Menu

Opvågning og intensivafsnit på Centralsjukhuset i Karlstad

Som det første hospital i Sverige, har det nye operationshus tænkt belysning samlet – fra operationsstue til opvågning og intensiv. Det skaber et forbedret miljø for både patienter, læger og sygeplejersker. Lyskoncepterne er udviklet af danske Chromaviso og inddrager nyeste viden og forskning.

Karlstad Opvågning
Karlstad Opvågning

Centralsjukhuset i Karlstad åbnede i april det nye operationscentrum – et moderne hospitalsbyggeri klar til at understøtte fremtidens operationer og behov. En af de nye teknologier, som hospitalet har valgt, er specialbelysning til samtlige operationsstuer og døgnrytmelys til opvågning og intensiv.

”Med den rette belysning skaber vi et bedre arbejdsmiljø for personalet og gode omgivelser for patienterne” fortæller Hälso og Sjukvårdschaf Tobias Kjellberg.

Døgnrytmelys til opvågning og intensiv
Når operationen er overstået, flyttes patienten til opvågning. Her mødes man af et fuldautomatisk døgnrytmelys, som forandrer sig i takt med lyset uden for. Det står op med solen om morgenen, er kraftigst midt på dagen og om aftenen starter et blåtfrit, ravgult natlys.

flow

Lyskonceptet er udviklet af Chromaviso i samarbejde med klinikere samt førende chronobiologer og søvnforskere for at understøtte den naturlige døgnrytme hos personale og patienter – hvilket ofte er en udfordring i forbindelse med indlæggelse og natarbejde. Lyset er baseret på en specialdesignet lysprotokol, som sikrer det rette samspil mellem intensitet og spektrum i løbet af dagen og et blåtfrit lys om natten.

Lysprotokollen er klinisk valideret i internationale forskningsprojekter på bla. Rigshospitalet, for at sikre en fysiologisk effekt i form af god opvågning, vågenhed, energi og den gode nattesøvn.

Lyset er skønt om natten, det er hvilsomt for øjnene og føles beroligende – både på personalet og på patienterne. Det er ikke så skarpt og skaber en god stemning. Når vi har behov for mere lys ved patienten, så bruger vi en af lysindstillingerne ved den enkelte sengeplads, men jeg bruger også det varme natlys til at læse og skrive i

Inger Pettersen, sygeplejerske

”Allerede efter et par dage følte jeg mig mere frisk. Når jeg kommer om morgenen er lyset ved at stå op, og vi vågner så at sige med lyset. Det er vældig behageligt,” forklarer sygeplejerske Inger Pettersen. Hun arbejder i lyset både dag og nat, og det varme natlys har gjort en forskel:

”Lyset er skønt om natten, det er hvilsomt for øjnene og føles beroligende – både på personalet og på patienterne. Det er ikke så skarpt og skaber en god stemning. Når vi har behov for mere lys ved patienten, så bruger vi en af lysindstillingerne ved den enkelte sengeplads, men jeg bruger også det varme natlys til at læse og skrive i.”

Natlyset er bredspektret og indeholder alle farver, undtagen dem, som primært påvirker kroppens vågenhed og natten. Det betyder, at personalet har gode visuelle forhold, uden at det forstyrrer kroppens døgnrytme og søvn. Ud over døgnrytmelyset indeholder lyskonceptet en række lysindstillinger, i både hvide og farvede nuancer til specifikke arbejdsopgaver og patientrelaterede aktiviteter.

Når intensivafdelingen senere i år færdiggøres bliver det også med døgnrytmelys.

Karlstad Opvågning
Karlstad Opvågning
Karlstad Opvågning Tiles
Karlstad Opvågning
 

Komplet løsning baseret på LED
Det at tænke belysning samlet på et helt hospital, og samtidig fastholde den afgørende fleksibilitet på den enkelte operationsstue eller sengeplads, er helt ny.

”Det er en komplet løsning, og programmeringen, lyssætningen og fleksibiliteten er helt ny. På operationsstuerne får personalet det rette lys, præcist der, hvor de ønsker belysning. På intensiv får patienterne og personalet mulighed for at styre lyset tæt på hver sengeplads,” fortæller Leif Fransson, projektleder ved MIDROC, som er ansvarlige for el-entreprisen i byggeriet.

Samtidig anvender lyset nyeste teknologier inden for LED, uden at gå på kompromis med driftssikkerheden. Armaturerne er specialdesignet og kendetegnet ved at have en meget lav blænding, og dermed transportere lyset på en behagelig måde.

Chromaviso har været en god samarbejdspartner siden 2007, hvor vi installerede Ergonomisk Lys første gang. De leverer meget kompetent rådgivning, og har gennem årene bevist, at de også følger op med brugerimplementering. Så da vi skulle vælge leverandør til det nye byggeri overvejede vi faktorer som effekt, pris og kompetencer. Og her var vi alle enige om, at vi fik den bedste samlede løsning hos Chromaviso

Tobias Kjellberg, sundhedsdirektør

Det ambitiøse belysningsprojekt er lykkedes på baggrund af et godt samarbejde på tværs i byggeprocessen – lige fra den indledende rådgivning, til projektering, implementering og ibrugtagning.

”I projekteringen arbejdede vi tæt sammen med Chromaviso, og sammen gennemgik vi rum for rum. Det har betydet, at vi ramte rigtigt første gang. Det er fantastisk med tanke på, at det er den største og mest avancerede installation i Sverige,” fortæller Linus Idermark fra Sweco, som er Rådgivende Ingeniører på byggeriet.

At valget faldt på danske Chromaviso, er er resultat af en grundig beslutningsproces og flere års samarbejde og dialog om forskellige muligheder, forklarer Tobias Kjellberg

”Chromaviso har været en god samarbejdspartner siden 2007, hvor vi installerede Ergonomisk Lys første gang. De leverer meget kompetent rådgivning, og har gennem årene bevist, at de også følger op med brugerimplementering. Så da vi skulle vælge leverandør til det nye byggeri overvejede vi faktorer som effekt, pris og kompetencer. Og her var vi alle enige om, at vi fik den bedste samlede løsning hos Chromaviso.”

Chromaviso har drevet processen fra indledende analyse og rådgivning, projektering til integration, programmering, uddannelse af brugerne og opfølgning og finjustering. Lysløsningen stod klar som planlagt og har fungeret problemfrit fra dag et. Nøglen bag den smidige implementering og høje driftssikkerhed er ifølge Claus Puggaard:

”Høj driftssikkerhed starter allerede i analysen og rådgivningen. Her sikrer vi det rette set up og en grundig projektering. Når det hele er leveret og installeret starter endnu en afgørende fase, nemlig forankringen hos brugerne. Det skal være en naturlig del af deres rutiner at skifte lyset og bruge det aktivt, fordi det forbedrer deres arbejdsmiljø. Vi har installeret Ergonomisk Lys siden 2006, så vores produkter og implementering er gennemtestet for at sikre at det virker fra første operationsdag.”


FAKTA OM LYSLØSNINGEN
I alt 28.000 kvm. Komplet løsning fra operation til opvågning og intensiv.

Ergonomisk Lys på samtlige operationsstuer:
19 operationsstuer, 1 hybrid stue, 1 robotstue, 4 endoskopistuer, 2 ERCP stuer

Ergonomisk Døgnrytmelys på opvågning og intensiv:
18 opvågningspladser, overvågningsrum, intensiv sengepladser, gangarealer og fællesrum

Se også