklarer innovationschef i Chromaviso, Torben Skov Hansen.

Det afdæmpede natlys indeholder alle farver undtagen dem, der primært påvirker kroppens vågenhed om natten. Det betyder, at personalet har gode visuelle forhold, uden at det påvirker patienternes døgnrytme og søvnkvalitet.

Lyset er kraftigere end normalt om dagen for at simulere dagslys og opnå en fysiologisk effekt. Om natten derimod, ændres det til det specialudviklede natlys, som bruger væsentligt mindre energi end konventionelle installationer

Torben Skov Hansen, innovationschef i Chromaviso

Lyset anvender nyeste teknologier inden for LED med energieffektive lyskilder, og ligger på omkring 110 lumen pr. watt for hele armaturet og minimum 150 lumen pr. watt for selve dioderne.

Brugervenlighed og sikkerhed
Betjeningen af lyset består af både centrale touch skærme i personalerummet og trykpaneler på stuerne.

Chromaviso touch skærm
Chromaviso panel

”Jeg er begejstret for panelerne. I gamle dage var det tænd-sluk. Derefter kom lysdæmperne og så krævede det næsten en ingeniørgrad at tænde lyset. Med de her paneler bliver lyset brugervenligt. Det undrer mig, at ingen har lavet sådan nogen før – det er utrolig nemt at gå til og har et godt design, er veludført og behageligt at bruge,” forklarer arkitekt Peter Houd.

Jeg er begejstret for panelerne. I gamle dage var det tænd-sluk. Derefter kom lysdæmperne og så krævede det næsten en ingeniørgrad at tænde lyset. Med de her paneler bliver lyset brugervenligt.

Peter Houd, arkitekt

Panelerne er et resultat af mange års erfaring med at skabe fleksible og brugervenlige løsninger, forklarer Torben Skov Hansen:

”Vi har haft fokus på at skabe nogle betjeningspaneler som passer til de forskellige behov. Personalet skal have overblik over alle stuerne og mulighed for at indstille lyset, alt efter hvilken behandling, stemning eller aktivitet de ønsker at understøtte. Og så har vi arbejdet med farver, ikoner og ord for at udvikle nogle brugervenlige og mere hjemlige trykknappaneler, der sidder i små opholdsnicher og i aktivitetsrum, hvor de både kan betjenes af personalet og patienterne.”

Driftssikker løsning
Fordi det er et psykiatrisk sygehus, har der været en række særlige hensyn, som installationen har skulle overholde.

”Armaturet skal være vandalsikret, så man ikke kan smadre det, bruge det som våben eller skade sig selv med det. Her fandt Chromaviso en god løsning til fornuftige penge. De har en professionel tilgang, de tager fat om udfordringerne med det samme og får dem løst,” forklarer Søren Busch Madsen, og peger på, at de to parter fra start har haft en proaktiv tilgang til problemerne og derfor har været på forkant med projektet og tidsplanen.

Vi har haft fokus på at skabe nogle betjeningspaneler som passer til de forskellige behov. Personalet skal have overblik over alle stuerne og mulighed for at indstille lyset, alt efter hvilken behandling, stemning eller aktivitet de ønsker at understøtte

Torben Skov Hansen, innovationschef i Chromaviso

”Det er ikke mange fejl, vi har haft undervejs, og det er afprøvede og dokumenterede komponenter der bruges. Det fungerer stabilt i dag og jeg forventer, at det bliver meget driftssikkert fremadrettet,” siger Søren Busch Madsen.

Næste skridt: Undervisning af brugerne
Lyset står nu klar, og derfor går projektet ind i en ny fase, som handler om at få brugerne undervist i at anvende lyset frem mod åbningen i september.

”Det ser godt ud dernede, og jeg tror det bliver et anlæg vi kan være stolte af og få anerkendelse for. Nu er det vigtigt, at projektet bliver fulgt til dørs, så indstillingerne bliver de rigtige for brugerne. Det er Chromaviso ansvarlige for, og det har de en plan for,” fortæller rådgivende ingeniør Hans Peter Smidt fra Norconsult/Wessberg som har ansvaret for projektets gennemførelse.

”Det er vigtigt, at brugerne får indblik i de gavnlige effekter ved Ergonomisk Døgnrytmelys, og hvordan de forskellige indstillinger i lyset fungerer. Derudover går vi i dialog med brugerne for at lave de sidste tilpasninger i forhold til deres behov. Det er en spændende proces som både forbedrer løsningen og giver os vigtig viden til vores konstante udvikling,” forklarer Torben Skov Hansen.

lysflow


FAKTA

Om Ergonomisk Døgnrytmelys
Ergonomisk Døgnrytmelys er dynamisk lys, der understøtter den naturlige døgnrytme og kan tilpasses specifikke arbejdssituationer. Lyset er udviklet af Chromaviso, som er førende inden for intelligente lyskoncepter til sundhedssektoren med over 700 installationer i Nordeuropa. Ergonomisk Døgnrytmelys lyskoncepter anbefales i dag af læger, sygeplejersker og forskere.

Ergonomisk Døgnrytmelys er desuden med i en række forskningsprojekter på bl.a. Aarhus Universitetshospital og Glostrup Hospital. Her undersøges effekten af Chromavisos lys på patienter og personale. Projektet støttes af Markedsmodningsfonden.


OM ARKITEKTUREN
Hovedlinjerne i arkitekturen på Aabenraas psykiatriske hospital er, at tilpasse bygningen til den omkringliggende natur. White arkitekter har haft fokus på lys, farver og naturlige materialer, fordi undersøgelser viser, at det gør en forskel for patienternes dagligdag og kan være med til at nedsætte brugen af medicin.

Se også